Tossede ting jeg gør... #2

En mandag med stort M

img_0044

Så blev det endelig fredag! Og jeg har fået weekend! Fandme herligt.
Det har virkelig været en god uge! Hvilket overrasker mig en del, fordi den startede ud med den absolut værste mandag længe. Så den vil jeg lige se tilbage på og prise mig lykkelig over, at det heldigvis kun er én mandag i en uge!

Jeg stop op 04:40, hvilket i sig selv jo er umenneskeligt på en mandag. Og så sagde jeg farvel til M, som tog afsted med jobbet i 14 dage – heller ikke fair. (9 dage til han kommer hjem, men hvem tæller..) Nå men trods jeg stod ærgerligt tidligt op, så kom jeg 5 minutter bagud. Så da jeg endelig stod på parkeringspladsen for at race til Kolding er min bil dybfrossen. Og jeg har hverken isfjerner-spray eller isskraber i bilen. Fordi det er jo kun et par dage siden der var sommer.
Så frem med det grimmeste kundekort og så i gang med at skrabe. 30sek efter havde jeg stivfrosne finger og sagt alle de bandeord jeg overhovedet kunne.
Men jeg kom afsted, og jeg skulle tisse herre meget. Jeg havde aftenen forinden mistænkt en begyndende blærebetændelse, som virkelig begyndte at være mærksom. Og så er der altså langt til Kolding, når man ikke har tid til tissepause.
Jeg når til Kolding 3 minutter i mødetid og kan selvfølgelig ikke finde en p-plads. Og det er jo så typisk som noget kan være. Men får den smidt på en eller anden etage i p-huset.
På vej op til indgangen af sygehuset går det op for mig, at mit personalekort ligger inde i mit skab i omklædningen, og at jeg derfor ikke kan låse døren op. Så jeg sætter i sprint for at indhente en kollega som er lige ved at nå hen til døren, så jeg kan gå med hende ind. Hun bliver selvfølgelig pisse forskrækket over næsten af blive tromlet ned bagfra af en forpustet pige, der kun kan sige: “Jeg skal tisse nu nu nu!!”
Nå men jeg kommer i det rigtige tøj og op på afdelingen. Uden madpakke. Selvfølgelig.
Her blev jeg dog reddet af pizzasnegl og pølsehorn.

Jeg får fri lige i tids nok til, at jeg kan race tilbage til Odense og komme til læge med min blærebetændelse. Jeg løber ned i omklædningen, denne gang med kortet, så jeg kan komme ind. Kører kortet i læseren der bare svarer med et blankt AFVIST. Jeg for sagt meget højt “neeeeej forfandEN!” Jeg står som den absolut eneste i kælderen, og kan ikke komme ind og klæde om eller få fat i min bilnøgle. Jeg løber tilbage til elevatoren og springer på den første der stiger ud: “Har ud et kort? Vil du ikke godt lukke mig ind i omklædningen? Undskyld, mit kort blev afvist. Jeg har virkelig travlt. Undskyld. Tak.” (det får jeg sagt mens jeg nærmest trækker ham i ærmet mod døren til omklædningen).
Han lukker mig ind, jeg får klædt om og løber ud i p-huset. Igen 5 minutter bagud for tidsplanen. Og jeg kan ikke huske hvad etage jeg smed bilen på. Så jeg løber både 2, 3 og 4 etage rundt som en anden tosse og trykker på knappen og venter på en bil blinker. Jesus.
Nå men jeg kommer til Odense.
Ved lægen er der en lastbil som har valgt at holde på tværs af alle p-pladserne. Amen hvorfor? Jeg finder en anden p-plads, dog med tidsbegrænsning på 30 min. Men jeg tænker, hvor lang tid kan det tage at tisse i en kop og få en recept? Så den går nok.
Men så enkelt skulle det ikke være. Jeg bliver kaldt ind, tisser i en kop. Og snakker med en sygeplejeske. Og bliver bedt om at vente til en læge har tid til at snakke med mig også. Jeg sidder ude i venteværelset og tæller ned på min p-plads. Og jeg kan godt se, at jeg må ud og flytte p-skive.
Der er ret mange ude i venteværelset, og de fleste af dem kom før mig, så jeg tænker, at det kan jeg godt lige nå. Jeg lyver ikke, når jeg siger det max tog mig 2 minutter.
Men da jeg kommer tilbage til venteværelset er det helt tomt, med en læge i midten der bare siger “Caroline?” .. “Øhm ja, sorry.”

