Kvart jernmand imorgen!

Race-report

 

I søndags deltog jeg i min første store triatlon-konkurrence; Flugten til Hvalpsund.
Distancen lød på 1150m svøm, 46,5km cykel og 10,5km løb – altså en kvart Ironman.

p1030012

Som skrevet i min tidligere blogpost, dagen inden konkurrencen, så var jeg træt og en smule nervøs. Trætheden forsvandt heldigvis, og det var selvom jeg var oppe klokken dolk på konkurrencedagen (03.40) fordi jeg havde 2,5 times kørsel til stævnet. Men nervøsiteten derimod, den tog selvfølgelig til som om det var en eksamen jeg var på vej til. Jeg havde både kvalme og dårlig mave da jeg stod op og prøvede at presse morgenmaden ned. Det er (fandme!) træls jeg døjer sådan med det, og især når der absolut ikke er nogen grund til det! Altså helt ærligt, jeg skulle jo ”bare” gennemføre.
Nå, men jeg kom til Hvalpsund og blev mødt af en herlig ældre mand der på tværs af havnen råbte: Godmorgen smukke, du ser sku dejlig frisk ud!! I øjeblikket var jeg ret sikker på det var en joke, da jeg hverken havde taget makeup på eller redt håret (100% morgenfjæs) men han lignede en der mente det, så jeg skyndte mig at æde komplimentet og smile stort!
Jeg var tydeligvis i sindssygt god tid, og den absolut første der var kommet til indtjekning. (så har jeg også prøvet det! #bucketlist) Jeg fik hentet startnummer, cykel, og grejer, og lagt det hele op på min plads i skiftezonen. Der blev sat klistermærker på cyklen og hjelmen, alt blev lagt i rækkefølge, strømperne foldet så de var nemme at hive på efter svømning, skoene løsnet så de var lige til at springe i, osv osv – jeg så tydeligvis meget koncenteret ud, lige på grænsen til at ligne en prof!
tri1
Hele min skønne familie havde aftalt at komme og se mit første løb og det er bare helt fantastisk at have deres opbakning! De havde mere morgenmad med, men på det tidspunkt var nervøsiteten så stor, at jeg absolut ikke kunne klemme mere ned.
Kl09 var alle efterhånden tjekket ind og der blev afholdt en race-brefing. Udover at være den første på pladsen og forstyrre de frivillige midt i rundstykker og morgenkaffe, ja så vælger jeg så også lige at gøre mig selv endnu mere bemærket ved at blive råbt op i højtaleren med: ”Du har ikke spændt din forbremse på din cykel” .. Og på dette tidspunkt står jeg selvfølgelig ikke ved siden af min cykel så jeg lidt diskret kan spænde den uden nogen opdagede det, nejnej, det var zigzag ned gennem alle deltagerne med  ”undskyld, må jeg lige komme forbi, jeg smutte lige igennem her, sorry jeg skal lige forbi, undskyld undskyld” SÅ pinligt, og SÅ typisk mig!
Men bremsen blev spændt og jeg gik med de andre til færgen, som sejlede os ud til startpunktet for løbet. Sådan helt ærligt, så havde jeg ikke set, da jeg tilmeldte mig løbet, at jeg skulle springe i fra en færge. Det går først op for mig dagen inden da jeg sidder med guiden for konkurrencedagen. Og i min verden er der bare mega stor forskel på at løbe ud i vandet og kunne bunden frem til man selv synes, at nu vil man i gang med at svømme, end til at hoppe i mit ude i havet fra en færge og så ellers bare begynde at plaske. Faktisk synes jeg det lød mega fedt at skulle hoppe i fra en færge, og alligvel skræmte det mig lidt.

Nå men vi sejlede med færgen ud til en bøje ude i havet, og herfra lød det store horn hvilket var startskuddet. Jeg havde aftalt med mig selv at stille mig bagerst i den store flok for ikke at blive tumlet rundt i starten, og fordi jeg var sikker på at jeg var den langsomste svømmer. Det betød desværre, at fra da tiden bliver startet til jeg egentligt kommer i vandet når der at gå et par minutter, og så gik der igen yderligere et minut efter jeg var hoppet i til jeg begyndte at svømme – skulle lige have pusten efter at ramme det kolde vand og sat brillerne ordenligt.
Men jeg kom i gang og det gik ret hurtigt op for mig, at jeg faktisk slet ikke var så langsom alligevel til det svømning, så der startede en lille kamp med at komme forbi nogle andre deltager som lå bagerst og så ellers komme på rette kurs. Der var viiiiirkelig mange vandmænd i det hav, og så blev jeg også en smule overrasket af strømmen som hele tiden skubbede mig ud af kurs.
Men efter 10 minutter fandt jeg en god rytme med både at komme gennem vandmænd, få mere luft end saltvand ind i munden og holde kursen mod bøjerne.

