Kylling med smagfuld og proteinrig krydderiblanding

Jeg var bange for sukker 

Før jeg fik øjnene op for triathlon levede jeg i en lille fitnessboble. Her gik jeg virkelig meget op i hvor meget jeg kunne løfte, hvor markeret jeg så ud, hvad jeg vejede og hvad jeg spiste.

Jeg var i fitness cirka 6 gange om ugen 1,5 time og morgenløb 3 gange om ugen. Jeg var ikke som sådan sindssyg, men shit jeg gik op i det. Min vægt og mine små baby-abs betød virkelig meget for mig, og derfor spillede kosten også en kæmpe rolle! Jeg spiste kun kød og grøntsager, og var mere eller mindre ræd for sukker og stivelse! Jeg havde den famøse ’cheat-day’ én gang om ugen, og det var endda kun med et enkelt måltid som fx nachos, slik eller popcorn.

Det lyder ganske forfærdeligt, men jeg havde det faktisk rigtig godt. Jeg var super selvfikseret men ikke egoistisk. Jeg tog de valg der gav bedst mening for mig, og gjorde det som virkelig gjorde mig glad. Men jeg ramte også et punkt, hvor jeg følte tingene blev lidt meningsløse. Jeg ville jo på en måde gerne opnå et eller andet med al den træning, og følte virkelig jeg manglede et mål at gå efter, altså et mål der var lidt større end bare at have markeret muskler.

Bikini-fitness var selvfølgelig et oplagt valg,
– men virkelig ikke en sport eller konkurrenceform, hvor jeg kunne se mig selv. Jeg brød mig ikke om den glamourøse konkurrence, hvor jeg skulle vise mig frem på en scene i en lille bikini. Jeg er mere til konkurrencer, hvor der er en målstreg.

Så jeg gik i tænkeboksen. Og den gik jeg i ret længe. En Ironman var egentligt noget af det første jeg kom i tanke om, men som jeg også lynhurtigt talte mig selv fra igen med ordene ”det er bare for meget, alt alt for meget! Jeg kan ikke svømme, og vil aldrig kunne klare 180km på en cykel, og da slet ikke et Marathon efter det! Nej det er simpelthen en vanvittig og meget dårlig idé!”
Men alligevel kunne jeg ikke slippe de tanker om en Ironman. At kæmpe sig igennem en Ironman måtte alligevel være noget af det mest ultimative.

Så jeg satte mig et mål; en halv ironman!
Halvt så lang, halvt så vanvittig og halvt så dårlig en idé.
Træningen blev lagt om og de mange timer i fitnesscenteret blev skiftet ud med rigtig mange timer på landevejen. Desværre var jeg stadig meget koncentreret omkring min mad, som stadig kun bestod af kød og grøntsager. Egentlig viste jeg godt, at jeg havde brug for flere kulhydrater, men jeg var bare så sukker- og stivelsesforskrækket! På en eller anden måde havde jeg vendt min mave til ikke at få det, så når jeg spiste pasta, kartoffel eller ris blev jeg helt oppustet. Og så havde jeg jo i den grad forbudt-gjort sukker og søde sager i min hverdag og kun tilladt det på den famøse ’cheat-day’. Det betød at jeg faktisk aldrig fik tanket ordentlig energi på kroppen, hverken før eller efter lange træningspas. Alt dette resulterede i, at jeg på nogle dage lå i 2000-3000 kcal i underskud og havde det vaaanviitiigt dårligt! Nogle dage føltes det som om jeg ikke havde fået søvn i en hel uge og andre dage som om jeg havde voldsomme tømmermænd! Min krop havde det, rent ud sagt, fandme ikke godt!
Det tog mig nogle uger før jeg virkelig ville indrømme det overfor mig selv, men en ting var helt sikkert; paleo-style virker sku ikke hvis du vil kører ironman. Der skal benzin på motoren, ellers kører den ikke.
Jeg havde mange mentale kampe med mig selv, når jeg spiste kage og chokoladebare på cykelturen, eller drak sukkervand fra dunken, fordi det for mig føltes så unaturligt. Jeg havde jo gjort det forbudt for mig selv. Men det virkede, rigtig godt endda. Jeg fik mit overskud igen, og begyndte endelig at udvikle mig i min træning.

Mange af jer der sidder her og læser med, tænker nok noget i retningen af; hvorfor havde du også gjort det forbudt for dig selv? Og helt ærligt, du kunne da have sagt dig selv at du ikke ville kunne klare så meget konditionstræning uden at spise flere kulhydrater og kalorier?
Og jojo, i har ret, jeg burde da i den grad havde vist bedre! Og hvorfor jeg første omgang gjorde det forbudt for mig selv, var egentligt et valg jeg tog for at komme tættere på det mål jeg havde dengang. Nu er målet noget andet og derfor er kosten også (blevet til) noget andet. Det var virkelig svært for mig i starten, men nu er jeg næsten kommet dertil, hvor det er for let 😉 jeg får i hvert fald rigeligt med sukker i disse dage! Og spiser igen gerne kartoffel, ris, pasta og rugbrød helt uden maveproblemer!

Soft-ice smil fra C.
img_0374

   

4 kommentarer

  • Jes Andersen

    Hej Caroline – det er altid en fornøjelse at læse din blog, for der er så mange genkendelige ting i den 😀Hilsen Jes

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jes Andersen

    Hej Caroline – det er altid en fornøjelse at læse din blog, for der er så mange genkendelige ting 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hej Caroline. 🙂 Godt indlæg, alt for mange mennesker er alt for sukker og kulhydrat forskrækkede! Deri blandt mig selv, men jeg fandt også hurtigt ud af da jeg begyndte at træne, at jeg ikke havde nok energi til resten af dagen uden nogle ekstra kulhydrater 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super godt blogindlæg! Jeg kender i den grad til problemstillingen, jeg dyrker rigtig meget MTB og har også rigtig meget fokus på kosten, og her er syntes jeg ikke altid det er nemt at finde balancen mellem ikke at få for mange kalorier, men samtidig få fyldt depoterne op, så man kan restituere optimalt.
    /Peter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylling med smagfuld og proteinrig krydderiblanding