Jeg skal lære at løbe

Min action-challenge tur

10
Jeg har jo lige været en tur i Harzen til den vildeste weekend hvor jeg deltog i en ”action-challange” med Niedersachsen Vanebrydende Oplevelser! Et par dage langt uden for min comfort-zone, hvor jeg virkelig er blevet udfordret – og det har simpelhen været så super fedt!

Jeg tog afsted lørdag d.10/09, sammen med en af mine bedste kammerater, Theis. Og efter utallige spørgsmål så må jeg hellere lige slå fast, Theis og jeg dater ikke! Vi har været bedste kammerater i over 4 år, og han er en rigtig adrenalinjunkie som jeg selv er, så det var jo oplagt at han skulle med.

Vi havde en lidt lang tur derned med et klimaanlæg i bilen der pludselige ikke virkede i 30graders varme og med en GPS der var lige så elendig til kort, som jeg selv er… Men GPS’en sørgede da for at vi fik set en hel masse af Tyskland i en rigtig lummer sommervarme – også ramte vi mødestedet lige på klokkeslæt og fik sagt hej til vores vært og konkurrenter!
Ja og så ved Neidersachsen Action Challenge ellers skudt igang!

Vores første udfordring bestod sig i at finde nogle historiske bygninger og skulpturer i byen Goslar, tage nogle forskellige billeder, tegne hele vores færden rundt i byen ind på et kort og nå tilbage på meget kort tid. Hvergang man gennemførte en opgave fik man point, som var dem vi alle kæmpede for! Denne udfordring gennemførte vi alle hold dog super godt, og vi stod totalt lige på point-tavlen!

1

Herefter blev vi kørt over på hotellet, og det var virkelig lækkert. Vi boede på Hotel Njord, som er opbygget meget scandinavisk og med rigtig mange danske designmøbler! Super fint sted med rigtig bløde senge! Men vi havde faktisk kun ganske kort tid, inden vi skulle være ude af døren igen. Aftenen bød nemlig på bryggeri-besøg og god mad! Det var virkelig super hyggeligt, bryggeriet var lille men altså, ham bryg-manden må være jordens gladeste og stolteste! han fortalte meget passioneret (på tysk) om hele historien om øl, bryghuset, hvordan øllen blev fremstillet og at man faktisk selv kunne få lov at brygge sin egen øl dér. Vigtigste information var dog om den om øl som vi smagte, da den var ufiltreret, hvilket betyder, at den stadig indeholder vitaminer, mineraler og masser af aminosyrer! (halløj, mere øl til fintess-mama her!)
Efter rundvisningen i bryghuset fik vi serveret lækker mad ude i deres hyggelige gårdhave, og jeg fik mig en god bøf med braset kartofler og salat! haps. 

2

Om søndagen blev vi hentet kl09 på hotellet, og jeg var SÅ klar! programmet lød nemlig på downhill MTB, en ting jeg har drømt om at prøve i laaang tid! Vi gik ned til den lokale MTB-butik, hvor vi fik alt beskyttelses-udstyr og en cykel udleveret, og så var det ellers med stolliften op til øverste etage på bjerget! På vej derop ad kunne jeg lige følge med i de rutineret downhill-kører som mere eller mindre fløj ned af bjerget – og det kilede helt nede i maven!
Da vi kom på toppen fik vi instrukser i den første challenge, som egentlig var meget stille og rolig. Vi skulle nemlig lige lærer cyklen at kende ; så der blev givet point for kunne køre slalom, holde balancen, hoppe osv.
Og så blev den første tur ned ellers skudt igang! Hér handlede det ikke kun om at komme hurtigt og helskindet ned, men også via én bestemt rute hvorpå der var sat nogle flag som vi skulle indsamle!
Og det gik stærkt, viiiirkelig stærkt! for at være ærlig, så havde jeg måske ikke heeeelt så meget kontrol over den cykel, og måtte skrige mig igennem et par hop hvor jeg selv synes jeg var oppe og flyve temmelig højt! men shit det var sjovt! inde under den store hjelm var mit smil kæmpe! det var den vildeste oplevelse og jeg fik det ene su’ i maven efter det andet!
Vi nåede målstregen i super hurtigt tid og med alle flagene i hånden og dermed scorede vi top point!

