Status på smerter

Endelig er far udskrevet, men Afrika er aflyst

img_3504Billedet er fra vores sidste øvedag på skydebanen med riflen, før operationen.

Min far er i dag blevet udskrevet fra sygehuset! Jeg er så glad, helt nede i maven!
Det er så fantastisk at han endelig får lov at komme hjem igen!  Og endnu mere fantastisk er det, at min mor og far kommer til Odense i dag.

Men faktisk.. Så skulle min mor, søster, far og jeg have rejst til Afrika på søndag. Altså om 2 dage skulle vi have været på vores store drømmerejse. En drøm og en kæmpe milepæl for os, som vi har haft siden min far blev syg. En drøm som vi havde bestilt og betalt. Men som nu er aflyst.
Operationen og den nu manglende kranieplade har betyder at vi ikke må rejse. (Læs mere om det her) Min far må ikke flyve de næste 2 måneder, og desuden er han meget skrøbelig, fordi han ikke har nogen kranieplade på 1/3 af han hjerne, så jeg ved ikke engang hvornår vi en dag kan komme afsted igen.

Jeg har været rigtig ked af, at vores Afrika-tur er blevet aflyst. Fordi jeg selvfølgelig havde glædet mig pokkers meget. Og så var det den største milepæl min far og jeg havde sat sammen.
Da min far lå i koma havde jeg sat et billede af vores første jagtrejse sammen på hans bord. Og hver dag sad jeg og holdte ham i hånden og fortalt ham om, at når han en dag vågende igen, så skulle vi til Afrika sammen igen.
Da han endelig vågnede, efter 17 lange dage, gav vi hånd på, at Afrika var målet.
Det mål har holdt os oppe, især i det hårdeste tider. Vores løfte til hinanden om, at en eller anden dag, så skulle vi nok komme på jagt sammen igen, og at når vi en dag stod stærkt på den anden side af alt det her, så ville vi tage til Afrika og fejre det. Det skulle være vores medalje til vores lille familie, for de urimelige kampe vi sammen, og hver i sær, har måtte kæmpe i hele det her forløb. Og det skulle være vores minde om, at de som altid kæmper aldrig taber, og at vi som familie kan klare hele verdenen, så længe vi står sammen.
Da datoen blev sat, for længe siden, kunne vi slet ikke få armene ned. Vi var SÅ glade, både min far, mor, søster og jeg. Efter 3 år var vi endelig ved at nå den største milepæl.

Før min far blev hjerneskadet, så var han venstrehåndsskytte. Efter hans hjerneskade blev han lam i venstre halvdel af kroppen, derfor har han haft mange udforinger med både at stå og gå, men også simple ting som fx at spise, skrive og skyde. Derfor har vi de sidste par måneder, med hjælp fra en rigtig god ven, trænet min far til at blive højrehåndsskytte. Det har ikke været helt let, især fordi det bare er rigtig svært at holde en riffel og tage aftræk på samme tid.
Men han er faktisk blevet rigtig god til det! Det var fantastisk at være på skydebanen med ham igen, og se ham sætte skuddene perfekt i skiven. Det gav både ham, men også mig, en kæmpe glæde! På en eller anden måde følte vi os mindre begrænset af hans handicap og endnu tættere på vores drøm og store mål.
Men det er aflyst. Udsat. I hvert fald for nu.

Der er dog stadig noget at fejre i aften, nemlig at vi har hinanden. Derfor tager vi ud og spiser god mad i Odense, og i morgen skal vi på jagtmesse! Det bliver dejligt at have min lille famailie hos mig i Odense de næste to dage, og selvom jeg virkelig oprigtigt har mavepine over, at Afrika er blevet aflyst, så er jeg stadig glad helt nede i maven over, at vi jo har hinanden. Jeg er så evigt taknemmelig for, at min far ikke giver op. At han endnu en gang rejser sig fra den hospitalsseng og kæmpe videre.
Træningen med riflen forsætter, og målet er stadig Afrika. Jeg er sikker på, at vi en eller anden dag nok skal komme afsted. Og den dag vil jeg glæde mig til. Fordi den er netop stadig en mulighed, fordi min far er i live. Og han er ikke bare i live, han er stærk og målrettet.
Han er ubetinget det sejeste menneske jeg kender.

Jeg vil bruge min dag at glæde mig over ham og at han stadig er her hos mig.
Afrika løber heldigvis ikke nogen steder, og vores drøm lever stadig, fordi vi har hinanden.
Det er ikke en selvfølge, men en gave.

Jeg håber du får den bedste start på weekenden,
Smil fra C.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på smerter