Ens i tøjet, ucharmerende mængder af sushi og mayo, kostbarhed, højdeskræk og starten på det helt rigtige.

Den billige ferie der blev skide dyr

Ja sådan kan det jo gå, måske ikke lige for den bedste, men nok for sådan en uheldig, uøkonomiskansvarlig, impulskøbende og letlokkende kvinde som mig, som tilmed er ejer af en firehjulet DramaQueen.

I mit tidligere indlæg: Plan C for efterårsferien, skrev jeg jo om, at vi ikke ville rejse sydpå da det jo er aaalt for dyrt. Så nu hvor hverken Plan A eller Plan B holdte (læs om dem her), så valgte vi som Plan C at låne et sommerhus i Vestjylland, helt ude ved fjorden. Et herligt lille sommerhus, som vi endda fik lov at låne helt gratis af M’s mormor og morfar.
Planen for ferien var totalt afslapning, god mad, lange gåture og små dagseventyrer. I disse planer indgik der på intet tidspunkt: tømt din bankkonto og sæt ild til dit dankort. Men det skete.

Det mærkelig er, at hverken jeg vover mig lidt i min økonomi og investerer i noget dyrt, så ender det altid med at jeg står med en kæmpe uforudset regning i samme måned. Sådan er det ALTID, og oktober 2018 var selvfølgelig uden forskel.

I starten af denne måned flottede jeg mig lidt med at købte nye dyner, hvilket er en større investering når man er på elevløn og brænder 3.500kr af på to store hvide satin-poser med dun. Men om ikke andet, så føltes det helt rigtigt i øjeblikket, og bevares, har da også sovet fuldstændig fantastisk med dem! De er dælme dejlige. Og så var det jo et godt tilbud: halv pris! Det er lige noget for en nordjyde som mig.

Nå men på ferie vi kom, og jeg havde mine to nye dyner med! Sommerhuset lå tæt på byen Lemvig, som huser Danmarks bedste slagter, ostedame og rugbrødsbager. Så allerede på første dagen var jeg igen ude og klaske dankortet på ”kontaktløs” og købe alverdens lækkerier ind til ugen. Om aftenen lavede vi den efterhånden ret berømte pikant-gryde, som er bloggens mest læste opskrift! Du kan finde den her.

Lørdag brugte vi heldigvis langt væk fra indkøbsmuligheder. Vi gik en smuk tur langs vandet og rundt om Gjellerodde. Der blæste en god vind og solen stod smukt på himlen og gav masser af varme. Det var en rigtig skøn tur som tog det meste af dagen.

Søndag startede helt af helvedes til. Min bil brød totalt sammen, og ville ikke starte. Med meldingen ”Engine malfunction, service now” i displayet gik jeg i panik. En lokal vestjyde forsøgte at hjælpe, men enden blev, at jeg ringede til Falck, som kørte min bil på værkstedet. Vi fik fat i M’s bil, og efter en lidt forvirrende formiddag og en smule bæfjæs fra min side, ja så kom vi på tur.
Her startede vi med at søge en halv naturpark igennem for en fri shelterplads, før vi fandt et sted, hvor vi kunne tænde bål og laver BaconCheese burgere. Den skønne dag kan du se flere billeder fra her. Du kan også finde pakkeliste, hurtig guide til optænding af bål og tip til at finde shelterpladser nær dig.
Om aftenen var vi til fødeselsdag for M’s mormor med hele hans søde familie.

Mandag sov vi længe, hvorefter vi tog på skydebanen med en god kammerat, 3 håndpistoler og 2 rifler. Jeg elsker at være på skydebanen. Personligt synes jeg selv, at det er ret udfordrende at skyde med pistol kontra med riffel, og jeg er vild med den perfektionistiske måde man skal afgive skudende for at ramme målet på længere afstande. Du kan læse mere om dagens på skydebanen, og reglerne for, hvad der skal til før du selv må erhverve dig en pistol her. Efter flere hunderede skud pakkede vi sammen og kørte tilbage til sommerhuset. På vejen tilbage handlede vi ind til hjemmelavet tartar, sprøde fedtfattige fritter og hjemmerørt estragon-mayo! En middag der gik lige i de unge mænds kødhjerter. Du kan finde opskriften på tartar her, og pommesfrites og mayo her. Aftenen gik med rødvin, øl, snacks og Nak&Æd i tv’et.

