Burger over bål i skoven

2 år som ambulanceredder-elev

Tænk sig der allerede er gået to år. Det er alligevel gået stærkt, selvom det til tider har føltes som om, at det er gået meeega langsomt.

Men for lidt over 2 år siden pakkede jeg mit lille hus sammen i Sæby og flyttede hele mit liv til Odense. En by jeg kun havde været i en enkelt gang før, og det var den dag jeg var i byen for at se min nye lejlighed. Hvilket var måneden forinden jeg flyttede. Så ja, en nordjyde på totalt afveje.

Egentlig drømte jeg slet ikke om at blive ambulanceredder. Faktisk havde jeg helt andre planer, som jeg lavede allerede da jeg var 4 år.. Jeg ville nemlig være politibetjent! Derfor valgte jeg at aftjene min værnepligt, for at have lidt mere på CV’et inden jeg ville søge til ”de blå tropper”. Men under min værnepligt i Forsvaret fik jeg en guldmedalje for et førstehjælpskursus, og senere chancen for at komme videre og blive uddannet konstabel i sanitetstropperne, hvilket jeg sagde ja til. Herfra blev jeg uddannet andenbehandler på Forsvarets ambulancer, og så begyndte det at gå op for mig, at måske var politiet slet ikke drømmen. På en stor øvelse med NATO i Spanien mødte jeg nogle soldater, der til hverdag havde deres gang på en af de store helikoptere. Dét fangede mig 200%! Jeg ville fandme være helikopterredder. Uden tvivl. Men deres job krævede, at man var uddannet ambulancebehandler i det civile. Så ja, derfra ændrede jeg retning. Fuldstændig. Alle planer om politiet blev droppet og alle sejl blev sat mod helikopterredder, på en øvelse i Spanien i efteråret 2015! Herefter søgte jeg ind hos BIOS, nu Ambulance Syd, hvor jeg var så heldig at komme igennem nåleøjet første gang. Så året efter jeg fandt ud af, hvad det virkelige drømmejob for mig var, ja så var jeg i gang med uddannelsen. Så at sige. Vejen er jo lang… Men jeg er tættere på nu, end jeg nogensinde har været. Jeg er jo som sagt ambulanceredder-elev nu, og når jeg er færdiguddannet bliver jeg ambulanceassistent. Herfra skal jeg videreuddanne mig som ambulancebehandler og derfra videreuddanne mig som paramediciner. Jeg skal optjene en masse anciennitet, og i det hele taget bare suge til mig af viden og oplevelser, så jeg kan blive hammer dygtigt! Der går jo nogle år, måske 8, før jeg reelt set kan søge om at komme på den lille gule helikopter – som det ser ud lige nu. Men altting kan jo ændre sig, og med snakken om, at man måske vil lade Forsvaret drive noget af helikoptertjenesten i Danmark, så kan det være jeg kan søge før, måske allerede når jeg er behandler. Men det må tiden vise, en ting er i hvert fald helt sikkert, målet er helikopterredder!
Og hvorfor så ikke bare søge ind til de soldater du mødte i Spanien? Det har jeg også tænkt rigtig meget på at gøre. Men desværre bliver de ikke brugt så meget civilt, og lige nu bliver de heller ikke brugt så meget til udsendelser. Men ændrer det sig, så er det helt sikkert en del af planen at komme ind forbi dem, få noget helikoptererfaring og dét at arbejder flyvende, og måske endda få en udsendelse, hvilket jeg rigtig godt kunne tænke mig. Men jeg kunne ikke tænke mig at komme ud, hvor vi ”kun øver”. Det skal ikke forstås negativt, fordi at øve er saftsuseme vigtigt! Men jeg vil gerne blive ved med at komme ud til folk, som reelt set har brug for min hjælp.

Selvom overstående godt lidt kan lyde som om, at jeg har mega travlt, så er det ikke heeelt rigtig. Selvfølgelig vil jeg gerne ”fremad i butikken”, men jeg elsker også, hvor jeg er lige nu. Ambulanceuddannelse har udviklet mig meget personligt. Jeg har fundet en ”stræber-side” i mig selv, hvor jeg læser af lyst. Ikke fordi jeg har fået det for som lektier eller andet, men fordi jeg gerne vil være dygtigere og klogere. Jeg elsker at komme på arbejde, og det er den fedeste følelse i hele verden!

Jeg husker tydeligt, da jeg for 2 år siden startede og næsten med det samme skulle afgive ferieønsker for julen.. og jeg stod bare og tænkte: ”amen jeg vil da helst ikke holde ferie? Jeg vil bare gerne arbejde? … ”
Det hele var så nydt og spænende! Jeg havde sommerfugle i maven før hver vagt!

