Mit ynglingstræningstøj

Praktik på Kolding sygehus

caro-syge-pleje

Som et led i min ambulanceuddannelse er jeg i øjeblikket i praktik på Kolding sygehus.
I denne uge har jeg løbet i hælene af de søde sygeplejsker og læger på Kolding akutafsnit.
Det er nyt. Spændene. Og anderledes.
Men det er også svært.

Det er spændene at have så meget patientkontakt sammenlignet med den relative korte tid jeg har patienterne i ambulancen. På sygehuset kan jeg bedre følge patienterne og se den udvikling de tager gennem deres behandling og opleve hvordan de gradvist får det bedre.
Jeg lærer også en helt masse nyt. Og det er kan godt være lidt svært at følge med i fagsproget af og til. Fordi der er godt nok mange nye ord, de fleste på latin. Og jeg ejer på ingen måde en klæbehjerne. Heldigvis er mine kollegaer meget pædagogiske og oversætter gerne det samme ord en 8-10 gange for mig. De er fandme søde.

Men jeg synes også, at det er lidt svært, at være helt ny igen på en arbejdsplads. Især fordi jeg kun skal være der i så kort tid. Så selv hvis jeg lære nogle af dem at kende lidt, så bliver det kun for en kort periode. Og selvom nogle nok ikke vil tro det, så er mit selvværd ikke tårn højt.
Jeg er en smilende pige. Men jeg er også en meget forsigtig pige. Og jeg vil så nødig gøre noget forkert eller træde nogle over tæerne. Og så er jeg faktisk også ret genert! Hvilket bare heller ikke gør det nemmere at være ny igenigen.

Ja, og så kommer jeg jo rigtig nok fra 12timers vagter på ambulancen til 8timers vagter på sygehuset.. Men jeg er fuldstændig kørt ud når jeg kommer hjem. Shit jeg er træt. Jeg tænker det hænger sammen med de mange nye indtryk jeg gør mig gennem dagen. Og den måde jeg bare tænker alt for meget over tingene på! Jeg vil gerne hjælpe til der hvor jeg kan, uden at stå i vejen. Og stille de rigtig spørgsmål uden at blive frøken-forklar-mig-alt. Og samtidig bare passe ind i flokken.

Men den første uge er gået over alt forventning. Jeg har fået mange søde kollegaere.
Og Kolding Akutafdeling sker der saftsusme meget på.
Og så får jeg lov til at gøre en forskel for andre. og det er jeg vild med. Meget vild med.

Smil fra C.

   

1 kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit ynglingstræningstøj