3

Anden challenge gik knap så godt… på turen ned skulle man finde nogle afmærkninger i træet, stå af cyklen og tage hjelmen af, og tage et selfie med det ; også på med hjelmen og op på med cyklen og så ellers ned.. Meeeen, der gik det måske lige stærkt nok for Team Schack, og vi havde lidt mere travlt med at kører stærkt, hoppe højt, skrige og grine! turen ned var endnu vildere end den tidligere og jeg er overbevidst om at jeg så super sej ud i mine (hvad der føltes som super høje og vilde) hop! øhm, men det blev ikke rigtig til så mange point på denne tur…
Bagefter fik vi lov til at tage en ‘fri-tur’, hvor vi bare kørte ned af den rute vi ville, uden der var nogen konkurrence i det.. Theis og jeg besluttede os for, at vi ville filme lidt på vej ned, så andre kunne se hvor mega seje og gode vi var! men der blev min vilde fornemmelse om, at jeg så mindst lige så sej ud som dem man ser på film, måske lidt ødelagt af.. om ikke andet, så var kameraets vinkel slet ikke i stand til at opfange hvor højt jeg i min verden hopper, og hvor stærkt jeg synes det går ned… så deeeeet…

3. challenge på dagen bød på endnu en downhill tur, denne gang på mountain cars! altså en forvokset tre-hjulet cykel, uden lad! udfordringen gik på at samle flag ind, stå af og gå en lille distance af ruten og desuden tage et selfie med en afmærkning, ja og selvfølgelig komme hurtigst ned! … det eneste Team Schack hører er det sidste … så da startskuddet går skubber vi os bare ud over bakken, og så var det ellers bare ”gerate-aus” hele vejen ned til bunden – og der var fart på! så meget at jeg på ingen måde havde nogen kontrol og fløj over en sti! Og jeg grinte, jeg grinte så meget at jeg næsten heller ikke kunne holde mine øjne åbne som tilmed løb i vand på grund af vinden! amen altså, på ingen måde forsvarligt, men det var den vildeste tur! ja billedet beskriver det desværre ikke særlig godt, men fornemmelsen af at sidde bag rattet i sin egen lille mario-car med fuld drøn på, beskriver det vist meget godt!
Det var først da jeg krydsede målstregen og fik kontrol over min 3hjulet, og mit grin, at det gik op for mig at jeg på ingen måde havde løst udfordringen, lige udover at komme i mål på en (allerhelvedes)hurtig tid! ….. det betød desværre at Team Schack kom bagud med 40 point! hvilket jeg virkelig var træt af, meeeeen, jeg ville nu ikke bytte den vanvittige tur ned for 40 ekstra point – aldrig i mit liv har jeg grint så meget!!

4

Sidste udfordring på Bocksberg-bjerget bestod sig at kører ned på et monster-løbehjul, og derudover skulle man kører slalom mellem nogle kegler, stoppe ved et bestemt skilt og tage et selfie, finde en mulepose med godter og så igen nå ned på hurtigste tid! denne gang hørte JEG efter, men det gjorde Theis ikke rigtig – lige udover den med at komme hurtigt ned….. så ja, igen lidt svært at score top-point når det eneste vi egentlig gør, er bare at fræse igennem det hele! men ikke desto mindre, så var det igen det hele værd! ork i pokker man kan kører stærkt på sådan et løbehjul ned af en skiløjpe – og det gjorde vi i den grad!! fik dog liiiige grebet den mulepose i farten ; det kunne jo være de “godter” var lig’ med chokolade!

5

Jeg synes personligt selv det er et større mirakel at Theis og jeg klarede 5 x turer ned Bocksberg bjerget i live og med alle lemmer i behold! fordi det var bestemt ikke nogen særlig forsvarlig kørsel fra vores side af, og heller ikke så super meget kontrol over højde, hop, sving og kanter…. men hurtige, det var vi! (;
Herefter blev vi kørt ud til SkyRope i Bad Harzburg, hvor de sidste af dagens konkurrencer skulle afholdes – og for en person som mig med højdeskræk level 1000 var ansigtsudtrykket liiidt stramt..
Første udfordring var, at vi i skulle kravle op i en af Tysklands højeste stiger – og det lyder jo i alt sin enkelthed måske ikke så svært… MEN, stigen var 8 meter høj og bestod kun af 5 trin! som om det ikke var nok, så blev det større afstand mellem hvert trin jo længere man kom op – og ja, stigen havde heller ikke nogen gelænder!!!! .. det hele foregik igen på tid, og vi begge skulle op til toppen og ringe med klokken før tiden blev stoppet. Denne gang var der slet ikke fart på, som i slet ikke. Selvom vi havde et super godt samarbejde og brugte en rigtig god teknik, så gik der en evighed før vi nåede 3. trin – eller sådan føltes det i hvertfald! Og så kom jeg til at kigge ned – og der var langt! rigtig langt! så jeg greb fat i Theis med et udtryk i ansigtet der gjorde ham helt bange mens jeg i et meget surt tonelegen fik sagt “jeg gider ikke mere! jeg vil ned! nu! lige nu! jeg tør ikke! jeg vil ikke!”  Theis var faktisk lidt af en gentleman og sagde først ; “Okay Caroline, vi kravler ned igen, ingen problem..”  og så forsatte han med den trælse “men så vinder vi bare ikke, det er du vel klar over? og hey, vi er der lige om lidt, du kan altså godt …”
Og ja, hvis der er noget jeg er, så er det højeskræk! men hvis der er noget som jeg også er, så er det en rigtig dårlig taber! .. Så vi tog et trin mere og ja, et endnu større panik-anfald mere fra trunten hér!
men nu var vi alligevel for tæt på toppen til at jeg ville opgive! så efter en lang diskussion med mig selv, mange overbevisende ord fra Theis om at ‘jeg godt kan’, så kravlede vi sidste trin op imens jeg mentalt skrev mit testamente…. og Theis var heldigvis hurtigt til at hoppe op og ringe med klokken og tiden blev stoppet! det føltes som om at vi havde brugt evigheder til at komme derop, men uret viste kun 7 minutter! (jeg var imponeret!) … nu var udfordringen så bare at komme ned igen, og jeg var på ingen måde fan da det kom fra bunden at stigen “bare læn dig tilbage i selen og lad dig falde ud over – jeg har dig” …. phff’ lade mig falde ud over?! har du set hvor langt der er ned makker? det er jo det rene selvmord…….. og tydeligvis også den eneste vej ned, og det var faktisk slet ikke så slemt, så snart man hang i selen – for så blev man jo bare firet ned!
Åh og hvilken lettelse det var at få fast grund under fødderne igen! pyyyh! den der følelse af, at man virkelig har overgået sig selv, den er virkelig fantastisk! og den fyldte hele min lille krop da jeg endelig var faldet lidt til ro!

