Aftensmad på præcis 17 min!

Vandretur til Norge, etape 4

15 juli: 14km asfalt, 1.5års dag, VM finale og et møde med danskerne der gik modsat vej.

Efter en dejlig nats søvn vækkede jeg M med kaffe. Vi havde nemlig 1.5års dag! Dog har vi været sammen i noget længere tid, men det tog faktisk M 7 måneder, at få sig taget sammen til at spørg om vi skulle være kærester….. Vi forlod pletten som jeg gerne vil kvalificere som det bedste camping-spot på hele vores tur. Jeg skal nok udpege det på et kort i et indlæg, hvor jeg gennemgår hele vores rute på et kort, så det er nemt at danne sig et overblik af det.
På billedet herunder ses det hvor vi sov, som var nede på den lille flade græsplanen, helt ude til venstre i billedet, cirka midt for.
Inden vi forlod vores lille camp lånte vi husets das. Det var meget standard, men udsigten var ekstraordinær. Og så kunne man altså godt lige tillade sig at pølle for åben dør!

Vi havde estimeret med, at det nok ville tage 1.5time at gå ud af dalen og derefter ville det nok tage 7 timer at tilbagelægge de 14km asfalt. Vi vidste godt, at vi havde sat rigtig god tid af, men det er svært at gætte, når man ikke helt ved, hvordan vejen snor sig og hvor mange pauser vi evt. skulle få brug for!
Men allerede efter 45min. var vi ude af dalen og på asfaltvejen. Her lå der en større sø, hvor vi tankede vandflaskerne inden vi gik videre.

Vi gik først lidt op, men mest ned af bakke. Vejen var smal, to biler ville ikke kunne passere hinanden samtidig uden den ene skulle ind i en af de indhak der var lavet langs vejen, så netop kun lige kunne lade sig gøre. Vi så kun 3 biler på strækningen, så den lå ret ødet hen. Men den var så smuk! Den snoede sig gennem langskabet og vi gik oppe fra klippesiden og ned mod bunden af Lysefjorden.

Som sagt gik vi jo mest ned af bakke, men det var hårdt for fødder og knæ at gå de mange kilometer på asfalt med oppakning. Ikke desto mindre, så vil jeg altså anbefale gåturen. Den er smuk, og den går hurtigt. Jeg husker det som om vi brugte 5-6timer inklusiv en masse pause og fotostops. Der er ingen grund til at betale 800NOK for at blive kørt det stykke, det kan man sagtens gå, og det er simpelthen så flot hele vejen ned.

Vi ankom til Lysebotn sidst på eftermiddagen. Klokken var nok cirka 15. Her gik vi ned på den lokale campingplads, som lå med udsigt over vandet. Det kostede 100NOK pr mand i et telt på pladsen og 20NOK for en mønt til badet. Det var en ganske fair pris synes jeg. Vi snuppede camping-pladsens bedste spot, hvor der var et hul i læghegnet, så vi netop kunne ligge fra soveposen og se ud over vandet – et absolut must at gøre hver eneste dag, hvis i spørg mig!

Solen skinnede skarpt, og det var meget lummert. Vi købte to fadøl som kostede 90NOK stk!! Men vi havde 1.5år dag og det skulle fejres. Vi skålede for at være halvvejs på turen, som indtil nu havde været absolut perfekt, trods jeg var syg på anden dagen (læs mere om det her)

Om aftenen var der jo finale i VM i fodbold, og der arbejder åbenbart der rigtig mange kroatere i Lysebotn. Derfor var der opstillet et stort telt og sat en fladskærm og stole op. Her var der tæt pakket og høj stemning! Vi så første halvleg her, men anden halvleg så vi inde i “receptionen” som også fungerede som bar og restaurant. Vi havde jo som sagt 1.5 årsdag (2års dag hvis i spørg mig…) og derfor flottede vi os med at bestille to burgere med pommes og to øl. Herinde sad alle de franske fans og så med på fladskærm også. Det var drøn hyggeligt og burgeren smagte fantastisk, særligt efter nogle dage med frysetørret kød. Burgeren kostede 179NOK og dåseøllen 90NOK.

