Min tur til Wales

Fuck-det-hele-ferie!

Det her indlæg handler om at holde fuldstændig fri, og bare sige “fuck det hele” til det hele.
Fordi det var hvad jeg gjorde i tirsdags, altså den 25/7. Jeg pakkede min rygsæk og gav min hverdag fingeren. Og så skred jeg. Til Sverige. Ikke noget vanvittigt sted, men væk var jeg.

Og kan man så det? Må man det?
Når man har en far som er syg, en mormor som er syg, en familie der generelt har det rigtig svært. Og hvad med bloggen? Og instagram? Det kan man da heller ikke bare sådan skride fra?
Og jo det kan man. Og det skal man.
Fordi nogle gange bliver nok bare nok. Nogle gange går det bare for meget sygdom i den. For mange dårlige dage. For meget sygehus. For mange frusterende øjeblikke. For mange “hvad nu hvis”.
Og nogle gange går der bare for meget “likes-hunting” i den. For meget “det perfekte billede på det perfekte tidspunkt”. For meget surfen rundt på andre sider for at  indsamle ideer. Nogle gange flyver tankerne bare rundt med overskrifter til indlæg der skal skrives, billeder der skal tages, opskrifter som skal prøves af, men man har sgu ikke tid. Jeg har ikke tid. Og så står man der, men tusindvis af flyvske tanker og ting man gerne vil have ført ud i livet, med fuldstændig minus på energi-kontoen og timer i døgnet.
Måske du ikke kender til blog/instagram-“problemet”, men jeg er sikker på du kender til den følelse af, at man bare ikke rigtig når det man skal i løbet af sin dag, og at man slet ikke slår til, hverken overfor sit job, sin familie eller sig selv. Og så får man det træls. Bliver mere træt. Mere negativ. Ondt i maven. You know the drill…

Og når man får det sådan, så skal man (satme) holde fri. Fra det hele. 
Og så skal man blive en kæmpe egoist, som kun tager højde for hvad der er godt for en selv. Og det gjorde jeg. For mig var det helt rigtige, at pakke min rygsæk, tage min kæreste i hånden og bruge et par dage ude i den svenske vildmark. Helt råt. Helt banalt.
Ingen wc, ingen bruser, ingen wifi, ingen stikkontakt, ingen roomservice eller menukort. ingenting. Kun natur. Masser af meget smuk natur.
For mig var det ren afslapning. Jeg skulle ikke tage stilling til en skid. Jeg skulle bare gå og nyde det hele. Når jeg var tørstig drak jeg vand fra en af de mange søer, og når jeg var sulten stak jeg hånden ned i rygsækken og hev en pose frysetørret mad op (magen til dem fra feltrationer). Ingen menukort, ingen tjener, ingen betaling. Og på ruten var vi helt alene. Ikke nogen “special price for you my friend” på vejen. Ing-en-ting! Bare mig, M og vores rygsække.

Jeg holdte fri. Fuldstændig fri. Næsten.
Jeg nød omgivelserne og M med hele mit hjerte. Og jeg smilede stort, selv når jeg sov. Jeg var i mit absolut es. Men i alt det smukke natur, opstod der jo selvfølgelig nogle øjeblikke, hvor man bare gerne liiiige vil have et billede. Og jaja, jeg opdaterede da også instagram mens jeg holdte “fuck-det-hele-ferie!” Men jeg gjorde det af egen lyst. Fordi jeg bare gerne ville dele lidt af det hele med jer. Jeg gjorde det ikke fordi at jeg skulle lave et dagligt opslag. Helst klokken 21. Fordi der er der flest aktive. Eller fordi det var sponsoreret. Eller af en anden årsag. Kun fordi jeg havde lyst. Og det var sgu rart.
Jeg vil virkelig anbefale alle at holde sådan en “fuck-det-hele-ferie”. Og jeg vil i den grad anbefalde en gåtur over et par dage på Bohusleden i Sverige. Der er ro. Og sindssygt smukt.
Her kan man ikke få dårlig samvittighed over ikke at få klaret dagens tærning, fordi der er ikke noget træningscenter, til gengæld går du en helt masse hver dag. Man kan heller ikke få dårlig samvittighed over at spise for mange is eller chips, for der er ikke nogen is eller chips. Man kan heller ikke få dårlig samvittighed over at bruge for mange penge på kulørte drinks, fordi du kan ikke bestille dem nogle steder. Du skal heller ikke bekymre dig om, om alle souvenirs, fake-tasker og andet lir kan være i kuffertern når du skal hjem, fordi du får slet ikke noget købt! Og der er sgu i grunden lidt en ferie i sig selv, at man slet ikke bruger penge, tager noget på beløbet eller på anden måde får sunket slagskibe på kontoen.
Så nu er jeg ladet op. Batteriet er faktisk ikke kun i grøn, men på 100%! Mine 3 ugers ferie og brugt, og jeg glæder mig enormt meget til at være tilbage på ambulancen på onsdag!

Har du holdt ferie? Evt en “fuck-det-hele-ferie”?
Jeg vil gerne hører om det, så skriv endelig en kommentar!

Og hey, hvis du nu sidder der og bare trænger til sådan en egoist-tur, men ikke har ferie eller har brugt alt din ferie. så prøv alligevel at holde bare en enkelt dag, hvor du sætter dig selv først og gør præcis hvad du har lyst til. Om det er serie-marathon på Netflix eller en lang gåtur på stranden, så gør det for dig selv. Uden at have dårlig samvittighed over vasketøjet eller træningen. Og uden at scrolle ned over de socialemedier. Bare vær dig, med dig selv eller dem du aller bedst kan lide.

Smil fra C.

img_1297
Og ja, jeg badet nøgen i søerne og sked i skoven. 

   

4 kommentarer

  • Stefanie

    Hej Caroline,
    Det lyder som en skøn ferie!!!!! De er virkelig undervurderet.
    Jeg gjorde præcis det samme sidste år. Min kæreste og jeg havde brug for bare at trække stikket fra ALT – som i virkelig ALT. Så fra den ene dag til den anden, satte vi os i bilen og kørte ned igennem Europa, hvor vi overnattede et nyt sted hver dag – i naturen selvfølgelig. Det var de fedeste 11 dage. 11 dage uden Facebook, uden Instagram, uden sms’er, uden telefonopkald, uden studie, uden arbejde, uden nogen som helst forventninger. Uden alting – bare min kæreste og jeg i den frie natur. Jeg vil gøre det igen – for hold nu op det er SKØNT!!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Stefanie,
      Det lyder jo som en absolut perfekt ferie også! Jeg kan i den grad godt forstå at i nød det, og hinanden!
      Ja disse former for ferie er virkelig undervurderet, hvilket er super ærgerligt, fordi i denne “verden” som vi lever i nu, der er det vigtigere end nogensinde før, at man bare får koblet fra og holdt ferie, også fra de sociale medier!

      Jeg håber du får en skøn uge, knus herfra!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hej kender dig ikke privat, men din far lidt… Lyder som en fantastisk holde fri fra det hele… Det trænger man bare til nogen gange…. er desværre en af dem der ikke er såååå god til det… Det kommer nok… Du lyder som en rigtig fantastisk pige…. hold ved det… Alt godt til dig og jeres hårdt ramte familie…. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jonas

    Er det en elg der har taget billedet??

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min tur til Wales