6

Nå men nu var det altså de andres holds tur, og det ene hold klarede den desværre ikke mens det andet hold kom helt til tops, dog på en tid af 16min! de kæmpede ellers super meget for det, men vi vandt denne udfordring!
Dagens 2. sidste udfordring hed “The big swing” – og navnet beskriver det faktisk meget godt ; en kæmpe gynge! her blev man altså hejst skråt op i luften i 9m. højde og derfra skulle man selv hive i udløseren, så linen slap og man fløj frem som en kæmpe gynge! … og nej, jeg stod ikke forrest i køen for at prøve den, nok nærmere sidst, da jeg var sikker på at alle de andre havde overlevet!
Jeg nåede igen lige at skrive mit testemente rent mentalt da jeg blev hejst op, og jeg skreg som en stukken gris hele vejen ”ned” – men det var faktisk rigtig sjovt, da jeg igen stod med fast grund under fødderne!
Men ikke mere action for denne dag ; på vejen tilbage til hotellet i bilen fik vi udleveret dagens sidste udfordring, som var en helt masse spørgsmål om nærområdet, nogle af dem svære end andre (but google knows alot!) og resten af aftenen blev brugt på rigtig lækker mad, vin og drinks i hotellets lounge sammen med de andre deltagere!

Mandag var allerede vores sidste dag i Harzen, men inden turen gik tilbage til Danmark havde vi lige en udfordring mere! Vi kørte samlet ud til en gammel mine, her fik vi udleveret en ‘lækker’ poncho, en byggemand Bob hjelm og et par røjsere! og så gik vi ellers ind i en meget kold, meget meget våd og meget meget meget mørk mine! jeg havde været så heldig at få udleveret et par gummistøvler der kun dækkede op til midten af skinnebenet, så allerede få meter inde i minen fik jeg våde fødder… vi gik næsten 150m ind ad lange smalle gange med vores små lommelygter og endte inde i et lidt større rum, hvor der simpelthen var en lille ‘pool’ .. forstået sådan, at der var et område hvor der var super dybt i vandet! og her blev der udsat små papirbåde med point i, og turens allersidste udfordring var simpelthen at samle så mange af disse både som muligt! Og det var Theis rimelig tough til, mens jeg stod og heppede lidt på sidelinjen og snuppede de både man lige kunne nå fra kanten…
Herefter skulle vi 1 efter 1 selv finde ud af minen igen, uden brug af noget som helst lys! Theis gik først og 2 minutter efter blev jeg sendt af sted – og det var faktisk rimelig uhyggeligt at gå nede i de små smalle gange uden at kunne se så meget som en hånd for sig, og bare måtte føle sig frem for at finde ud.. Theis havde så lige været så super opfindsom at ‘gemme’ sig i minen, så da jeg passerede ham tog han fat i mig og skreg – og jeg blev pisse forskrækket! og da jeg havde fået vejret igen fik han en verbal røvfuld og blev slettet fra min venneliste…. men vi blev da venner igen da jeg havde fundet ud i lyset og sikret mig min overlevelse!

