Jeg har brug for din hjælp!

1 år i Odense

img_2769Sæt fra hummel kan købes lige her: Tights // Jakke // Top // Sports-bh
Links indeholde affiliate.

Så er det et år siden jeg rykkede teltpælene op fra min lille komfortzone i Sæby, pakkede mit liv ned i papkasser og flyttede til Odense.
En lille nordjydepige midt i en storby.
Jeg kom fra en lille by, hvor vi kun havde 1 lyskryds, som altid lyste grønt. Jeg kendte alle gader og stræder, var på fornavn med min postmand, hilste på alle når jeg løb min morgentur langs vandet, og havde både venner og veninder inden for rækkevidde.
Så Odense var noget af en overraskelse
Og jeg tænker, at det er tid til at gøre en lille status over, hvordan det første år som storby-pige egentlig er gået.

I Odense er der mange lyskryds. Virkelig mange. Og store. Og så er der cykelstierne. Og cykelvognbanerne, om man vil. Og der har jeg erfaret, at en cykelbane i et kryds IKKE er en svingbane for en billist. Der var heldigvis ingen andre i lyskrydset. Og der var mørkt. Men ups alligevel.
Til gengæld er lyskrydsene ret gode, når man nu er kommet i en halvdårlig løbeform. Fordi så er der nemlig gratis pauser når der bliver rødt – fordi det kan man jo ikke selv gøre for 😉
Men man siger altså ikke rigtig godmorgen her, når man løber. Jeg er i hvert fald stoppet eftersom jeg ikke fik et ”godmorgen” tilbage, men bare nogle meget mærkelig blikke.
Jeg har fået nogle nye venner, desværre ses jeg mest med dem til træning. Så nogle gange kan jeg stadig væk godt føle mig lidt alene, men det er okay.
Til gengæld har jeg fået mig den bedste nabo! Netto! Og jeg er altid velkommen i Netto lige fra 07-23. Det er herligt. Så længe åbningstider var der sgu’ ikke i Sæby.
I Odense har de fleste pizzeriaer åbent til kl 00.00 – og de fleste af dem bringer også ud! Generelt er åbningstiderne bare meget bedre her i Odense og der er massere af butikker til at shoppe i! Og lækre restauranter og cafeer, hvor man også kan spise brunch! Se det var der ikke noget af i Sæby!
Men når det så er sagt, så er der også nogle knap så gode ting ved storbylivet. Jeg har stadig mega svært ved at finde rundt. Jeg skal altid have GPS slået til, når jeg skal nye steder hen. Og så er der myldretiden. I guder den kan være slem! Jeg haderhaderhader at sidde i kø! Og det gør man storset altid i Odense mellem klokken 07-08 og 15-17… For slet ikke at snakke om motorvejeen, som der i alle altid er kø på fra 06-21! Det fatter jeg slet ikke. Og nu hvor vi er ved bilen: skal man ned i byen og hente en stor pakke, eller bare gerne vil køre derned fordi det regner (andre argumenter har jeg ikke, fordi det tager kun 10min at gå) så er det altid umuligt at finde en p-plads. Som i umuligt! Og p-vagterne er pisse sure. Eller i hvert fald den ene jeg har mødt! Og det var ikke engang fordi jeg havde fået en p-bøde. Jeg fik så ment bare en sviner for ikke at kunne se, at alle pladser jo var optaget og at jeg skulle stoppe med at forurene hans arbejdsplads. (seriøst, nogle mennesker ikhå’…)

Men jeg er glad for Odense. Odense er en smuk og rolig storby. Og man skal ikke langt uden for bygrænsen før man er omgivet af pæn natur. Fyn er i det hele taget virkelig flot. Og det har jeg faktisk aldrig bidt mærke i før nu. Førhen var Fyn bare en ø jeg skulle passere for at komme til KBH. Så jeg er glad for jeg har fået set meget mere af Fyn! ”Fyn er fin” – som de siger, og der må jeg give dem ret.

Det jeg elsker mest ved min nye liv i Odense, er helt klart min arbejdsplads og min tri-klub. Det er nemlig også et år siden jeg blev en del af disse to ting, i takt med jeg jo flyttede hertil.
Jeg er på ingen måde i tvivl om, at jeg har valgt rigtig, i forhold til min uddannelse. Det er ikke alle opgaver, eller alle dage som er lige sjove. Nogle af dem kan være rigtig hårde. Men det er stadig fedt og jeg tror det er helheden af den pakke, som gør at jeg inderligt elsker at stå op og tage på arbejde. Og så har jeg tilmed fået nogle enormt gode kollegaer, som uden tvivl også har stor del i, hvor glad jeg er for mit arbejde.
Og så er der jo min tri-klub. Det er også et år siden jeg stod til min første svømmetræning og var totalt ved siden af mig selv. Men både trænerne og andre triatleter har simpelthen taget så godt i mod mig, og min manglende evne til både at svømme, cykle og løbe. Jeg nyder stadig at træne med dem, også på de dage hvor jeg absolut ikke orker og bare ingen energi har. Og det er dejligt at være så ny i en sport, hvor så mange gerne vil dele deres erfaringer.
Det er lidt sjovt med triatlon. Det er jo en ego-sport. Man er jo kun mod/med sig selv, når man er til race. Og alligevel er det en holdsport. Fordi man hepper virkelig på hinanden og ønsker det bedste for den anden. Og man vil gerne dele både erfaringer, tips og tricks. Og det er dejligt. Jeg nyder det.

Ja generelt set, så nyder jeg faktisk Odense. Her er dejligt.
Og mon ikke jeg falder endnu mere til gennem det næste år.
Man kan da håbe på, at jeg i det mindste lærer at finde rundt!

Er der nogle af jer, som også er flyttet fra komfortzonen og fundet jer til rette et nyt sted?
Eller er der nogen af jer som læser med, der bor i Odense?

Smil fra C.

 

 

   

5 kommentarer

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har brug for din hjælp!