Vandretur til Norge, etape 7

Jeg er tilbage i uniformen!

Ja den er god nok. Jeg er tilbage i den camouflagefarvede uniform, og har skrevet en ny kontrakt med Forsvaret!
Da jeg i 2016 sagde op, sagde min daværende chef til mig: “Ha’ det godt, og pas på dig selv til vi ses igen. Jeg vil glæde mig til du kommer tilbage”.
Mit svar: “Hah’! Den er god med dig. Chancerne for jeg kommer tilbage på den her side af hegnet igen er dælme lille!”
Men åbenbart ikke for lille! Om ikke andet, så fik han ret. Jeg har nemlig sat en krusedulle på en rådighedskontrakt med Forsvaret som sanitetsinstruktør!

Jeg har fået udleveret den fine uniform igen sammen med et læs af grej! På navneskiltet står der ”Schack – Sanitetsinstruktør” og min gamle baret er skiftet ud med en kasket. Og ja, jeg har skiftet hæren ud med søværnet!
Jeg er nu tilknyttet SMC (Center for Sergent- og Maritim uddannelse) i Frederikshavn, hvor jeg skal undervise på bl.a. Junior Medic uddannelsen.

Jeg er virkelig glad for dette nye arbejde, som kommer til at udvikle mig meget personligt og åbne op for en helt masse nye muligheder. Og som I kan se, og nok også regne ud, så er daddy-cool hamrende stolt!

Men hvad så med ambulancen?
Det vil jeg forsætte med, på fuld tid. Jeg er jo stadig under uddannelse, og først færdig til februar 2019. Efterfølgende håber jeg meget, at jeg får fast job i Odense, så jeg kan forsætte med at have verdens bedste job på verdens bedste station. Når man arbejder som ambulanceredder kører man enten 12 eller 24 timers vagter, og derfor bliver der en del fridage. Det er disse fridage, i det omfang jeg kan få det til at passe ind, jeg vil kører hjem til nord og undervise i Frederikshavn.

Det bliver spændene og super udforende, fordi jeg aldrig har undervist før. Faktisk er jeg altid hamrende nervøs, når jeg fx skal fremlægge noget for min klasse, holde en tale eller på anden måde får sat mig selv i en situation, hvor alle kigger på mig og spidser ører til mit mumleri. Så det skal nok blive rigtig godt.. Ej, men det var faktisk netop derfor at jeg sagde ja til jobtilbuddet. Så jeg kan udfordrere mig selv, og forhåbentlig ende med at blive rigtig god til at stå og fremlægge/undervise. Tilmed tvinger jeg jo også mig selv til at dygtiggøre mig yderligere på det sanitetsfaglige område, og det glæder jeg mig til!


Stort mandags smil herfra!

Ps. jeg ved godt at jeg har været meget stille gennem den sidste periode. Jeg har desværre mistet min mormor til kræft, og det har taget rigtig hårdt på mig og min familie. Derfor har jeg ikke haft overskud til bloggen hér eller mine sociale medier generelt. Men jeg er ved at være oven på igen, og glæder mig til at genoptage blog-arbejdet med en masse nye spædende projekter og skriverier! Som i kan se, så har bloggen jo fået nyt design, som passer helt perfekt til min skiftende livsstil. “Fitness, food & fashion” er nemlig i den grad skiftet ud med “aktiv livsstil, friluftsliv, jagt og rejser”. Jeg håber at i stadig har lyst til at følge med, og at jeg kan inspirerer jer til en sundere livsstil og mange store naturoplevelser! 

3 kommentarer

  • Mie

    Stort tillykke med det, det klær dig nu også godt at være i de army grønne farver. Jeg tror du bliver glad for det! Ønsker dig alt held og lykke og kærlighed til sin familie i den svære tid 💕❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Mange tusind tak for det, søde Mie. Det tror jeg bestemt også, og jeg glæder mig til at se hvr meget det kan udvikle mig! Mange tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Hej Caroline
    Jeg har lige fundet din blog, da jeg googlede medic forsvaret.
    Jeg er selv pige og arbejder i Søværnet, og blev junior medic fra SMC i marts. Jeg blev selv undervist af (en blandt mange meget dygtige instruktører) en ung gut, som er i gang med at blive ambulanceredder. Og det giver virkelig noget, at instruktørerne har vidt forskellig baggrund, erfaring og kan sætte sig ind i kursisternes arbejde på den ene eller anden måde. Glæd dig, du får verdens bedste kollegaer! 😀

    Jeg synes det er spændende at læse om din uddannelse mod ambulanceredder, da jeg selv har leget lidt med tanken siden jeg blev junior medic for et halvt år siden. Jeg er dog også blevet tilbudt medickurset i forsvaret. Så nu sidder jeg lidt og vejer for og imod. Men hvilken uddannelse er det helt præcis du er igang med? Og hvordan bliver jeg det?

    Af ren nysgerrighed, hvordan fik du instruktørjobbet på SMC?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vandretur til Norge, etape 7