status på livet: det er fandme noget lort

Endelig sommerferie!

Hænderne er højt over hovedet i dag, lige som dagen hvor jeg løb over målstregen til Ironman 70.3 European Championship! Absolut fantastisk følelse!

Photo by Martin Paldan | GripGrab Media Crew

Photo by Martin Paldan | GripGrab Media Crew

Min sommerferie er i dag blevet skudt i gang, og så endda med et 12tal til biologi-eksamen! Jeg simpelthen så glad og lette. De sidste 3 uger har været rigtig hårde, fordi jeg rent psykisk har været enormt presset, ked af det og dybt frustreret over min families situation. Der er blevet grædt rigtig mange tårer og jeg har kun været i skole få gange. Så det var med meget mavepine jeg gik til eksamen i dag, fordi jeg er gået glip af så meget undervisning. Men nu er det overstået! Og nu kan jeg se endelig holde 3 uger velfortjent sommerferie!

Min sommerferie starter med en lille sommerfest med hele team NOCCO i morgen i København! Jeg glæder mig enormt meget til at ses med alle de dejlige mennesker og have en rigtig hyggelig dag med dem! Der står badetøj og lækker mad på menuen, så det skal nok blive sjovt 😉

På torsdag rejser jeg på nye eventyrer, denne gang i Wales! Det er en tur jeg virkelig ser frem til, da den byder på masser af action, udfordringer og smukke oplevelser!
Min rejse starter i Manchester, hvor jeg skal prøve kræfter med surfing! (Se mere her)! (never done that before..) Jeg skal besøge byen med verdens længste (og mest mærkelige!) navn Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch og den meget smukke og gamle by Portmeirion . Jeg kan også se frem til en smuk cykeltur langs kysten og en bådtur til den lille ø Bardsey Island. Og så skal jeg prøve verdens hurtigste Zipline! (Se mere her) Jeg er nervøs bare ved tanken, jeg forestiller virkelig mig selv i en sele, flyvende igennem luften som en anden raket på vej til månen! Jeg skal også stå på ski! (Se mere her) Jeg vidste slet ikke man kunne gøre alle de fede ting i England! Dog vidste jeg godt, at man i Wales kan få lækker mad og kolde øl, hvilket jeg bestemt også vil se frem til! Det bliver så mega fedt og spændene! Jeg rejser alene, eller nej, jeg rejser i en gruppe, men jeg kender bare ikke de andre i gruppen. Jeg aner ikke engang om de er fra Danmark. Men selvom det altid er dejligt at dele sine oplevelser med ens nærmeste, så glæder jeg mig helt enormt mege til at møde nye mennesker og forhåbentligt få nye gode venner.
Hele min tur er lavet i samarbejde med Visit Britain, og jeg glæder mig til at sende et postkort ud til jer her på bloggen, med en masse gode billeder og historier!

Når jeg kommer hjem fra Wales, skal jeg lige have pakket taskerne om, og så videre på endnu et eventyr i Sverige! Denne gang skal jeg afsted sammen med min kæreste og vi skal på en smuk vandretur i de svenske fjelde. Jeg glæder mig enormt meget til at slappe af i den smukke natur, sove i sovepose ude i shelters og lave mad over bål! Og nej, der er ingen bad, ingen toilet, ingen sushi, ingen stikkontakt, ingen wifi. Bare mig, min kæreste og masser af smuk natur! Det virker måske meget banalt, men jeg elsker det! Og jeg finder så meget ro ude i naturen. Nogle gange bliver man bare nød til at “disconnecte” med omverden for at “connecte” med det der virkelig betyder noget; sig selv.

Ud over disse to fantastiske eventyrer, så glæder jeg mig også rigtig meget til bare at holde fri! Jeg skal hjem til både min og M’s familie, og vi skal helt sikkert nyde lune sommeraftener med vin i glasset og skåle med alle dem vi elsker. Jeg skal virkelig bare holde feeeriiieee!
Og træne. Jeg skal også træne! Siden jeg gennemførte Ironman 70.3 i juli har jeg næsten ikke trænet. Det er blevet til 2 løbeture og 2 styrketræninger på 3 uger. Jeg har overhovedet ikke dårlig samvittighed, for jeg har prioriteret familien allerhøjst i den her svære tid. Men nu er der endelig ‘plads’ i min hverdag igen, og jeg glæder mig så meget til at få det frirum. Jeg savner uendeligt meget at cykle! Ja i det hele taget så savner jeg bare min rutine i min træning og den her gode, glade fornemmelse man har efter en god træning. Så det bliver simpelthen så dejligt at komme igang igen!

Jeg vil selvfølgelig være aktiv her på bloggen sommeren over, for nu har jeg endelig overskud til at skrive. Jeg har en masse spørgsmål der skal besvares omkring min Ironman, en masse lækre opskrifter der skal deles og en helt masse ting som skal lettes fra hjertet!

Jeg håber du vil læse med, og jeg håber du får den aller dejligste sommerferie!
Smil fra C.

   

1 kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

status på livet: det er fandme noget lort