tri4

Det stod på planen at vi skulle svømme 950m, men alle jeg snakkede med og inklusiv mit eget ur, målte ruten til 1150m, så det går jeg altså ud fra den var. Og de 1150m blev svømmet på 32min.
Det var hverken hurtigt eller smukt, men det lykkes! Og selvom jeg ser en smule presset på billederne, så havde jeg faktisk masser af overskud og tilmed ovenud glad for at have klaret min hidtil længste distance i havet!
p1020862
Let løb op til skiftezonen, våddragten af, cykelsko og cykelhjelm på og så ellers ud på landevejen!
Her skulle jeg kører 4 runder på en rute der havde nogle gode højdemeter. Jeg var ærligt ikke forberedt på bakkerne, men når det går op, så går det heldigvis også ned igen! Det var svært at holde en konstant fart men de 46,5km blev kørt med en gennemsnitsfart på 29.9 km/t og i alt på 1t og 32min, og selvom jeg gav den gas så brændte jeg ikke mig selv af, for at være sikker på at jeg kunne have overskud med i løbet også. Jeg smilte hele vejen igennem og nød virkelig ruten som i den grad var smuk!
tri6
Efter de 4 runder var det tilbage i skiftezonen med cyklen, sko og hjelmen og så på med løbeskoene. Da jeg hiver mine løbesko op af kassen går det op for mig, at de er drivvåde. Som i fuldstændig sjaskvåde. Og tunge. Og allerede før jeg fik dem spændt kunne jeg fornemme alle de vabler jeg var ved at få bare ved tanken om de næste 10km i de våde sko. Jeg bandede tusinde gange inde i mig selv og gav både vejret og de andre deltager skylden. Og det var selvom der ikke havde regnet. Og inderst inde kunne jeg ikke forestille mig at der oprigtig var nogen som havde tabt deres vanddunk ned i mine sko, men lige i øjeblikket var det den mest oplagte årsag. Men ud på løbet det gik! Her skulle jeg også løbe 4 runder, som hver gang gik gennem målområdet hvor min familie stod og heppede, helt perfekt! Dog startede runden med en bakke og den var liiidt hård. På den første runde brugte jeg virkelig meget energi på at tænke over, hvordan (fanden!) mine sko var blevet så våde. Jeg kunne slet ikke finde ud af, hvorfor! Men så valgte jeg at flytte mine tanker over på det dét hele handlede om; løbet. Så jeg slog tankerne fra og holdte fokus på løbeteknik og vejrtrækning, alt i mens jeg nød at jeg trods de våde løbesko faktisk ikke havde nogle smerter i benene og at jeg tilmed havde masser af overskud til at smile til tilskuerne og min søde familie! På 4. Og sidste runde er det lidt som om mine løbsorienterede tanker bliver afbrudt af et ”playback” på, hvordan jeg egentligt fik kastet den våddragt ned i min kasse da jeg var færdig med at svømme. Og dér går det op for mig, at det sku egentligt er min egen skyld de sko er så pisse våde. For jeg havde jo lagt min våddragt oven på dem. DUMT! Stjerne dumt! Og så blev de sidste par kilometer ellers løbet med et fjoget smil over, hvorfor jeg havde været så dum og ikke tænkt længere. Jeg grinte virkelig af mig selv og over de tidligere beskyldninger jeg havde givet vejret (trods jeg jo godt vidste der ikke havde regnet på min cykeltur) og den tossede tanke om, at nogle andre deltager havde tabt en vanddunk i min kasse.. men selvfølgelig var det da min egen skyld og straffen var helt okay. Lesson learned! Og den fejl begår jeg nok aldrig igen.

Med et kæmpe smil på læben og masser af overskud på kontoen løb jeg over målstregen efter 3 timer og 6 minutter.

tri3

For mig, var dagen virkelig en succes.
Og det er selvom det blæste, der var strøm, vandet var pisse koldt, der var bakker på cykelruten og våde sko på løbeturen. For jeg havde virkelig en god dag, og en virkelig positiv oplevelse!
Det var så fantastisk at have familien med på sidelinjen som i den grad heppede!
Og så havde jeg jo ikke sat et tidspunkt på min præsentation, hvilket jo gjorde, at jeg slet ikke kunne være skuffet over noget, for jeg opfyldte præcis det jeg gerne ville: at gennemføre med et stort smil på læben!

Et overblik over mine tider:
1150m svøm = 00:32:46
Skift 1 = 00:03:05
46,5km cykling = 01:32:18
skift 2 = 00:02:30
10km løb = 00:55:28
I alt = 03:06:09

Jeg havde virkelig en god dag og løbet i Hvalpsund var et rigtig godt arrangement. Der manglede ikke noget og de mange frivillige som stod sikkerhed og vejviser ude på ruterne gjorde det til en kæmpe succes.
Jeg har til tider virkelig haft mavepine over, om min form var god nok til den halve ironman som jeg skal løbe om bare 10 dage, men det ved jeg at den er nu! Så længe jeg har både hjerne og hjerte med, så kan jeg sagtens klare det løb! Ikke sagt som om, at det ikke bliver hårdt, for det er jeg helt sikker på at det gør, men jeg glæder mig fordi jeg ved det bliver en fed oplevelse og jeg glæder mig helt vildt til at krydse den målstreg jeg har trænet så længe for nu!

Tak til Hvalpsund for et kanon godt løb og en vanvittig god oplevelse. Tak til min skønne familie der gjorde dagen til en kæmpe fest. OG tak til alle min sponsorer der støtter mig i mit mål!
Strong4Life, Ole Stougaard, MyProtein, MyBikeshop9900, GripGrab, Repeat Fitness.

tri5

Kæmpe smil fra C.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvart jernmand imorgen!