At blogge på godt og ondt

Hvem er egentlig triatlon for?

De seneste par indlæg har handlet om triatlon, hvorfor jeg valgte at løbe en Ironman 70.3, og hvorfor jeg er blevet så glad for denne sport! Det her indlæg skal handle lidt om, hvad triatlon egentlig er for en sport og hvem triatlon egentlig er for?
Er det kun for dem der er gode til at svømme? Eller gode til at løbe? Eller dem der bare generelt altid er i god form? Eller for dem som vejer under 70kg? Er triatlon kun for dem der har tænkt sig at løbe en Ironman? Eller dem som allerede har løbet både halve og hele maratons? NEJ.
Triathlon er for alle. Både store og små. Unge og gamle. Det er for motionisten og for ”medajlerytteren”. Det er for dem der gør det for sjov og dem der tager det helt seriøst. Det er også for dem, som aldrig rigtig har dyrket nogen sport. Og måske er det også noget for dig?

Triatlon er en sport, hvor man kombinere 3 sportsgrene: svømning, cykling og løb. Og man behøver ikke at være god til noget af det, for at starte til triatlon. Jeg kunne slet ikke svømme da jeg startede! Men man får det hele lært, også at sidde på cyklen i lang tid. Og det er vigtigt at understrege, at man ikke behøver at tage sporten til det ekstreme, for at være med. Man behøver ikke den dyreste cykel på markedet eller tankerne om at skal klare en hel Ironman.
Har du en cykel (helt almindelig), et par løbesko og badetøj, så er du faktisk allerede godt på vej! Triatlon handler om at kombinere de tre sportsgrene, og det kan man sagtens gøre, uden at det behøver at være 2km svømning, 90km cykling og 21km løb.
Min første triatlonkonkurrence var ”4:18:4” = 400m svømning, 18km cykling og 4 km løb. Her behøver man hverken at kunne crawle, have en smart racercykel eller fansy tri-dragt.
Der var flere som svømmede brystsvømning, cyklede på deres almindelig cykel og løb i shorts og t-shirt. Det særlige ved triatlon er kombinationen af de forskellige sportsgrene som giver nogle skift. Disse skift, når man går fra at svømme til at cykle, eller fra at cykle til at løbe, er for mange det svære. Kroppen bliver brugt på en særlig måde, og efter fx at have trådt rigtig hårdt i pedalerne, kan det godt føles helt underligt pludseligt at begynde og løbe!

Det jeg særligt elsker omkring triatlon, er for det først, at det er for alle! Men det jeg især er blevet forelsket i, er selve ”holdånden” omkring sporten. For nok er det ikke en holdsport, men alligevel er der et stort sammenhold, især til træning og konkurrencer, hvor folk virkelig hjælper og hepper på hinanden.  Og man får mange nye bekendtskaber, som deler passionen inden for sporten, og som man med stor glæde også gerne vil dele en søndagscykeltur med dig.
Jeg synes det er fantastisk. Og jeg synes ikke rigtig man kan sammenligne sporten med noget andet. Overvejer du det bare lidt? Så ta’ ned til din lokale tri-klub og prøv en træning med dem!
Måske du, lige som mig, bliver fanget af sporten?

Hvad angår konkurrencer og distancer, så er her et lille overblik:
Ironman = 3,8 km svømning, 180 km cykling, 42,2 km løb
Lang triatlon = 4 km svømning, 120 km cykling, 30 km løb
1/2 ironman = 1,9 km svømning, 90 km cykling, 21,1 km løb
1/4 ironman = 950m svømning, 45 km cykling, 10,5 km løb
OL distance = 1500m svømning, 40 km cykling, 10 km løb
Sprint distance = 750m svømning, 20 km cykling, 5 km løb
1/10 ironman = 400m svømning, 18 km cykling, 4,2 km løb

I løbet af ugen vil der komme et blogindlæg med 5 gode tips, hvis du overvejer at prøve triatlon-sporten af, og evt kører en af overstående konkurrencer! Stay tuned!

Smil fra C.

Photo by Martin Paldan | GripGrab Media Crew

Photo by Martin Paldan | GripGrab Media Crew

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At blogge på godt og ondt