Hvorfor en Ironman 70.3?

At blogge på godt og ondt

Da jeg startede min blog for 2 år siden, var jeg af den overbevisning, at den bestemt ikke skulle være personlig. Den skulle faktisk kun handle om mad og træning. Men tingene har ændret sig og bloggen er blevet en del af mig, en personlig del. Og det er der selvfølgelig fordele og ulemper. Specielt når man blogger som jeg gør, hvor jeg til tider skriver meget personligt, åbent og ærligt om min hverdag og livets mange udfordringer. Når jeg skriver åbent om personlige ting, er det en kæmpe lettelse at få nedskrevet de mange frustrerende tanker, sat ord på mine følelser og på en måde få delt de problemer eller urimeligheder jeg føler jeg står helt alene med. Samtidig gør jeg også mig selv til en åben bog. Alle der læser med på min blog har indblik i mine følelser, tanker og udfordringer. Folk som jeg ikke engang aner hvad hedder eller hvordan ser ud, ved pludselig en helt masse om mig, og det kan i den grad være grænseoverskridende.
I efteråret skrev jeg et blogindlæg om ”En dum kommentar”, hvor en mand under en svømmetræning højt havde sagt, at jeg var direkte elendig til at svømme. Denne kommentar gjorde mig så ked af det og frustreret, for jo jo, til dels havde han da ret, jeg er da på ingen måde nogen elitesvømmer – men jeg var jo også til svømmetræning, og jeg gjorde virkelig en indsats for at lære det. Denne situation skrev jeg et blogindlæg om (læs det her), et indlæg som blev læst af rigtig mange og som rigtig mange gav respons på. De fleste kommentarer var positive, men der var da også et par stykker imellem som mente at jeg bare var super følsom. Men det hele foregår jo lidt på afstand, fordi det sker bag en skærm, så jeg ignorerede egentlig bare de negative kommentarer, hvilket jo er ganske nemt når man sidder hjemme bag en skærm. Lidt sværere blev det da jeg pludselig mødte nogle ansigt til ansigt, der spurgte ind til mit blogindlæg, og ville vide om det nu virkelig blev sagt så seriøst, eller om jeg ikke bare var en anelse for følsom? Så kan man jo ikke stå der og ignorer deres kommentar, og man kan jo heller ikke rigtig argumenter for ikke at være følsom, når man har skrevet et større indlæg om ens frustrerende tanker og følelser, ud fra en ”lille” kommentar. Så jo, der er da både fordele og ulemper ved at blogge åbent og ærligt, fordi man blotter sig selv og sine følelser, men man kan få svar på sine spørgsmål og mærke man ikke står alene i livets lortesituationer, men samtidig vil man altid møde dem, som dyrker det negative og som kun har dårlige ting at sige.

Synes du, du kender mig perosnligt, selvom du måske kun har “mødt” mig her på bloggen?
Smil fra C.

img_0572

   

2 kommentarer

  • Louise

    Seriøst, bliver nødt til at vide hvor du har købt dine jeans på billedet henne? :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      De er købt i budapest, emner butikken hed Rebel eller noget i den stil 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor en Ironman 70.3?