Dagen derpå: et kaos

Fødselsdag og sygehus

img_2434

I dag er det min fødselsdag. Jeg fylder 25år.
I dag startede min fødselsdag på Aalborg sygehus. Og det var okay. Vi har prøvet at fejre både min, min søsters, min fars og min mors fødselsdag på sygehuse gennem de sidste 3 år. Fordi min far har været indlagt. Og fødselsdag handler om at være sammen med sin familie, uanset hvor de er.
I dag hejste min far et lille flag på stuen på Aalborg sygehus. Og der blev sunget morgensang. Vi havde selv pakket til lækkert morgenbord med både rundstykker og kage. Det var fantastisk. Livsbekræftende. Og fyldt med kærlighed.
Tords det kaos mit liv har været de sidste par dage, så var der her et øjeblik, hvor alt det syntes at være glemt. De mange kampe fik helt ny betydning. Fordi vi sad der. Os 5. Min mor, min far, min mormor, min søster og jeg. Og vi sad der sammen, fordi vi ikke har givet op gennem de sidste 3 år.
Vi er stærke sammen. Og jeg er stolt.

Jeg ved, hvor meget min far går op i at hejse flaget og lave lækkert morgenbord når der er fødselsdag i familien. Det har han altid gjort. Undtagen de sidste par år. Der har det været meget anderledes. Jeg savner dengang. Jeg husker tydeligt hvor meget jeg glædet mig til, at min familie listede ind på mit værelse og vækkede mig med morgensang.
Jeg var altid vågen. Men jeg sov rævesøvn så godt jeg kunne. For jeg ville ikke ødelægge overrasklen. Det var den allerbedste.
Tingene er anderledes nu. Og jeg er jo også voksen.
Det er måske lidt meget at forlange, at min familie skal komme til Odense og synge morgensang for mig der. Tingene var lidt lettere da jeg boede på værelset oven på. Generelt var tingene bare lidt lettetre da man var barn. Der var der jo nærmest ingen bekymringer, udover hvad man skulle lave når man havde fri fra skole.

Jeg forsøger ihærdigt at lade alle bekymringer ligge i dag. Både fordi det er min fødselsdag. Men også fordi hele familien er samlet. Og det er rart bare at nyde dét. Og se forbi sygehussenge, apparater, ledninger, alarmer, hvide kitler og andre patienter.
Jeg håber inderligt at vi næste år skal fejre min fødselsdag i andre rammer. Det kunne være absolut perfekt.
Men efter omstændighederne, så var min morgen også perfekt. Vi gjorde vores bedste for at lave det hyggeligt, og det virkede bestemt. Jeg fik mange gaver. Ja faktisk så blev jeg møg forkælet! Og jeg blev virkelig glad. Men ingen gave kan slå den følelse af taknemmelighed og glæde ved bare at sidde dér, og kigge rundt på de mennesker der betyder mest. Fordi vi har hinanden. Og vi er der for hinanden. I dårlige tider. Men bestemt også i gode.

Jeg har modtaget fantastisk mange hjertevarmende fødselsdagshilsner, tusind tusind tak!
Jeg har virkelig smilt når jeg har læst dem.
I er fantastiske, og tak for jer. Tak fordi jeg må dele min historie, følelser og frustrationer.
 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagen derpå: et kaos