KONKURRENCE!

jeg fejler også!

IMG_5900
tit når jeg kigger rundt på de profiler jeg følger og som inspirer mig med deres sixpack, fitte stænger, smalle talje og stærke muskler, ja så bliver jeg altså lidt misundelig og tænker ved mig selv ; jamen ved i slet ikke nutella eksistere? har i aldrig følt kærligheden i munden fra et stykke chokolade? har i slet ikke en eneste sød tand? altså jeg har et helt gebis….. Og ja, nogle gange vinder min kærlighed til de søde sager altså over viljen til min sixpack, og andre gange så er både hjernen og hjertet uhyggeligt enige om, at der skal slik på bordet eller nutella på pandekagerne – og så er det altså svært at stå imod… så hvad gør man så? ja altså udover at give efter og ‘kører i kæften’ .. Slår man sig i hovedet 10 gange dagen efter mens man råber “det gør jeg aldrig igen!!” – jojo bevares, det kunne man da godt, men ville det ikke være af at lyve lidt overfor sig selv? Hvad er de helt seriøse chancer for at man fra dags dato pludselig ikke længere giver efter for sine cravings mere? for mig er chancerne i hvert fald utrolig små, måske nok nærmere ikke-eksisterende! .. altså uanset hvor meget jeg end vil have den sixpack full time, så vil jeg også bare så gerne spise brunch med tøserne, nyde mormors sovs til kartoflerne, spise fredagsslik til Disney Sjov – ja generelt bare en helt masse der ikke just samarbejder med mit forsøg på at komme ned i fedtprocent.
Jeg ved, at jeg ikke er den eneste med dette problem – jeg ved også at jeg ikke er den eneste som mere end én gang har brudt løfter med mig selv om “aldrig at spise det igen” eller “aldrig at gøre det igen” .. og når jeg så har brudt sådan et løfte, så begynder jeg faktisk at tvivle på  mig selv, jeg skammer mig på en måde og jeg bliver sådan virkelig skuffet over mig selv. jeg forstår virkelig at nedgøre mig selv! virker det? har de negative tanker nogensinde holdt mig fra at stikke klør 5 i slikskålen fredag aften? aaargh’ det er vist ikke meget! i stedet har det flere gange bevirket at jeg har haft dårlig selvtillid og været usikker på mig selv! Får man sixpack af det? nej! og det er da på ingen måde sundt at gå rundt og have det psykisk dårligt med sig selv.. derfor er det slut nu!
At have en sød tand, eller som i mit tilfælde et helt gebis, og en gang i mellem bukke under for sine chokolade-lyset, slik-kærlighed eller nutella-love, skal det ikke være et nederlag, for det er da på ingen måde motiverende! .. Nej det skal mere være et løfte, og ikke et løfte som tidligere, hvor man allerede havde tabt på forhånd – nej et løfte der kan og skal overholdes. Et løfte om fx at løbe en lidt længere tur dagen efter, tage til spinning eller måske ‘bare’ cykle på arbejdet? Det er vigtigt at det ikke er et uoverskueligt løfte, som fx at løbe 15km, hvis man dagen efter måske slet ikke har tiden til det? Dog skal det være et løfte som opvejer kalorierne og den dårlige samvittighed, det vigtige er nemlig at løftet bliver overholdt, det giver motivation at have den sejer overfor sig selv og vide at man kan stole på sig selv, og at man har taget endnu et skridt mod målet! det er nemlig utrolig vigtigt at have selvtillinde til at sige, at man stoler på sig selv i kampen om at nå sine drømme.
Lad være med at se dine cravings som nederlag og lad være med at tæske din psyke med negative tanker om dig selv. hver bedre end det og hold den positive attitude. kæmp for målet med en god balance mellem sund kost & motion og mormors flødekartofler & fredagsslik!

Læs evt også indlægget: Trænings liv vs. socialt liv…!?
Ha’ en dejlig weekend!

Og får du tid og har du lyst, så må du meget gerne stemme på min blog, som er nominerer til den bedste livsstils-blog – du kan stemme
HER. 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KONKURRENCE!