En hård weekend

En bedre start på dagen

Som i nok kunne hører på insta-story igår, så startede min dag elendigt.. og en dårlig start på dagen kan bare ødelægge SÅ meget. Så jeg forsøgte at få det andet ben ud af sengen i dag.
Jeg stod op kl06, trak i  noget (grimt) tøj og gik en tur!
Med morgenhår, mascara på kinden og søvn i øjnene. Det er der alligevel ingen som ligger mærke til når der er mørkt.
Jeg gik i en halv time til mit ynglings musik og fik en halvhøj puls og sved på panden. Der skal nemlig ikke så meget til, når man er i dårlig form! Og så tog jeg mig et hurtigt bad, stadig med ynglings musikken spillende højt fra højtaleren og min egen spæde morgenstemme i backup-kor! (stakkels naboer) Og så lavede jeg en god omgang morgenmad og gav mig god tid til at spise den.

Alt dette resulterede i en absolut god start på dagen!
Det betød også, at jeg skulle op en halv time før end jeg plejer, men den halve time var virkelig godt givet ud.

Efter den sidste uge med mange negative og frustrerende timer, så er det på mange måder dejligt at få det hele lidt på afstand. Om ikke andet, så fysisk. Mine tanker er stadig meget omkring min far, hans sygdom og alt der hører til der. Men i det mindste er mine fysiske omgivelser ikke min far i en sygehusseng med slanger og ledninger til maskiner der bipper og blinker.

Og så er jeg jo så heldig, at jeg har verdens fedeste arbejde – altså efter min egen mening.
Ja og man kan jo sige, at ambulancejobbet også er meget syge mennekser og sygehuse. Og det er også rigtig nok. Men det er bare noget andet, når det ikke er ens egen familie. Og det er virkelig rart at kan gøre en forskel uden at have følelser indblandet i det.
For som i nok kan se, så giver det er stort smil på læben!

img_1096

   

1 kommentar

  • Mor

    Dejligt du forstår at starte dagen op på en god måde, det giver energi til os andre 😘 også kan jeg godt li du giveren god reklame for falck 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hård weekend