Efter kampen gik vi ned til “Basejump Campen”, som ligger 300m fra selve campingpladsen. Det er dem som har den shuttlebus, der kører op til p-pladsen foran Kjeragbolten. Her kunne vi se tidsplanen, og besluttede os for at tage med den første som allerede gik klokken 07.30.
På vej tilbage gik vi forbi en lille kiosk, hvor vi drejede ind forbi for at købe nye forsyninger af Sørlandschips og sodavand. Her mødte vi det par, som vi mødte helt tilbage i Stavanger i turistforeningen, før vi startede på vores vandretur. Det var dem, som skulle gå samme rute som os, bare omvendt. Vi syntes det var mega random at møde dem her, og satte os selvfølgelig ned for at få en snakke dem, og hører hvordan deres tur havde været frem til nu. De havde dog ikke med så meget begejstring i stemmen. De synes den indtil nu havde været hård, og de havde også haft en dårlig “gå-dag”, lige som os. Generelt havde deres oplevelse været, at terrænet til tider havde været “skræmmende”, selvom det var smukt, og at de ikke synes det var så fedt at man var så alene derude. Men det er jo præcis det jeg synes der er så fantastisk – den barske natur i fuldstændig fred og ro.
Vi spurgte dem, hvordan de havde oplevet mulighederne for at slå telt op på den side af Lysefjorden, da vi flere gange havde stødt på underen over, hvor vi havde tænkt os at campe på det stykke, og at mange havde oplyst om, at der var meget klippe-terræn og svært at finde græsarealer til at slå telte op. Det var dog slet ikke deres opfattelse, de havde ikke haft nogle problemer med at finde steder til at slå telte op. Men de havde dog besluttet at de ikke ville gå længere og afblæste derfor resten af deres tur.
Jeg tænkte meget over det at de havde sagt, at terrænet var “skræmmende”. Gad vide om vi igen skulle ud og kravle på klippesider, kun med kæder til at holde hænderne i? hmm.Jeg blev lidt urolig må jeg nok indrømme. Jeg syntes det terræn vi havde gået i ind til nu havde været barskt, teknisk og hårdt, men ikke lige frem skræmmende, så jeg var spændt på at se hvad pokker der ventede os. Men vi var glade for, at græspletter til teltet trods alt ikke lød til at blive et problem for os.
De fortalte os, at det stykke de havde gået, altså præcis det samme stykke som vi skulle til at gå, havde taget dem 2.5 dag. De fortalte, at de en af dagene havde været nød til at stå tidligt op og vandrer til sent for at nå det hele til tiden. Tilmed havde de valgt ikke at gå ud til Kjeragbolten, som er en afstikker på ruten på +4 timer. M og jeg blev lidt overrasket over dette. Vi følte os måske endda lidt tidspresset. Vi havde jo booket færge fra Flørli den 18 juli, da vi jo havde en færge vi skulle nå i Stavanger den 19 juli. Så da vi gik fra parret blev vi enige om, at vi jo bare måtte sætte det lange ben foran, og som dem, stå tidligt og op gå til sent, for at nå det. Det var selvfølgelig lidt ærgerligt, da hyggetimerne om eftermiddagen og aftenen bestemt er med til at danne den gode ferie, men det var der jo ikke rigtig noget at gøre ved. Det viste sig dog, at vi havde tydeligvis havde en anden fart end det danske par over fjeldet – men mere om det i morgen!

Om aftenen lå vi nede foran teltet og læste i bog, slappede af og hyggede os. Pludseligt kom en mand flyvende med sin “speedjump”, mener jeg han kaldte den, altså en mindre faldskræm. Han var sprunget ud fra klippen oppe ved Kjeragbolten. Han landede lige foran os, og vi faldt selvfølgelig i snak med ham. Han var virkelig flink, og eftersom han ikke havde fået slået lejer endnu, så besluttede han at slå sit telt op ved siden af vores, så vi kunne sludre lidt videre.
Snakken gik og solen forsvandt bag klipperne og efterlod de smukkeste farver over Lysefjorden.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aftensmad på præcis 17 min!