7

Da alle var kommet ud af minen kørte vi ud til et rigtig hyggeligt lille sted, midt ude i ingenting, hvor vi spiste frokost inden kursen blev sat mod Danmark. Her fik noget meget specielt mad, men det smagte super godt! bagefter blev alle de points som vi havde kæmpet for gennem de sidste par dage talt sammen og vinderen blev fundet ; TEAM SCHACK!
Og det havde vi virkelig ikke forventet eftersom vi jo havde misset rimelig mange vigtige points om søndagen fordi vi hellere ville fræse stærkt ned af bjerget end løse opgaverne… men, vi vandt!
En stor sejer, et flot diplom og en lækker flaske champagne rigere!

8

Hefter satte vi kursen mod Danmark, den blev dog sat på standby igen allerede efter en halv times kørsel, da bilen pludselig begyndte at ryge… Theis fandt ret hurtigt ud af, at det var en multi-rem i motoren som var sprunget, og jeg forsøgte på mit absolut bedste tysk at spørge en lokal om vej til det nærmeste værksted. Det viste sig så, at det værksted vi blev henvist til holdte ferielukket.. Vi fandt derefter et turistkontor der henviste os til et nyt værksted, som vi fandt efter at have kørt forkert et par gange.. ja værksted og værksted er måske så meget sagt om den baghave vi fandt, som var fyldt med gammel lort, bil-rester og andet lir! i midten af alt rodet stod en gammel mand, han kunne ikke et kvæk engelsk men vi blev da på tysk enige om at det klart var en multi-rem som var sprunget – og sådan en havde han ikke….. Så han henviste os til nærmeste reservedels-lager og vi satte kursen tilbage mod Goslar – hvor lageret vi blev henvist til også havde lukket! dog lå der et andet lige i nærheden og de havde den rigtige rem! herfra blev vi henvist til et stort værksted der kunne hjælpe os med at sætte den på, og vi nåede lige rundt i krydset da servostyringen i bilen gik, og lige i det vi kørte ind på værkstedet parkeringenplads løb hele bilen tør for strøm – så vi nåede det kun lige!
Jeg var på absolut ingen måde fan af situationen, men Theis mente bestemt at vi ville være på de tyske motorveje inden længe for “det er bare lige en rem man skal bruge en 7’er nøgle til at smide på, og så er vi kørende igen” ….. lige indtil den søde mekaniker kom ud til os og sagde “wir haben eine probleme…” jeg fløj selvfølgelig op og løb hen til bilen, som om jeg havde mega meget forstand på hvordan det motorrum skulle se ud og hvordan et evt problem kunne se ud….. det viser sig så, at hele klimakompressoren i bilen er kaput og at bilen på ingen måde kan kører før såden en ny én kommer i! og nej, den havde de da ikke lige på lager = vi kom ikke hjem mandag som planlagt!
I stedet blev det til en ekstra overnatning i Goslar, og selvom det er kendt som pensionisternes EldoRado, så var det nu faktisk slet ikke så slemt. Goslar en super hyggelig by med rigtig mange gamle smukke bygninger i, og så er det fyldt med lækre spisesteder! så vi fandt et sted hvor de serverede en stor bøf og en kold øl – og bagefter fandt vi en restaurant der kun serverede is! mmmh. så ja, det var nu alligevel ikke så slemt at blive i Tyskland et ekstra døgn, selvom det var meget uoverskueligt da vi fik beskeden..
Og skal vi se lidt positivt på det, så er det åbenbart meget billigere at få lavet sin bil i Tyskland, og tilmed blev det hotelværelse jeg havde booket til os opgraderet til en kæmpe suite med hele 4 senge i! så jeg fik en kæmpe stor dobbeltseng helt for mig selv – luksus!
Bilen stod køreklar dagen efter kl12 og vi kom omsider på de tyske motorveje og hele vejen hjem til Danmark!

9

For nogle lyder alt det jeg lige har fortalt måske en smule skræmmende, men det har virkelig været den fedeste tur! Jeg vil til en hver tid vælge en aktiv ferie som dette ; følelsen af at være på den anden side af ens comfort-zone og hele tiden have den der kildne fornemmelse i maven, det er jo bare så livsbekræftende! At gøre noget vildt som man aldrig har prøvet før, og at se sin frygt i øjnene, som jeg gjorde på vej op af klatrestigen, og tilmed overvinde dén, giver sådan en vanvittig følelse af glæde, tilfredshed, styrke, lykke, og den vilde fornemmelsen af at man har snydt døden og lige nu er endnu mere i live end nogensinde før! Altså man er jo helt høj på livet!
Jeg har virkelig haft en fantastisk fed tur og kan kun anbefale jer til at prøve det af! Niedersachsen er virkelig smukt og omgivet af natur! Der er rig mulighed for at lave alt fra vilde downhill MTB rides til at gå lange ture i den flotte natur!
Sidder du med en lille mavefornemmelse om, at sådan tur her kunne være noget for dig? så klik ind på Niedersachsen Vanebrydende Oplevelser og læs endnu mere.

Dette indlæg er sponsoreret.

Smil fra C.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal lære at løbe