Sommersalat m. kylling

Postkort fra Rom

Her er helt fantastisk. Solen skinner fra en skyfri himmel og her er 28grader varmt! Vi har haft 3 hele dage her i smukke Rom og oplevet alt hvad der er!
Vi brugte første dag på bare at slentre rundt i gaderne og se på det vi ville. Selvom der ikke var nogen plan for dagen fik alligevel set de helt store monomenter som Marie Kirken, den Spanske Trappe, P.Za Venzia, en hel del kirker og så var vi også en tur ned af den berømte shopping gade Via Del Corso. Og selvom det var søndag var der masser af liv og åbne butikker! Vi spiste en skøn frokost på en lille fortovsrestaurant med en smuk udsigt over en plads jeg ikke lige kan huske hvad hedder. Trods den manglende planlægning gik det nemt med et lille turistkort og google. Vi blev vores egen lokale guider, og hver gang vi kom til en ny spændende bygning satte vi os ned og googlede os frem til historien, som vi så læste højt for hinanden. Vi købte kolde drikkevarer (mest øl) i de lokale kiosker og nød små snacks på vejen. Det var virkelig hyggeligt og en skøn måde at opleve byen på! Om aftenen hentede vi en take-away pizza og fandt en perfekt plads i hotellets baghave til en romantisk middag under åben himmel, med pizza fra papkasser og øl direkte fra flasken.

img_0351

Jeg var faktisk blevet råddet hjemmefra om at købe billetter til Colosseum og Vatikanet på forhånd for at undgå de massive køer hernede, men alligevel havde jeg ikke fået det gjort. Vi google lidt rundt på nettet søndag aften og alle sider vi fandt med online billetter havde udsolgt til det hele i de dage vi var hernede. Vi blev derfor enige om at stå ekstra tidligt op mandag og gå ned til Colosseum så vi var der til åbningstid. Det er selvfølgelig lidt træls at stå op kl06.30 på sin ferie, men ikke desto mindre viste det sig at være en fremragende idé! På vej derned om morgenen gik vi forbi en lokal købmand og købte friske baguettes, italiensk pålæg og lidt frugt til morgenmad. Vi var nede ved Colosseum omkring kl08 og de åbnede kl08.30. Der var allerede kommet lidt kø og en flok af friske sælgere med ”Skip the line tickets” men vi havde nu sat os for bare at stille os i kø og så nyde morgenmaden mens vi ventede. Og det gik glimrende. Det var for det første rigtig hyggeligt at stå der med sin medbragte morgenmad og nyde udsigten af den enorme bygning, og for det andet, så gik det utroligt hurtigt! Da klokken blev halv ni og de åbnede dørene var vi igennem køen, security, og billetkontoret på ca. 20min! Vi gav 12€ pr billet, og de der havde betalt en del ekstra for ”Skip the line ticekts” var ikke før inde end os. (selvfølgelig fordi vi var der tidligt)
Vi havde ikke nogen guide, fordi vi bare havde lyst til at nyde oplevelsen for os selv, så igen fandt vi små siddepladser rundt omkring og googlede os lidt rundt i historien, hvor vi både læste om hvorfor det blev bygget og hvordan det blev brugt til bl.a. gladiatorkampe osv. Det var virkelig en skøn oplevelse, og en meget afstressende måde at opleve Colosseum kontra vi kunne fornemme grupperne med en guide der plaprede løs med en fastelavnsris højt i vejret og fart under fødderne. Vi fik dog ikke alle de små detaljer med som hvorfor der er huller i væggen osv., men jeg vil bestemt anbefale andre til at gøre som os, det var både billigt, nemt og rigtig god oplevelse!

img_0345

Om vi var ude af Colosseum igen omkring kl11 og gik derfra en tur rundt i byen og så på et gammelt fængsel, en triumfbue og et smukt springvand; De Trevi. Disse ting blev igen fundet lidt ved et tilfælde da vi egentlig bare gik rundt og hyggede os uden egentligt at have en plan.

img_0349

Efter en lille morfar på hotellet gik vi om aftenen tilbage til Colosseum med en flakse rosé under armen, et par plastikvinglas og en sandwich fra en lille café, og så satte vi os på en sten uden for Colosseum og nød den smukke bygning der bestemt også er et besøg værd i mørket.