At droppe drømmene om politiet og gå all-in på ambulancejobbet er uden tvivl den bedste og mest rigtige beslutning jeg nogensinde har taget. Jeg har aldrig følt mig så meget på den rette hylde, som jeg gør nu. Jeg knuselsker mit arbejde og glæder mig hver dag til at stå op og gøre en forskel for andre. Selvfølgelig er der kedelige oplevelser, nogen rigtige hårde af slagsen også, men alt det sure tages med det søde og nogle fantastiske kollegaer, som udgør et rigtig godt team. Jeg er glad for at være flyttet til Odense for at blive en del af stationen her, og jeg er så glad for min kollegaer.
Lysten til ikke at holde ferie er dog forsvundet, jeg elsker mit arbejde men jeg elsker også at holde ferie og få pause. Til gengæld kommer sommerfuglene stadigvæk. Ikke altid, men nogle gange. Og når jeg til tider sidder bag rattet og er på vej ud til en patient, så slår det mig virkelig, hvor død heldig jeg er. Og hvor mega fedt mit job er. At jeg er på vej ud for at gøre en kæmpe forskel for nogle som virkelig står og mangler hjælp. Det er så livsbekræftende. Jeg er vild med det!
Jeg kan huske, jeg engang blev spurgt om, hvilket arbejde jeg ville gøre gratis. Og jeg vidste med det samme, at det var det hér. Ambulanceredder. Og ja, jeg har jo faktisk allerede gjort det, da jeg i august selv betalte for en tur til Göteborg, for at kører med på deres ambulancer i et par dage. Det var uden løn og endda, hvor jeg selv betalte alle udgifter forbundet med turen.
Jeg kunne ikke forestille mig selv lavet noget andet arbejde, som vil gøre mig mere glad eller stolt, end det her. Jeg synes ambulance-jobbet er det bedste som findes!

Måske er ambulanceredder også dit drømmejob?
Men jeg bliver nød til at sige, at hvis du tror at en dag på ambulancen er fyldt med blå blink, ekstreme situationer og masser af fart, så tager du helt fejl. En dag på ambulancen er fyldt med mennesker som har brug for din hjælp, på den ene eller den anden måde, og du får lov til at gøre en forskel for andre. Nogle gange er det svært, hårdt og grænseoverskridende, andre gange er det let og ligetil. Men hver eneste gang er der en som har brug for netop din hjælp, og hver eneste gang får du lov til at gøre en forskel, stor som lille. Og det er virkelig et drømmejob, synes jeg!

Lidt information om min egen ansøgning
Jeg modtager mange spørgsmål fra andre om som også drømmer om at blive ambulanceredder, og gerne vil vide, hvad der evt kan skrives / gøres for at forbedre sine chancer..

Hånden på hjertet, så ved jeg det virkelig ikke. Jeg kender jo ikke til systemet som sådan, eller hvordan de vælger og vejer deres ansøgere. Men jeg kan godt fortælle, hvad jeg selv skrev om i min ansøgning, måske det kan være en inspiration for nogle.
Min ansøgning var én god sides tekst, hvor jeg lå vægt på mine personlige kompetencer, hvad jeg har lavet livet, og hvordan netop dette har bidraget til min udvikling som person. Fx at jeg har rejst meget, været soldat, arbejdet frivilligt som dansk-lærer i Røde Kors for flygtninge, at jeg har haft en virksomhed med min far (is-kiosken) osv. Jeg skrev også lidt om, hvilke kvaliteter jeg synes jeg selv har, og selvfølgelig hvorfor netop ambulancejobbet er min drøm.

Husk at du jo både kan søge elevplads hos Falck, Responce, Hovedstadens Bredskab og Ambulance Syd.
I forhold til krav og optagelsesprøver, så kan du finde disse svar på udbydernes hjemmeside. Det er over 2 år siden jeg var til optagelsesprøve hos BIOS, så det jeg oplevede og blev testet i, er ikke det samme som andre udbydere gør i dag.

Smil fra C.

4 kommentarer

  • Louise Petersen

    Fint indlæg.
    Men søgte du ikke lige netop til Region Syd / Bios fordi du efter flere forsøg ikke kom ind i falck nord? Måske er det irrelevant, men min pointe er, at det måske fint signalere til folk, at der er fordel i at søge bredt – og/ eller søge mange gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Louise,
      Tak for din kommentar og rosen! Jeg undrer mig lidt over, hvor du har dine informationer fra, fordi de er desværre forkerte. Jeg har kun søgt én gang og den ene gang søgte jeg hos BIOS. Jeg tænker derfor, at det netop er irrelevant, da jeg ikke har erfaringer med at søge mange gange eller bredt. At jeg er kommet gennem nåleøje i første forsøg gør jo desværre ikke mig til ekspert, derfor kan jeg kun snakke ud fra min egne erfaringer, og hvad jeg selv gjorde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Caroline
    Helt vildt fedt opslag, det er virkelig fedt og hører om, og det lyder så spændende. Overvejer selv og tage uddannelsen. Men tænker du at man skal tage ind i forsvaret i 4 måneder inden, eller er det ikke nødvendigt? Og er der egentlig nogen forskellige fysiske teste, og er de hårde og komme igennem, eller hvordan er det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Louise,
      Mange tusinde tak for din kommentar! Og tak for de pæne ord 😀
      Jeg er jo selv kun elev, og derfor på ingen måde ekspert inden for dette område. Jeg aner ikke, hvad du skal gøre, men jeg kan nemt fortælle om, hvad jeg selv har gjort. Men som jeg skriver i indlægget, så tog jeg min værnepligt fordi jeg ville have mere på CV’et i forhold til at søge politiet. Der er flere på mit elevhold der ikke har aftjent deres værnepligt, så jeg tror da bestemt ikke det er nødvendigt, og det står heller ikke listet under krav til ansøgeren på de forskellige udbyders hjemmeside. I forhold til de fysiske teste, så skriver jeg også til sidst i mit blogpost, at jeg jo var til test hos BIOS for over 2 år siden, og at optagelsesprøver sidenhen er blevet ændret, da BIOS jo ikke længere eksisterer. MEN, at man selv kan gå ind på de forskellige udbyders hjemmeside og finde ud af, hvad de stiller af fysiske krav. Ha’ en dejlig dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burger over bål i skoven