Fuck-det-hele-ferie!

Kylling med smagfuld og proteinrig krydderiblanding

Her er 2 lækre, nemme og virkelig smagfulde retter med kylling! Jeg har fået et proteinrigt krydderi fra MyProtein, som jeg har brugt i retterne for både at tilføje flere proteiner, men i den grad også for at tilføje mere smag!
Hvis du har lyst til at prøve dem af, så kan de købes her, og du får -15% på hele din ordre ved at bruge koden CAROLINE  – men disse retter kan også sagtens laves uden dette krydderi; så tager du bare hvad du har på lager i skabet og blander din egen!

Kylling-tortilla 
Opskrift til 2 pers. (det er vel tortilla-tirsdag?)
2 x kyllingfilet
Krydderiblanding
Salat (ta’ den du bedst kan lide)
Tomat
Agurk
Løg
Evt majs, eller andre rester i grøntsagsskuffen?
Cremefraice dressing
Vi købte de lækreste durum-brød ved den lokale mellemøstlige forhandler – som jeg forresten gerne lige vil slå et slag for! Fordi disse butikker har altid alle mulige lækre specialvarer og de er billige! Vi købte 2 agurker og 2 tomater + pakken med durum-pandekagerne i (8stk) for en flad 20’er! (men selvføgelig kan de klassike tortilla-pandekager fra brugsen også gøre arbejdet, det andre smager bare SÅ meget bedre!)
Skær kyllingen ud i mindre stykker og kom den i en frysepose med 1 spsk olie og 1 spsk krydderiblanding og ryst (evt 2 hvis du er til en mere spicy udgave). Steg kyllingen på en pande i ca  15min, alt efter hvor store stykkerne er. Imens kyllingen steger skæres grøntsagerne ud og kommes i skåle eller på et fad. Når kyllingen er ved at være færdig lunes pandekagerne, enten i ovnen eller i micro-ovnen og så er der ellers serveret!

img_0146

Kylling på spyd med lun bulgursalat
Opskrift til 2 pers.
2 x kyllingfilet
1/2 squash
1 peberfrugt
1 løg
6 spyd
Olie og krydderier
250g bulgur
4dl vand
150g abrikoser (frisk eller tørret)
Frisk persille
Citronsaft
Pinjekerner
Tænd ovnen på 180grader. Rengør grøntsagerne og skær dem groft. Skær kyllingen i store tern. Sæt grøntsagerne og kyllingen skiftevis på spydet. Bland krydderiblandingen i olien og pensel spydet. Kom dem i et ildfastfad og sæt dem i ovnen i 20 min. De kan selvfølgelig også grilles! Og for at være helt ærlig, så tog jeg bare resterne i grøntsagsskuffen, så hvis du har nogle rester der skal bruges er denne ret perfekt til formålet, og ellers kan anbefale champignon, løg, og tomat!
Den lune bulgurssalat kan laves mens kyllingen er i ovnen. Kog bulgueren efter foreskriften på pakken (typisk 10-12min) og lad dem køle af., evt kom dem i et dørslag og skyld dem i koldt vandt. Når de er afkølet (og afdryppet) kommes de i en skål. Tilsæt en dusk hakket persille, friske abrikose skåret i mindre stykker (hvis tørret, kan du med fordel bløde dem lidt op i vand, evt stille dem i blød så snart du går i køkkenet), bland det hele godt sammen. Top med lidt citronsaft og pinjekerner! Jeg serverede faktisk også en lille vandmelon-salat hertil, fordi vi havde lidt rester i køleskabet. Den bestod i alt sin enkelthed af vandmelon, feta og citronsaft, 3 ting som bare smager rigtig godt sammen.

skaermbillede-2017-07-31-kl-17-14-26

Et sidste lille lækkerheds-tip om denne krydderi-blandning fra MyProtein er til alle jer, som engang imellem lever af tørkost (fletration). Jeg havde krydderi-blandning med på min “fuck-det-hele-ferie”, hvor jeg i en lille uge fik mad fra pose. Men med denne krydderiblandning blev der både tilføjet flere proteiner til maden men i den grad også noget mere smag! Og det var død lækkert!

Pssst, rester fra disse retter er perfekte i madpakken!
Smil fra C.

img_3138

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuck-det-hele-ferie!