Bagt laks m. grøntsager i trøffelsauce

Jeg vil være kræsen!

Jeg er lige startet på min uddannelse som redderelev, og dermed også lige startet i en ny skole sammen med en ny klasse, hvor jeg har mødt 20 nye mennesker. De er alle super søde og jeg nyder at bruge min hverdag med dem –  men jeg skal også ærligt indrømme, at jeg virkelig har ladet de tvivlende og negative tanker fylde mest for mig.. Jeg har virkelig brugt alt for meget energi på at tænke over, hvad andre tænker om mig ; synes de overhovedet om mig? og jeg har brugt mindst lige så meget energi på at prøve og analysere dem, for at finde svarende til mine spørgsmål. Og det er jo sindsygt dumt! fordi de tanker jeg har tænkt har gjort mig super usikker på egentlig bare at være mig selv..

Du kender det sikkert ; de tidspunkter, dage, uger, hvor man ikke helt kan finde sig selv og ikke føler sig sikker i sine omgivelser. De negative tanker påvirker virkelig meget og det føles lidt som om jeg ikke rigtig har kontrol over noget. Selv ting jeg er “100meter mester i” kan jeg pludselig tvivle på.
MEN jeg er en kræsen pige når det kommer til så meget andet.. Jeg ved hvad jeg vil have på af tøj og sko, jeg ved hvad jeg vil spise og drikke, jeg ved hvad jeg vil med livet og jeg arbejder meget målrettet mod mine drømme. Men hvad angår mit tankemylder, så har jeg da virkelig ikke haft nogen standard – de har bare fået lov at løbe løbsk, ja endda overtage og nedbryde noget af min selvtillid.. Men det skal altså være slut nu, jeg vil være kritisk og meget kræsen omkring mine tanker!
Når jeg møder ind i klassen igen på mandag, vil jeg ikke lade de tvivlsomme tanker styrer mig. Jeg vil kigge på alle de store smil som jeg faktisk blive mødt med, og virkelig sørge for at de bliver mødt med et lige så smilende ansigt! Et glad og selvsikkert smil, fra en glad og selvsikker pige. Det er trods alt mit drømmestudie og min klasse er altså virkelig fyldt med søde mennesker, så jeg kan slet ikke forstå jeg har givet disse tanker lov til at fylde så meget.

Men hvilke tanker fylder hos dig? Har du kontrol og er du kræsen?
Tænker du positivt? Det er så nemt at tænke negativt, men valget er jo faktisk dit.
Jeg håber du vælger at tænke positivt. Jeg håber at du på trods af modstand og usikkerhed stadig lader de gode og glade tanker fylde mest.  Jeg håber at du er kræsen omkring dit tankemylder lige som du er kræsen omkring så meget andet her i livet.

14813601_1088325564617324_311810834_n

Ha’ en dejlig weekend!
Stort smil fra C.

   

2 kommentarer

  • Michael

    Hej Caroline!
    Jeg skal selv starte som ambulanceelev, men fordi jeg har grundforløbet så skal jeg først starte på hovedforløbet med min klasse, så der har jeg også gjort mig nogle tanker om hvordan det mon bliver at komme dumpende ind i klassen når de andre har været sammen i de første 6 uger.. jeg håber selvfølgelig de vil tage godt imod mig:)
    Jeg håber du kan ligge dit mylder væk og nyde du er inde på drømme uddannelsen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Michael,
      Vi har fået af vide at der tilgår 2 i vores klasse når vi starter på første skoleforløb, så det er da muligt du skal starte hos os! I så fald, så skal du ikke være nervøs, vi vil helt sikkert tage rigtig godt imod dig!

      Og ja, du har helt ret, det er endelig med at nyde man endelig er igang med sin drømmeuddannelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagt laks m. grøntsager i trøffelsauce