jeg fejler også!

mine fremtidsplaner …!

IMG_6104
Nu har jeg vært civil i knap 2 uger, og det har da været en speciel følelse i maven over at vide at uniformen ikke skulle på igen mandag morgen.. til gengæld har jeg brugt de sidste 2 uger på at ses med to af mine gode veninder i Göteborg og nyde en forlænget weekend i Irland med min dejlige mor og søster. Det var meget tiltrængt for os alle 3 lige at trække stikket fra de mange kampe på hjemmefronten og nyde en meget smuk natur og selskabet af bare hinanden. Vi boede på et skønt hotel helt nede ved vandet i byen Bray, omringet af de dejligste omgivelser , som vi nød på forskellige trekking ruter hver eneste dag.
1 2 3
Nå men tilbage til mine fremtidsplaner ; jeg skal først starte på min drømmeuddannelse den 1. Oktober, men jeg har til gengæld en helt masse jeg skal nå inden jeg fastlåser mig til skolebænken igen. Jeg har rejst rigtig meget de seneste 3 år ; at se hele verdenen er en af mine største drømme, som jeg udlever lidt efter lidt. Jeg har siden sommeren 2012 været i Sydafrika 2 gange, Namibia, Botswana, Zambia, Cambodja, Vietnam, Thailand, Malaysia og Indonesien.
Nu er min rygsæk pakket endnu en gang og jeg er klar til at tage på et nyt eventyr! Denne gang går turen til Australien og New Zealand og på programmet står der dykning i Great Berrier Reef, Road trip på Great Ocean Road, camping ned gennem New Zealand, en helt masse naturskønne oplevelser og forhåbentlig nye venner på tværs af landegrænser og minder jeg aldrig vil glemme.
Jeg er tilbage i Danmark igen den 15. April og allerede den 16. April sparker jeg dørene op for endnu en sæson i mit lille ishus!
Ishuet er et jeg har med min far og i år er vores 7. Sæson. Dog står jeg alene i spidsen, da han stadig er meget medtaget efter hans ulykke i sommeren 2014 – men jeg har alt den støtte og opbakning fra ham som jeg overhovedet kan få, og med et team af unge flittige folk skal denne sæson nok blive endnu en succes! Jeg glæder mig i hvert fald til at nyde sommerdagene med soft-ice, smil og glade kunder. Denne sæson bliver noget helt særligt for mig, da det formentlig nok blive min sidste, nu hvor jeg rykker teltpælene op og flytter til Syddanmark i oktober for at jagte nye drømme. At have sit ’eget’ og være ’chef’ for en virksomhed succes er altså noget helt speciel, og jeg tror det er uanset om det hedder et lille ishus med 15 ansatte eller en virksomhed med 1500 ansatte. Det ansvar og den glæde er svært at sætte ord på, men jeg nyder det, selvom der er lange arbejdsdage og få fridage, så vil jeg ikke bytte min sommer ud for noget andet. Vil du læse lidt mere om mit lille ishus, kan du klikke her www.detgladeishus.dk

Jeg ved ikke hvor meget jeg har mulighed for at holde bloggen opdateret på min rejse, da jeg vil nyde turen til fulde og prioritere oplevelser, natur og nye venskaber over alt andet. Jeg lover selvfølgelig at fortælle og vise billeder når jeg kommer hjem igen, og jeg også leget med tankerne om at oprette en kategori her på siden, kun om alle mine rejser, da jeg har masser af røverhistorier, gode fif og smukke oplevelser jeg kan dele med jer ! Har det nogle interesse? (: – skriv gerne en kommentar!

Ellers er mine fremtidsplaner meget enkle ; jeg vil bestræbe mig på at blive den bedste udgave af mig selv, opnå endnu bedre resultater med min træning og jagte min drømmeuddannelse!
Alt dette glæder jeg mig rigtig meget til at dele med jer!
Tusind tak fordi i læser med, nu vil jeg smutte ned i varmen.
De aller bedste hilsner fra mig!

PS. Hold øje med min instagram : caroline_schack , som jeg opdatere med trænings-videoer i naturens omgivelser, når jeg har mulighed for det!
PPS. 2XU Tights’ene på billedet kan købes på www.fitnesspigen.dk og bruger du koden Caroline får du -20% på dit køb eller -10% på nedsatte varer.

   

1 kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

jeg fejler også!