Tirsdag var totalt dase-dag. Her foretog vi os ikke meget andet end at læse hver vores bog, spise god mad, nyde hinanden og bare slappe af! Vi var dog lige en tur nede i Lemvig by, hvor jeg i en fin tøjbutik fik ruineret mit dankort, igen. Her købte jeg 4 nye bluser og 1 nyt bælte. You go girl. Du kan se produkterne her og finde links under. Det er hverken sponsoreret eller andet.

Bælte // Mønsteret blå bluse // Skovmandsskjorte // Prikket top // Blomstret T-shirt

Onsdag tog vi ud og fiskede! M har købt en fluestang som han gennem hele ugen havde øvet sig med at kaste, og nu skulle prøven altså stå. Vi kørte ud til en lokal sø, hvor vi fiskede i 3 timer. Det var virkelig hyggeligt, selvom vi kun havde en fiskestang. Jeg slog mig ned på en bænk med min bog, og så havde jeg taget trangia-sættet med! Så der blev lavet varm kakao serveret med ekstra meget flødeskum. Trangia-sættet er faktisk det stykke friluftsgrej som jeg særligt vil anbefale til nye friluftsfolk, og det kan du læse meget mere om her.  Aftenen brugte vi på at snakke om vores mange fremtidsplaner over et kæmpe fad lækkert tapas fra den lokale slagter og ostedame.

Torsdag tog vi på klatre-date! En dag som fyldte noget helt bestemt i mig, da vores forhold startede sådan. På vores anden ”ikke-date” var vi nemlig ud og klatrer i træer, og det var selvom jeg er mega (fucking meget) højdeskræk! Det er jeg sådan set stadigvæk, så intet der, men til gen gæld fik jeg endelig mit længeventet kys i trækronen, som jeg i den grad følte mig snydt for første gang vi var ude og klatrer sammen for 2,5 år siden. Hvor M og jeg mødte hinanden, hvorfor jeg kalder det ”ikke-dates”, og hvordan det hele egentligt startede kan du læse mere om her. Om aftenen spiste vi hjemmelavet pizza fra grillen – det fåes bare ikke bedre!

Fredag morgen ringede bilmekanikeren endelig med meldingen om, at min bil nu hvor kørende igen. Han tilføjede til med, at den endda kørte rigtig godt! Men det tror jeg da pokker, når den lille firehjulet DramaQueen åbenbart ”bare” skulle have skiftet en ventil som kostede 3000kr?! Altså for en ventil?! Jeg går ud fra den er af guld belagt med diameter. Men den er så lille og gemt langt væk nede i motoren, at det finder jeg aldrig ud af. Men nu fik jeg da min lille øse tilbage, og vi fik pakket sommerhuset sammen og sagt pænt tak for en virkelig skøn og fuldstændig afslappende ferie! Selvom det var meningen, at det skulle have været en billig ferie, så enten den, for mit vedkommende, at blive rigtig dyr. Fuldstændig selvforskyldte brændte jeg 3500kr af på nye dyner og nyt tøj for 2400kr, og så kom den (forbandet) nye ventil for 3000kr. Det er umiddelbart ikke noget min lille elevløn havde budgetteret med, ikke noget af det, men som en enhver forældre altid har sagt “det er jo derfor man laver sig en opsparing..” Selvom min opsparing er tilskrevet nye eventyrer og ikke ventiler til øsen eller andre uforudsete impulskøb. Men når det så er sagt, så er det er bestemt ikke sidste gang vi tager på sommerhusferie med gode bøger, små dagseventyrer og masser af god mad.

Smil fra C.

2 kommentarer

  • Mk

    Er man ved Lemvig og kører til en sø for at fiske med flue.. det jo Limfjorden fyldt med havørreder, det må du lærer ham😀

    Kender i shelter pladsen på gjellerodde? Den er fed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej MK,
      Haha, det kan du da have helt ret i! Tror vi gik efter en 100% succesoplevelse ved at tage til en sø, meeeen.. det var nu stadig hyggeligt!
      Ja, vi gik der ud til, og den er godt nok skøn!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ens i tøjet, ucharmerende mængder af sushi og mayo, kostbarhed, højdeskræk og starten på det helt rigtige.