Så hvad er status lige nu?

Den rigtige motivation

Jeg synes, at der desværre er lidt en tendens til, at piger følger de ”uopnåelige profiler”. At nogle piger finder motivation til deres mål gennem personer, som de måske slet ikke kan identificere sig med. Jeg tænker ikke, at det kun er mig, som af og til sammenligner mig selv med, hvad andre kan og hvor dygtig andre er? Og når jeg laver denne sammenligning, får jeg på en eller anden måde lagt et pres på mig selv. Jeg stiller krav til mig selv om, at hvis de kan nå at træne 2 gange om dagen, så bør jeg også. Eller hvis de kan svømme 4km uden pause, så er det jo ingenting at jeg kun kan svømme knap 2km.
Og det er dumt. Virkelig dumt.
Fordi jeg sidder og sammenligner mig selv, med personer som måske lever af deres sport. Som har alle 24 timer i døgnet til at få trænet, spist og sovet som de skal. Jeg sammenligner måske mig selv med nogle personer, som har dyrket triatlon i flere år, hvor jeg stadig er helt ny. Eller med personer som dyrker det på eliteplan og løber for at vinde en præmie, og ikke bare for at komme over målstregen, som jeg selv gør. Derfor er det dumt. Virkelig dumt.

Nu ved jeg godt, at jeg fremhæver et par eksempler fra tri-verdenen, men jeg er sikker på, at nogle af jer som læser med, kan nikke genkende til, at i af og til kommer til at sammenligne jer selv med nogle profiler på de sociale medier, som slet ikke har samme standard i hverdagen med job, familie, uddannelse, økonomi eller andet, som i selv har.

Jeg har fulgt to piger der skal kører deres første hele Ironman imorgen, og jeg er virkelig inspireret af dem begge to.
Den ene pige er Sabina Vistrup (@sabinavistrup) – en rigtig knokler som altid smiler på hendes billeder. Hun er altid helt vildt positiv, også selvom hun har cyklet 60 km i regnvejr.
Den anden pige er Camilla Lykke (@lykke.tri) – hun har udviklet sig enormt meget mens jeg har fulgt hende på sidelinjen! Hun er så inspirerende med hendes tilgang til hendes træning, og jeg elsker hendes citat ”hvis jeg ikke kan klare det her, så kan jeg heller ikke klare en Ironman”.

Pigerne ved ikke jeg har skrevet det her om dem, så jeg håber ikke jeg træder nogle over tæerne. Men de piger motiverer mig enormt meget. De er helt almindelig, med et arbejde der skal passes og en hverdag som skal fungere og prioriteres ved siden af træningen. De er ikke født med nogle superkræfter, men kæmper benhårdt for at blive bedre og hurtigere, også på de dage hvor regnen siler ned og det blæser en halv orkan. Og mest af alt, så elsker jeg at følge dem, fordi de deler glæden om rejsen til et mål. Glæden ved at sætte sig noget for og virkelig kæmpe for det. Glæden ved at tage et lille skridt tættere mod målet, hver eneste dag. Og jeg føler, at vi deler glæden omkring tri-sporten.

Jeg synes det er enormt spændene at følge med i eliten og se Camilla Pedersen og Michelle Vesterby knokle for deres mål om at komme til Ironman på Hawaii. Men min motivation finder jeg hos piger som Sabina og Camilla, fordi dem føler jeg, at kan jeg identificere mig med. Min fornemmelse er, at de er lidt lige som mig; gør det for sjov, for hele rejsen, for hele udviklingen, og selvfølgelig for at nå målet. Og raceday handler ikke om en bestemt tid, men om at få den fedeste oplevelse, nyde hvert et øjeblik og virkelig smile over, at man fandme gjorde det!

Så tak til jer piger, og alt held og lykke med i morgen, hvor i skal løbe Ironman Copenhagen!
Jeg ved i har trænet benhårdt for det i et helt år, og jeg er sikker det bliver en kæmpe festdag.
I morgen er jeres dag; nyd det.

Smil fra C.

Photo by Martin Paldan | GripGrab Media Crew

Photo by Martin Paldan | GripGrab Media Crew

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så hvad er status lige nu?