Jeg bliver færdig ved lægen og cykler ned i byen for at hente min piller. Min mobil er begyndt at opføre sig mega træls, så jeg tænkte, at nu hvor jeg alligevel var nede i byen, så kunne jeg lige gå ind med den. Rigtig nok skulle den sendes ind, så jeg aflevere den og vil tage min back-up mobil i brug. Dog med meget smadret skærm. Så den ville jeg lige have skiftet. Jeg går ind i en anden butik som kan skifte skærmen. Men de skal bruge koder. Koder som jeg slet tikke kan huske fordi det er så længe sinde jeg har brugt den mobil. Så pinligt at stå derinde, med en kø bag sig og bare slet ikke kan få det lort til at virke. Og de vil ikke tage imod den før jeg fik den låst op. Pinligt.
Men det lykkes, jeg er heldigvis ikke så kreativ hvad angår koder.
Vi aftaler jeg skal komme igen efter mobilen om en time = shopping.
Jeg går rundt og kigger lidt i tøjbutikker. Indtil jeg opdager at mit ur er gået ud. Så jeg var uden mobil. Og uden ur. Og uden tidsfornemmelse. Og jeg følte mig en lille smule creepy at prikke en fremmede på skulderen og spørge efter klokken, når nærmest alle jo har mobil på sig nu til dags. Ikke desto mindre, så blev det løsningen.
Jeg får mobilen hentet og taget den i brug. Den er sjovt nok 1000 år bagud. Så jeg cykler i fitness og tænker, at så kan den opdatere dér mens jeg træner.
I RepeatFitness skal man igennem sådan nogle sluser, for at komme ind. Og her kan man enten bruge sit medlemskort eller en app. Men jeg har ikke kortet med, og mobilen er logget ud af alt! inklusiv repeat-app’en som jeg heller ikke kunne huske koden på. Men den får jeg nulstillet og genoprettet af personalet, kommer ind og får sat både opdatering og træning i værk.
På skærmen stod der, at det ville tage over en time at opdatere. Hvilket slet ikke passede ind i min plan, da jeg så ikke ville kunne nå til svømning i tide. Men nu havde jeg jo været 5 minutter bagud hele dagen, så at skulle være det til svømning også var nok bare en del af denne mandag.
Jeg trækker tiden ud til træningen og venter meget tålmodigt på min mobil. Da der er få minutter tilbage kommer jeg til at gøre et eller andet dumt. Så dumt at den vælger at starte forfra. Jeg får sagt meget højt “Nej for helvede!!!!” nede i fitness. Og ja folk de vente sig om og kiggede. Mens jeg bare stirrede ned i min mobil, og forsøgte at undgå alt øjenkontakt.
Men dette resulterede i, at min mobil startede forfra med at opdatere og jeg derfor nu ikke kunne komme ud af fitness igen. Så jeg måtte pænt spørge personalet om de endnu en gang lige ville hjælpe tossen her.
Jeg kommer til svømning. Og hjem under dynen igen. Uden problemer. Her starteder der så en kamp om at holde mig selv vågen i de to timer det tager for min mobil at opdatere og geninstallere alt, så jeg kan få sat mit vækkeur og sat låg på den mandag.

Og med sådan en start på ugen forstår jeg virkelig ikke den gode energi der har været alle de andre dage! Men jeg glæder mig virkelig over, at der kun er én mandag i hver uge. Så nu vil jeg nyde min weekend inden Mr Mandag er tilbage igen!

God weekend til dig.
Smil fra C.

   

1 kommentar

  • Samantha

    Jeg synes du er sej du på trods af alt det alligevel formåede at få trænet 🙂 Men ja.. Mandage kan være lige hårde nok at komme igennem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tossede ting jeg gør... #2