Vil du følge med i mit friluftseventyr?

Interview med Hummel om træning, sundhed og en travl hverdag

img_4247

Jeg har medvirket i et interview med Hummel, som både handler om min træning, sundhed, titlen som blogger og hvordan jeg får det hele til at spille sammen med en travl hverdag!
Læs gerne med her:

Hvor ofte træner du?
Så tit jeg kan komme afsted med det. Men træning er ikke min førsteprioritet. Det er mit arbejde og uddannelse som ambulanceredder og selvfølgelig min familie. Nogle uger lykkes det mig at træne 12 timer, andre uger kun omkring 4-5 timer. Hvis jeg nogle dage føler mig enormt presset eller uoplagt, og jeg ikke føler, at en times træning vil kunne bidrage med noget godt, så tvinger jeg heller ikke mig selv ud i det. Jeg gør det, fordi det gør mig glad – hver eneste gang.

Hvordan finder du tid til at træne i en travl hverdag?
Kodeordet er ”planlægning”! Jeg forsøger at planlægger mig ud af alt og have tingene pakket og klar. Ofte kører jeg hjemmefra om morgenen omkring kl. 06, da jeg går i skole i Esbjerg, men bor i Odense. Når jeg så har fri fra skole, kører jeg direkte til Odense i træningscentret, hvor jeg fx cykler i halvanden time og får det til at passe med, at jeg direkte derefter kan nå at spise noget medbragt mad og så ramme svømmehallen tids nok til at svømme en time med klubben. Det betyder, at jeg først er hjemme på min egen adresse igen kl. 22, og sådan er der bare nogle dage, der er. Andre dage, hvor jeg har kortere dage i skolen eller vagt på ambulancen, ser det anderledes ud.

Hvad er sundhed for dig?
At man har det godt. Så simpelt er det. At man har det godt med sig selv, sit arbejde, sin krop og sin hverdag. At man nyder hvert øjeblik, livet tilbyder og gør noget godt for sig selv. Jeg mener, at man har det bedre med sig selv, når man har en aktiv hverdag med træning og nærende mad. Men sundhed er for mig ikke, at man fx ikke spiser slik eller junkfood. Sundhed for mig er heller ikke, at man skal træne hver dag, eller for den sags skyld tre gange om ugen. Sundhed er en livsstil, hvor man er glad og har det godt.

Hvad er vigtigt for dig, når du vælger træningstøj?
80% funktion, 20% udseende. For mig er det vigtigste absolut, at tøjet er brugbart. Det må selvfølgelig også gerne se smart ud, men det tøj som jeg har på til træning skal aldrig nogensinde være en hæmsko for min træning. Det skal ikke kradse, være stift eller glide ned.

Hvorfor ville du gerne være blogger?
”Blogger” er ikke en titel, jeg som sådan har drømt om at få – og heller ikke en helt masse følgere. Jeg ser ikke mig selv som én, der skal lære nogen noget eller på anden måde komme med mit bidrag til, hvordan sundhed skal være, se ud eller smage. Eller for den sags skyld, hvordan kvindekroppen bør se ud, og hvordan man får runde baller, en flad mave eller kridhvide tænder. Min blog handler bare om mig! Om min hverdag, hvordan jeg træner, hvad jeg spiser, hvordan det går med min uddannelse, og hvordan jeg fx løser problemet med kun at have 24 timer i døgnet, når jeg i virkeligheden godt kunne bruge 30. Eller 48 for den sags skyld.

Hvad forsøger du at give dine følgere?
Jeg giver dem faktisk bare en bid af min hverdag. Den virkelighed som jeg lever i. 25 år og fyldt med store drømme. Jeg giver dem et ærligt indblik i livets op- og nedture, frustrationer, utålmodighed, glæde og lykke. Alt sammen rørt i en gryde bestående af min uddannelse som ambulanceredder, min træning mod en ironman, min syge far, at bo alene i Odense men have kæresten i Holstebro, familien i Sæby og skolen i Esbjerg. Alt sammen toppet med, hvordan jeg får min hverdag til at hænge sammen, når jeg både vil træne, spise god, sund og hjemmelavet mad, og nå det hele på den halve tid.

Du kan shoppe dine yndlings stylses fra Hummel lige her!

Ha’ den dejligste dag,
Smil fra C.

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du følge med i mit friluftseventyr?