Min nye cykel

Om endelig at finde den rette hylde

skaermbillede-2017-11-09-kl-18-16-32

Og nej, vi snakker ikke den rette hylde til stuen. Men den rette hylde til mig, som person.

I dag da jeg kørte hjem fra arbejde fik mine tanker frit spil. Det gør de faktisk tit, men det er sjældent der kommer noget fornuftigt ud af det. Og så alligevel.
Fordi i dag kom jeg til at tænke på, at jeg faktisk tror, at jeg omsider har fundet min rette hylde. På flere områder.

Jeg har siden min barndom nærmest skiftet sportsgren en gang om året. Og hvad angår arbejde, så har det altid kun været midlertidig, med tankerne om, at det er gode penge og søde kollegaer, men ikke noget jeg vil arbejde med resten af livet.
På sportssiden har jeg både prøvet klatring, svømning, fodbold, håndbold, judo, MMA, spejder, badminton, gymnastik, dans + flere. Ja, min mor var ved at blive sindssyg.
Jeg blev aldrig rigtig god til noget af det. Hvilket jo næsten også siger sig selv, i og med jeg kun prøvede sporten af i et år eller to. Men jeg følte mig aldrig rigtig tilpas, blev aldrig rigtig en del af flokken og mistede hurtigt lysten og tålmodigheden til at lære. Og så må jeg jo bare indrømme, at jeg bare ikke er nogen god holdspiller.
Hvad angår jobs, så har jeg både arbejdet i tøjbutik, isenkræmmerbutik, bartender, opvasker, barnepige, rengøringsdame, tjener, barista og soldat. Alt sammen for at få penge på kontoen, mens jeg konstant drømte om den dag, hvor jeg endelig var gammel nok til at søge ind til politiet.

Men fra en dag til en anden ville jeg pludselig hellere være ambulanceredder. En drøm der ramte mig med 180 i timen for 2 år siden. En drøm som jeg smed alt for og flyttede 300km væk fra min komfortzone. Og jeg har aldrig fortrudt det.

Jeg er så inderligt glad for mit arbejde. Jeg elsker at gøre en forskel for andre mennesker. Og selvom jeg lige nu er i praktik på Kolding sygehus og langt væk fra mine søde kollegaer og min ambulance, så har det alligevel været en fantastisk dag blandt de søde sygeplejersker og mange patienter, som havde brug for vores hjælp. Og det gør mig oprigtigt glad.
Jeg har også fået bygget mig en hyggelig lille rede i Odense på 50m2. Den er lille, men den er lige mig og jeg er så glad for min lejlighed.
Og så har jeg endelig fundet den sport, som både udfordrer mig, udvikler mig og gør mig glad! Triatlon. Det er på en mærkelig måde en holdsport med de mange fællestræninger og sammenholdet i klubben. Men det er stadig en enkeltmandssport når det kommer til konkurrencer, og i det hele taget den disciplin, som det kræver at træne sig op til større konkurrence.

Og den her omgang rosenrøde, selvoptaget, volapyk ramte altså mig i dag da jeg kørte hjem fra arbejde. Og det gjorde mig glad. Virkelig. Og det gav mig ro. Fordi nu har jeg endelig fundet dét sted, hvor jeg passer ind. Og det i sig selv, giver virkelig energi og glæde.
Og en følelse af lykke. Fordi det er jo noget vi alle søger. Altså at finde det sted, hvor vi føler os i vores rette element.
Og det gør jeg. Endelig.

Hvad med dig, har du fundet din rette hylde her i livet?
Og hvordan ser den ud?
Smil fra C.

   

6 kommentarer

  • Rikke

    Jeg ved ikke hvor smart det er at du bliver redder, jeg tror at mange unge mænd på Fyn, pludselig får jackass feber, kommer til skade og skal reddes 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia schack

    Hej skat – to meget vigtige ting i din verden, som du har glemt, og som ellers har fyldt rigtig meget positivt ind i dit liv er først sporten:
    din dejlige hest, Karelli, som lærte dig at ride, føle kærlighed, nærvær, og tryghed for et dyr der var ti gange så stor som dig, når man i en alder af 2 år sætter sig for at lære at rive. Han gav dig rigtig mange gode år ❤️
    Og af job, har du siden 2009, delvist ved siden af alt det andet, været “Ismutter” med alt hvad det indebærer af opgaver. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Caroline 😊
    Hvordan kan det være du søgte ind nede i syd 300 km væk?
    Mvh Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Fordi jeg søgte ind hos Ambulance Syd, og var så heldig at komme igennem og få plads i Odense! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min nye cykel