En sheltertur der blev til en telttur

Man må gerne vælge træningen fra.

facetune_29-05-2018-09-16-29Fanget i et ømt øjeblik, hvor jeg både forsøger at have kontrol over is, hund,
nocco, vind i håret og hår i munden, samtidig med at jeg har udstyret min
mor med et kamera og en mundtlig instruks på, hvordan hun skal tage et famøst

tilfældigt bloggerbillede af mig, på en kantsten med en hæk og hvide blomster i baggrunden. 

Som i jo har kunne læse, så har jeg holdt totalt pause fra alt under min eksamenslæsning, også min træning. Og hvorfor så det? Er det ikke dumt? Og er træning ikke et vigtigt pusterum når man læser så meget? Og jo, gu’ er det da så – hvis man kan overskue det. Men hvis nu man er så presset over de mange bøger man skal nå at læse, og forstå, og huske, så kan det godt være en kæmpe stressfaktor at skulle finde tid til træning også. Og det var det virkelig for mig. Jeg kunne på ingen måde overskue at skulle lave andet end at læse. Så for mig gav det ikke nogen mening at træne. Jeg blev mere forpustet ved tanken om, hvordan jeg skulle nå at indhente den times læsning, end hvis jeg brugte timen på en halv løbetur. Fordi en hel løbetur ville det alligevel aldrig blive til, jeg ville snuble over mine egne fødder halvvejs fordi jeg alligevel ikke kiggede mig for, holdte øje med vejen eller mine snørebånd. Jeg ville have alt for travlt med at forsøge at fokusere på noget andet end alt det jeg ikke kunne huske og nu hellere ikke lige kunne slå op, fordi jeg havde valgt at forvilde mig ud i en skov, i stedet for at sidde derhjemme og læse.
Så jeg lod bare helt værre. Altså med at træne. Og så spiste jeg lidt ekstra chokolade for at holde hjernen kørende. Og chips. Og kinderpingui – hvilken himmelsk snack! Tak til den person som opfandt den også valgte at pakke dem, så man altid køber minimum 4 stk, yum.

Men altså.. Jeg vidste ikke, at der var lavet regler om, at man altså ikke bare sådan lige må droppe sin træning. Fordi det er både usundt for kroppen ikke at holde sig i gang, og usundt for hjernen ikke at holde pause, og altså, så er det jo næsten umuligt at komme i gang igen – åbenbart. Men til det kan jeg bare sige: is på. Sådan er det ikke. Kroppens muskler svinder ikke ind til ingenting mens man holder pause, og man bliver ikke smæller fed på 4 uger, heller ikke hvis man indtager rigeligt af chokolade og chips og ikke når sine 10.000skridt, eller bare det halve af det. Og hjernen kan sagtens tåle at man prioritere det man synes giver mest mening – det er den jo trods alt selv med til at bestemme. Så rolig nu. Og du skal nok nå at komme i sommerform og få bikinikrop og hvad nu ellers man skal nå før naboen, sammen med alle de andre instragrammere, inden den danske sommer kommer. Der er absolut ingen grund til at gøre det så svært for sig selv, at være sig selv. Det er faktisk helt okay, at man gør som man gerne selv vil gøre, og ikke som alle de andre gør, eller lader som om at de gør på de forskellige sociale medier.

Og må jeg så lige slå fast, at en bikinikrop ikke er en størrelse eller en vægt. Det er en krop i en bikini – nothing more, nothing less. Og så synes jeg at vi skal skifte sommerformens ”kropsideal” ud med sommerformen på sit smil. Det er nemlig en form som giver mening. Et stort glad smil.
Fordi du er ikke bare god nok som du er, du er helt perfekt. Og et stort smil klæder dig tusinde gange mere end en smal talje, rund numse, perfekte bryster, hvide tænder eller markerede kindben nogensinde kommer til.

Ha’ en dejlig dag,
-Smil fra C.

facetune_29-05-2018-09-18-50Bare rolig, vi fik det rigtige billede, helt uden snæreren.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En sheltertur der blev til en telttur