Mad-plan uge 4

En drøm er gået i opfyldelse!

I dag var jeg endelig på jagt med min far, igen.
Og ja, det er en stor drøm som er gået i opfyldelse!
16244080_1180369355412944_773464250_n

Det er nu over 2,5år siden min verden væltede og jeg i næsten 3 uger levede i uvished om min far ville overleve. Han lå i koma efter en alvorlig arbejdsulykke – men han overlevede.
Intet blev nogensinde det samme igen, min far blev hjerneskadet og lam i hele venstre side. Men han er her, han er i live, og det er vigtigst.
Siden august 2014 synes jeg der har været uretfærdigt mange udfordringer i forbindelse med denne ulykke, men der har heldigvis også været fremskridt i min fars træning. Han blev ellers dømt til at være kørestolsbruger resten af sit liv, men det ville han alligevel ikke finde sig i! Og har siden hen lært at gå lidt, ikke meget men lidt. Han har virkelig været en fighter hele vejen igennem og jeg er så inderligt stolt af ham.
aasq
Billedet til venstre er taget lige før vores første jagt sammen! Og 9 år efter står vi her igen!

Jeg har altid været “fars pige”, og vi har altid brugt rigtig meget tid sammen. Som 15 årig tog jeg jagttegn og i perioden derefter blev det til mange gode oplevelse ude i vildmarken. Det var også som 15 årig vi overtog et ishus sammen og blev virksomhedspartnere, hvilket vi stadig er. Men det skal ikke være nogen hemmelighed at da min far blev syg faldt alt dette til jorden. Jeg blev alene med ishuset og mistede alt lysten til at gå på jagt, for nu havde jeg ikke ham at dele det med.
Jeg husker tydeligt hvordan jeg sad ved siden af min fars seng på hospitalet og holdte ham i hånden mens jeg højt bad om at få lov at beholde ham, og hvis han kunne hører mig skulle han klemme min hånd og love mig vi kunne komme på jagt sammen igen.
Jeg drømte om at få lov at dele det hele med ham igen, men jeg vidste godt at det måske aldrig blev en realitet. Jeg drømte i det hele taget om, at alt blev som det var, og ja det gør jeg stadig ind i mellem, men det ved jeg godt det aldrig gør.

Men i dag gjorde det alligevel lidt, for i dag var vi endelig på jagt sammen igen!
Min far havde ikke sit gevær med, så det var kun mig der kunne skyde – men det var helt okay, for vi var der, sammen. Vi sad sammen ude i naturen og nød både dyrelivet og solen. Alt var som det plejede, vi sad dér og hviskede genfortællinger fra barndommen og historier fra vores hverdag. Det var ren far-og-datter-hygge præcis som i januar måned for 3 år siden, da dette billede til venstre blev taget.
sda

Det var helt fantastisk at dele alt det med ham igen og jeg er fyldt med glæde inden i lige nu.
En helt almindelig søndag i januar måned gik en drøm i opfyldelse for os.
En ganske almindelig jagt for så mange andre, men en livsbekræftende og uvurderlig jagt for min far og jeg.

16244634_1180369332079613_911483664_o

Ha’ en helt fantastisk søndag, her vil smilet ingen ende tage.

Disse billeder er fra vores jagtrejse i Afrika, sommeren før min far blev syg.
qqa

 

   

6 kommentarer

  • Gitte Hermann

    Dejligt indlæg. Nu kan det kun gå den rigtige vej 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Tak søde Gitte – du og Linnea har bestemt taget del i de fremskridt der er sket og det er vi meget taknemmelige for. Jeg håber snart vi ses, knus til jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren Ehlert

    Fantastisk historie. Jeg håber virkeligt, at I må få mange flere oplevelser sammen😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Tak Søren, det håber jeg virkelig også! Og mange tak for din kommentar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Åh, jeg sidder helt med tårer i øjnene. Et dejligt indlæg, min søndag aften blev lige lidt bedre af at jeg fald over det 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha! Fik næsten helt tåre i øjnene! Hvor er det dejligt, at det er gået din far så godt 🙂
    Knus Rikke

    http://www.rikkevinbech.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mad-plan uge 4