Vandretur til Norge, etape 2

Vandretur til Norge, etape 3

14 juli: Frisk som en havørn og turens bedste camping-plet
YES. Der var en hér, som var frisk fra morgenstunden, og det var mig!
Gårsdagens overdrevet indtag af mad og væske havde sat sine spor, og Caro-pigen hér var fit for fight igen!

M var mindre begejstret fra morgenstunden. Nogen nyder at blive vækket af hanegal, men vi blev vækket af klokkerne på fårene, der i fuld firsprang vendte hjem til deres mark. Og M er bare bedst til at vågne til duften af nylavet kaffe.. Så det skyndte jeg mig at lave, så han kunne få et lille smil på!

Vi fik pakket vores camp sammen og sat kursen ud af marken, så fårene kunne få den for sig selv. Vi gik op af en asfaltvej, og efter bare en halv time kom vi til den lille campingplads. Her var der også en lille kiosk, som havde åbent, og hvor man kunne betale med visakort! Så vi flottede os og købte 2 ispinde (20NOK stk.), en 1,5L Pepsi (45NOK) og en pose Sørlandschips, som er kendt for at være nogen af de bedste chips (50NOK) – de smager også fantastisk!
Manden som havde campingpladsen var virkelig flink, og vi fik os en snak om den etape vi havde planlagt for dagen, og han foreslog en flot sø som han synes vi skulle overveje at slå lejer ved. Faktisk gjorde vi det tit, det med at falde i snak med andre vandrere eller lokalbefolkningen, vise kort og snakke om hvor vi var på vej hen, og udveksle hvad de/vi kunne anbefale samt råd/vejledning. Det kom os til gavn mange gange!

Vi forsatte etapen af asfaltvejen og ned gennem en meget smuk dal. I dalen hang der en masse højspændingsledninger, og selvom det ikke er en del af naturen, så ødelagde det på ingen måde den smukke udsigt. Solen stod højt, vi gik i et rask tempo, fik drukket rigeligt med vand og spist en masse medbragte snacks.

Vi nåede en hytte, som er opstillet af Norges turistforening. Dem er der nogle stykker af på ruten, som man kan gå til, hvis man ikke har telt med. Hytterne er store og der er plads til en del overnattende gæster – men jeg ved ikke helt hvordan det fungere med booking osv. Jeg synes det er lidt dyrt: 300NOK pr nat, pr mand!
Vi stoppede ved hytten, hvor der var en bænk uden for og lavede frokost her. Det er også her ved hytten, at rutens fineste das er opsat!

Efter en god frokost, hvor jeg selvfølgelig spiste op, lesson learned,gik vi videre. Dalen forsatte med at imponere med sin smukke natur, og pludseligt mødte vi en far og hans to drenge. Vi stoppede og fik en lille snak. De havde været ude i dalen for at se til deres får, og spurgte hvor vi var på vej hen. Vi pakkede kortet op og fortalte at vi var på vej mod Lysebothn, og havde fået anbefalet at slå lejer ved denne sø. Manden fortalte vi kun var 45min væk fra den sø, og at en time yderligere der fra lå der en anden sø, som han bestemt synes vi skulle overnatte ved i stedet, da den var større og meget smukkere. Klokken var kun 14.30, så vi havde masser tid for at gå videre til den næste sø. Vi sagde tak for tippet og forsatte ad ruten. Vi gik langs en å hele vejen, som gjorde det nemt at tanke frisk koldt vand hele tiden. I Norge er vandet nemlig så rent at det kan drikkes direkte fra fjeldet. Det er dog vigtigt at man kun tanker vand de steder hvor det er tydeligt rent, og aldrig stillestående vand.

Efter bare 45 min. kom vi rigtig nok til den først nævnte sø. Klokken var nu kun 15.15 og vi smed taskerne for at holde en velfortjent pause. Området var lidt sumpet og det kunne faktisk godt have været lidt udforende at finde en plads til teltet her. I hvert fald nok hvis vi ville ligge helt tæt på vandet, så vil holdte fast ved forslaget om at gå videre til den næste sø. Terrænet var nemt at gå i, særligt sammenlignet med i går. Stien var ikke særlig teknisk, og det var ikke galt med højdemeterne heller.

Da vi gik videre mødte vi pludseligt et andet par som også var på vandretur. De var på vores alder og manden gik med en militærrygsæk! Vi faldt selvfølgelig i snak, og han arbejde rigtig nok ved det Norske forsvar, og det gjorde hun også! De gik modsat af os, og fortalte om den 14km lange asfaltvej som lå forud for dagen i morgen. Den havde de taget en taxa på, og det havde kostet 800NOK. Her fik vi igen det lokale telefonnummer på taxamanden, som jeg jo har gjort væk. De oplyste os også om, at man i Lysebotn kunne tage en shuttlebus op til p-plasen foran Kjeragbolten – dette stykke vej er kendt for at være meget stejl og have mange hårnålesving. De fortalte os, at denne vej på ingen måde var værd at gå, og at det kun kostede 150NOK pr mand at blive kørt op – vi sagde tak for tippet, og ønskede dem god tur og gik videre.
Vi snakkede lidt om taxaturene, vi var enige om, at vi sagtens kunne gå stykket på de 14km, da vi jo skulle gå ned af bakke, og at 800NOK var lige i overkanten for at blive kørt et stykke man jo godt kunne gå, nu hvor vi jo var på vandretur. Dog overvejede vi positivt at sige ja til en shuttlebus til at fragte os op til p-pladsen ved Kjeragbolten, men tænkte at den beslutning ikke var nødvendig at tage før i morgen aften, når vi var kommet til Lysebotn.

Vi gik videre og kom frem til den smukke store sø, som rigtig nok var en perle midt i dalen! Her gik vi af ruten, som går forbi søen knap 200m fra den. Vi bevægede os ned over det høje græs og ned mellem nogle hytter. Der var ingen hjemme, så vi antog at det nok var en slags sommerhuse. Vi blev enige om, at efter som der ikke var noget “no camping” skilt at få øje på, og en lokal oven i købet havde anbefalet stedet, så måtte vi gerne slå lejer her. Vi fandt den bedste plet helt nede ved vandet i det høje græs, og kunne alllerede se frem til at ligge ekstra blødt om natten!

Vi fik pakket ud, redt senge, smed tøjet og hoppede i søen! Det var så forfriskende og tiltrængt. Vi var helt alene. Det var fantastisk.

Vi brugte resten af eftermiddagen og aftenen i græsset ved siden af teltet. Aftensmaden bød på min ynglingsration,  når det kommer til frysetørret mad pakket i poser, nemlig kartoffelmos med oksekød! Vi nød dagens sidste solstråler her, spiste chips, drak Pepsi, læste i hver vores bog, snakkede om vores drømme, fælles såvel som individuelle. Det var helt igennem perfekt. Jeg tog mig selv i at føle, at jeg var verdens gladeste og heldigste i dét øjeblik. Det er den bedste følelse i verdenen.

Smil fra C.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vandretur til Norge, etape 2