img_0347

Vi besluttede os at tage samme chance med Vatikanet som med Colosseum og satte vækkeuret ekstra tidligt for at være der en halv time før åbningstid. At stå op kl06.15 på en ferie er selvfølgelig ikke helt meningen, men igen viste det sig at være en rigtig god idé! Der var allerede en smule kø ved Vatikanet da vi kom kl08.20, men vi havde igen taget morgenmad med og kaffen med! Der var allerede mødt en helt flok (muligvis selvudnævnte)guides  op, som havde masser af ”skip the line tickets” klar til salg, og det var selvfølgelig fristende men igen en overpris på ca. 100kr pr mand, og igen gad vi ikke at skulle kostes rundt med af en guide. Så vi tog chancen og blev i køen uden billetter, som vi købt da vi kom ind for 16€. Da dørene åbnede tænker jeg vi det tog godt 45min at komme gennem køen og ind til security, og det viste sig at alle dem der havde købt ”skip the line tickets” faktisk bare var røget i en anden kø på den anden side af Vatikanet og vi mødtes igen ved sequrity check på næsten samme tid.  Jeg tænker vi måske kunne have sparret 15-20min ved at have betalt overpris, men det er i mine øjne ikke det værd, når vi nu hellere vil gå for os selv og tilmed havde vi ikke andre planer for dagen end at se Vatikanet! Og det var fantastisk. En kæmpe bygning der husede en kæmpe del af vores verdenshistorie. Der var både store udstillinger af mumie, enorme haller fyldt med skulpturer fra det gamle Grækenland, en helt masse om den romerske historie. Og så var der jo det Sixtinske Kapel med det berømte loftskunstværk af Mich Angelo. Det var virkelig en oplevelse! Efter et par timer blandt de mange forskellige ting var vi begge helt mættet af ”Historien” og smuttede ud i gaderne efter en kold øl og nogle snacks, som vi tog nød til udsigten af Skt. Peters Kirken.

Den bygning er enorm og jeg har hørt den skulle være helt fantastisk indefra. Dog vil jeg ærligt indrømme at det ikke tiltalte mig at se den sådan særlig meget. Det er ganske gratis at besøge denne kirke og derfor var køen hertil også 800m lang i stegende solskin og uden nogle ”skip the line tickets” .. Tilmed var pladsen afspærret på alle mulige måder fordi Paven og Mr. Trump skal holde tale der i dag. Vi blev derfor enige om bare at nyde kirken på afstand sammen med vores medbragte øl og snacks. Bagefter gik vi tilbage mod byen, hvor vi bl.a. også var forbi deres enorme bygning af en højesteret. Vi nød en let frokost på endnu en hyggelig fortovsrestaurant og bagefter fik en stor is at gå hjem på.

img_0350

Vi har boet knap 2km nord fra hovedcentralen Stazione Termini, og derfor har vi haft cirka 3-4km ind til midtbyen og mellem 4-6km til de forskellige seværdigheder. Dog har vi gladelig valgt at gå dertil hver eneste dag. Det har selvfølgelig givet os nogle ømme ben hver aften, men virkelig været det hele værd. Jeg føler virkelig jeg har set Rom, sådan virkelig oplevet det hele og ved tilfældige gåture set nogle af de smukkeste ting. Det har virkelig været en fornøjelse. Vi har gået mellem 25-35km hver dag, og i alt knap 100km rundt i Roms gader på de 3 dage vi har været her – og ja det er vanvittigt meget, men det har været ganske afstressende og tror det eller ej, så har vi nydt det. Der er rig mulighed for at komme rundt både med bus, tog, metro og sporvogne, men vi foretræk vores egne ben og et bykort! Det førte os til de hyggeligste små fortovsrestauranter, skønne øjeblikke med øl og is i de helt små gader og historier om nogle flotte store bygninger og kirker der ellers normalt ikke bliver besøgt at turister!

I dag har vi pakket taskerne og om lidt går tuen til lufthavnen, hvor vi flyver til Venedig. Her har vi kun et par dage, men jeg glæder mig helt vildt til at opleve den romantiske by!
Jeg lover at skrive endnu et postkort, hvis jeg får tid til det, men vigtigst af alt vil jeg bare gerne nyde min ferie med min søde kæreste her i fantastiske Italien! Du er meget velkommen til at følge med på instagram: caroline_schack.

Det er vist meget heldigt at jeg ikke har forsøgt at skrive det her ’lille’ postkort ned på bagsiden af et A5 pap-billede….
Smil fra C.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommersalat m. kylling