Sommertøj eller træningstøj?

Søndags cykeltur i frække shorts

Ja sådan ender overskiften altså på min søndag!
Efter 12 timers velfortjent nattesøvn og en solid morgenmad bestående af to store nutella-madder, satte jeg kursen mod Middelfart på min lille carbon-hest (jernhest lyder nu alligevel lidt bedre)

Nå men til Middelfart det gik i høj solskin og en anelse for meget modvind. Og her skal det lige siges, at jeg er meget ‘better fuldstændig safe than 10km ekstra sorry’ i mit valg af cykelrute når jeg cykler alene, for jeg fare aaaltid vild! men på en stærkning der kun går ligeud skulle der jo gerne være chancer for at finde hjem igen? og turen til Middelfart går ligeud hele vejen fra min bopæl, med undtagelse af et enkelt sving!
Så til Middelfart det gik! Jeg mødte utrolig mange dyttende biler på min rute og blev helt overrasket over hvor mange der gerne ville hilse på sådan en skøn søndag! Cirka 45km senere holdte jeg så på havnen i Middelfart med udsigt til Lillebæltsbroen! Et rigtig skønt sted at holde en pause og et endnu skønnere sted at spise en stor soft-ice! (ooog lige tage et lille selfie som bevis for dagens aktivitet!) .. (selvtillid og smil i top, ja på det her tidspunkt har jeg ingen idé om hvor pinligt mit liv bliver om godt 10 minutter)
Jeg når lige at få kørt min soft-ice i maskinen som kun næsten når at smelte mens jeg står og tager billeder… #bloggerlife – og så var det ellers på cyklen igen med kurs tilbage til Odense. På vej ud af Middelfart møder jeg to andre cykelister i et kryds, det viser sig at vi kommer fra samme Tri-klub, OTK, og at vi svømmer sammen om mandagen og ja, snakken gik du ved..! Vi blev hurtigt enige om at følges tilbage til Odense og jeg synes det var skide hyggeligt. Jeg cykler i midten det meste af vejen og kan lige med nød og næppe hører og forstå hvad der bliver sagt på grund af vinden. På et tidspunkt spørg den ene mig, om han ikke lige skal være lidt kammeratlig og fortælle mig, at når solen står på, så er mine shorts gennemsigtige ………… øhm, hvad? (tænker det er helt okay at lade som om vinden åd alle de ord og at en gentagelse her er nødvendig) og jaja, han er da super flink og gentager “dine shorts er gennemsigtige” ….. fedt at jeg i dagens anledning heller ikke lige har taget trusser på! fedt fedt fedt. og vi er 30km fra Odense ? feeeeeeeedt! (fåck nej) men jeg “player cool”, eller jeg forsøger i hvertfald, smiler og fyrre den gamle dumme replik af “amen jeg har vel ikke noget som du ikke har set før” (som om det er nogen fed undskyldning til bare at flashe røv hele vejen fra Odense til Middelfart, og retur igen?!) En ting er da helt sikkert, de dyttende biler var sku da slet ikke nogen som ville hilse fordi de kendte mig, men som nok bare vinkede pænt igen til mine frække cykelshorts. Nå men snakken gik da heldigvis videre og med et lidt anstrengt smil kom jeg da også gennem de sidste 30km tilbage til Odense i et ellers rigtig hyggeligt selskab. Det var sku nogle herlige gutter, og tak til ham for et heads-up på mine (ex)ynglings cykelshorts; nu ved jeg da i hvertfald hvilke cykelshorts som ryger nederst i bunken!
Jeg er åbenbart typen der altid formår at gøre migselv til “klassens klovn” og sådan er det sku nok bare. Så hvis du så en røvspræk mellem Middelfart og Odense idag, ja så var det mig, og så snakker vi ikke mere om det.

Smil fra C.

skaermbillede-2017-05-14-kl-18-47-04
Cyklen er sponsoreret af MyBikeshop 9900.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommertøj eller træningstøj?