Pasta med trøffel og kærlighed

En herlig weekend i KBH

Jeg ville egentligt have udgivet dette blogpost i mandags, men det glemte jeg. Og sådan kan det jo gå, når man har tusinde bolde i luften, men kun to hænder til at gribe dem med..
Men jeg har haft en rigtig dejlig weekend!
M og jeg mødtes i fredags, i Vejle, da jeg havde fået fri fra min sidste vagt på Psyk. I øvrigt var det en virkelig spændende og lærerig uge, jeg havde hos dem. Jeg har lært enormt meget om andre mennesker, og deres adfærd i kriser, men virkelig også meget om mig selv, og hvordan jeg selv skal være og agere overfor de mennesker, hvor deres verden er væltet.

Men altså, tilbage til weekend-hyggen.
Vi kørte til Odense, satte bilen og gik ned til toget. Jeg synes tog-billettere er urimelig dyre. Altså fra Odense til KBH = 278kr!!!! … Men omvendt koster det også at tage bilen over i brobizz, diesel og parkering i KBH. Som jo også bare koster kassen, på den hel urimelige måde. Så vi blev enige om at tage toget, da det nok bare var det nemmeste i forhold til parkering.
Da vi kom til KBH mødtes vi med min savnede søster, og tog ud og spiste. Det var så mega hyggeligt. Vi gik på Sliders og åd os tykke i burgere og drak en kæmpe kande øl til. Det var død-lækkert og virkelig bare fantastisk at være sammen med hende.
Bagefter tog vi ud og drak drinks på en sjov bar, som jeg ikke kan huske hvad den hedder, men de havde brugt dukkehoveder som lamper og malet på udstoppede dyr. Og så kunne man få drinks med hindbær-limonade og vodka, hvilket smagte helt okay!

putte

Lørdag morgen sov vi længe. Og da vi endelig fik øjne, rejste M sig og kig ned til Lagkagehuset og købte morgenbrød, mens jeg bare lå og snoozede i sengen. (jeg føler mig altså heldig med ham!)
Klokken ca. 13.00 mødtes vi med de bedste fra Repeat-Familien i centeret på Borups Allé, hvor vi træende lidt og hyggesnakkede. Det var virkelig herlig at se alle de københavner-hoveder igen. Gid jeg boede i KBH og kunne ses med dem hver dag! Jeg får så meget god energi af at være omgivet af så positive og dejlige mennesker!
Repeat-cheferne havde arrangeret en lille hygge dag for alle os ”influencer” og personlige-trænere som er tilknyttet centeret. Og først stod den på en lille fodboldturnering hos fodboldfabrikken. Og det var hyle morsom! Jeg var på hold med @martinalbrechtsen og @frigaardfitness, og vi var ikke imponerende gode. Jo Martin var, men han er jo også prof-boldspiller. Jeg er bare prof-tosse. Alligevel fik vi spillet og selv til en plads i finalen, som vi tilmed vandt! Og hermed også håneretten resten af aftenen!

repeat

Efter tuneringen, et bad og en kold øl tog vi videre ind på KÖD på Vesterbro, hvor vi skulle spise aftensmad. Her fik vi en rigtig lækker forret, der var delt i to med laksetatar og oksecarpaccio. Til hovedret kom der fade fyldt med lækkert kød, salater, fritter og andet tilbagehør, samt skåle med sovs! Jeg siger jer, at jeg var i himlen! Det var SÅ godt! Jeg spiste og spiste og spiste, lige indtil jeg seriøst ikke kunne presse mere ned i min lille mave!
Så skyllede vi efter med et par drinks og afsluttede med en chokolade-karamel dessert!
Og med en god lille skid på, tog vi videre ind på diskoteket ARCH, hvor jeg dansede moderne det meste af natten!
Det var simpelthen den hyggeligste dag, og jeg føler mig så heldig med, at jeg er en del af Repeat Fitness og denne lille Repeat-familie.

drinks

Søndag brugte vi på tømmermænd. Men på den helt lækre måde. Jeg havde booket bord på min yndlings restaurant Bistro Avenue. De har seriøst den lækreste brunch-buffet! Så her lavede jeg totalt knock-out både på mine tømmermænd og min mave, og fyldte mig selv til randen med lækkerier! Og fra 13.20 har de deres lækre gourmet pizza’er på buffeten også! Mmmmh. Bare tanken om den buffet gør mig sulten igen!
Bagefter gik vi en tur ned i byen og kiggede lidt i butikker, inden vi smuttede hjem i lejligheden, pakkede vores tasker og fik læsset os selv på et tog tilbage til Odense!

bistroavenue

Sikke en virkelig herlig weekend. Selvom jeg både var ualmindelig træt og havde mavepine af at overspise 3 dage i træk, så føler jeg mig bare tanket helt op med ny frisk energi, efter at have været sammen med M og alle de dejlige mennesker i weekenden.

Jeg håber i alle har fået en god start på ugen!
Smil fra C.

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta med trøffel og kærlighed