Stoppet med at blogge?

Tusind tak til Kolding Sygehus

img_3252

I går var min sidste vagt på Kolding sygehus. Den allersidste. Min praktik er slut nu. 14 uger er gået her. Og det føles så mærkeligt, at jeg slet ikke skal tilbage. Jeg har fået SÅ mange nye gode kollegaer, på tværs af forskellige afdelinger. Og jeg er virkelig blevet glad for dem. Det har været nogle fantastiske uger sammen med dem. Jeg er så taknemmelig for, at de har givet mig plads til at være en del af deres hverdag, fundet svar til de fleste af mine tusinde spørgsmål, taget sig tid til at gentage og vise den samme ting syv gange, og givet mig lov at gå i vejen. De har været engageret i, at lærer mig en masse, og jeg har i den grad fået en masse ny viden ned i min lille turban.

Min praktik har set således ud:
4 uger i akutmodtagelsen, zone 2 & 3 (medicinsk)
3 uger på organkirurgisk afdeling
1 uge på fødegangen
1 uge ved anæstesien
1 uge på psykiatrisk modtagelse, Vejle sygehus
4 uger i akutmodtagelsen, zone 1 (skadestue)

Jeg har været helt ny, næsten hver dag, sagt pænt godmorgen til nye kollegaer, og introduceret mig selv som ambulanceeleven, der nok kommer til at gå lidt i vejen og stille lidt mange spørgsmål. Men samtlige har smilt og sagt velkommen, og givet mig plads. Det har været helt fantastisk.
Når jeg har skiftet afdeling har jeg stadig mødt kollegaer fra de andre afdelinger på gangene, i kantinen og i frokoststuen, og det er altid blevet til en lille sludder om, hvordan det går.

Jeg kan godt mærke, at når jeg sidder og skriver det her, går det mere og mere op for mig, at det jo er slut nu. at jeg faktisk slet ikke skal tilbage. At jeg ikke bare lige er kort tilbage på skolen, for så at komme tilbage på sygehuset, eller har en forlænget weekend, eller skal på ferie. Men at smølfedragten er afleveret tilbage, for good.

Jeg har fået mange rosende ord med på min vej videre, og mange store knus fra nye kollegaer. Jeg har virkelig følt, at jeg har været en del af “holdet”, og det er lidt vemodigt, at det er slut nu.
På mandag er jeg tilbage på skolebænken i Esbjerg, og om 3 uger er jeg tilbage på min ambulance. Det glæder jeg mig rigtig meget til, fordi selvom sygehuset har været enormt spændene, så ville jeg lyve, hvis ikke jeg sagde, at jeg både savner den gule bil og de gode kollegaer på Station Odense.

Jeg føler mig ret heldig i dag. Nu hvor jeg kommer til at tænke over tingene og skrive dem ned. Jeg er faktisk utrolig privilegeret, med mit arbejde. Jeg er omgivet af fantastiske mennesker, og jeg får lov til at gøre en forskel for andre. Det er virkelig berigende. Tilmed har denne uddannelse udviklet mig, som person – rigtig meget endda. Og især her på det sidste, hvor jeg har været totalt ude af min komfort-zone og ny i job, næsten hver dag. Jeg har skulle holde tungen lige i munden, både når jeg skulle indfinde mig i en ny afdelings hverdag og rutiner, møde nye kollegaer og have nye patientgrupper, uden at have “dem i ryggen” som jeg plejer på stationen i Odense.
Det har været virkelig lærerigt og meget spændene.

Jeg vil egentlig bare gerne slutte af med at sige, af hjertet virkelig tusinde tak til både sygeplejersker, jordmødre, læger, assistenter, servicemedarbejdere, sekretærer og portører, for at tage så godt imod mig, givet mig en plads på “holdet” og dannet rammerne for 14 fantastiske uger, der har lært meget SÅ pokkers meget. Tak tak tak!
God weekend til alle!

a

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stoppet med at blogge?