Det går af helvede til

Ingen brækket ben

m_2_13
Billedet er taget i Repeat Fitness af Irfaan.

Ja det er heldigvis overskriften for dagens indlæg og samtidig også det positive svar jeg fik fra lægen igår! Jeg var ved lægen i fredags med et par utrolig smertefulde ben, hvor lægen desværre mistanke træthedsbrud og sendte mig direkte i røngten – billederne kom der svar på igår og ingen brud!
Dog er smerterne der desværre stadig og der venter nu en 10dags-pillekur mod inflammationen samt et tæt forløb med en dygtig sport-fys der skal hjælpe mig med at komme tilbage på sporet igen og med tiden ramme en smertefri træning!
Jeg har valgt at holde pause fra træningen i en uge men starter op igen imorgen med svømning og cykling fredag. Det bliver bare stille og roligt, og jeg stopper før det begynder at gøre ondt!

Jeg føler mig ret tidspresset, nu er der kun 3 måneder til at startskuddet til Ironman 70.3 lyder! Og jeg har aldrig før deltaget i en triathlon-løb, ja jeg har i det hele taget aldrig før deltaget i et løb. Dermed har jeg heller aldrig før prøvet at træne mig op til noget specifik eller haft så stort et mål før. Min manglende erfaring både inden for sporten og konkurrence-stilen giver bagslag nu, hvor jeg har trænet så hårdt at jeg har lavet en stor overbelastning i mine ben. Og på godt nordjysk, ja så er det fandme træls!
Men når det så er sagt, så skal jeg nok komme nå det. Nu handler det for mig om at holde modet oppe, lytte rigtig meget til min krop, især mine ben, og holde fokus på, at jeg har taget det lange seje træk. Jeg har holdt skruen i vandet hele vinteren igennem og de næste par uger med mindre træning vil ikke ødelægge alt det. Jeg ved godt allerede nu, at jeg ikke når at blive en hurtigt løber inden juni, men jeg skal nok nå at komme i en form som helt sikkert vil kunne få mig over målstregen.

Jeg er heldigvis stadig top motiveret trods smerterne! Og i dag blev ruterne til Ironman 70.3 offentliggjort – det bliver virkelig en drømme dag!
Her på billederne kan du både se svømme-, cykel- og løberuten.

ironman2017

Du og du kan læse mere om løbet: KMD Ironman 70.3
Jeg er virkelig virkelig spændt! Nu må det bare gerne blive forår så jeg kan komme på landevejen med cyklen igen og prøve kræfter med udendørs svømning!

Træner du tri? Og har du før deltaget i et tri-stævne eller skal du?
Jeg vil vildt gerne hører om din erfaring eller forventning!
Smil fra C.

   

2 kommentarer

  • Liv

    Sikke en dejlig nyhed 🙂

    Har du fået foretaget en ultralydsscanning? Jeg fik både en henvisning af min læge til røntgen og ultralyd, men ultralydaftalen blev aflyst, da røntgen afslørede et brud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Ja det var en skøn nyhed!
      Nej jeg har desværre ikke fået foretaget nogle yderlige scanninger af benene, men alt tyder på en overbelastning i mine scener og led i og omkring anklerne med stårling op til skinnebenet.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det går af helvede til