2 år som ambulanceredder-elev

En pige med pistol og et par regler om, hvornår du må erhverve en selv

I går var jeg på skydebanen! En af mine absolutte yndlingssteder at komme. At skyde kræver meget koncentration og tekniske færdigheder, og det kan for mig, aldrig bare gøres på rutinen. Jeg bliver nød til at cleare hovedet for skøre tanker og holde fuldstændig fokus på det jeg står og laver. Min vejrtrækning, min kropsholdning, mit aftræk – alt skal være under kontrol. Og jeg er vild med det! Jeg synes det er fedt at være dygtig til at skyde.

Selv er jeg klart bedst til at skyde med riffel. Men det bunder nok lidt i, at jeg har skudt med riffel siden jeg var 16 år. Og så den lille detalje, at målet står stille. Når jeg er på lerdue-banen med haglgeværet bevæger målene sig jo i en (helvedes) fart, og det er altså til tider mere held end forstand at jeg rammer sidedue højre/venstre.

I min tid i Forsvaret vidste det sig også hurtigt, at jeg var god til at skyde med riffel. Værre var det da jeg blev udstyret med en pistol! Derfor elsker jeg at skyde med pistol. Det kræver virkelig meget koncentration, og der skal ikke så mange småjusteringer til, før man ikke rammer målet. Særligt ikke når man når går over 15 meter i afstand.

I går forsøgte vi at skyde med pistol ude fra 50 meter. Og det gik ikke sådan helt vildt godt. Faktisk så ramte jeg slet ikke. Men øvelse gør mester, og der er maser at arbejde med endnu!

Jeg modtager mange spørgsmål omkring, hvad der skal til, for at man må skyde med pistol og evt. selv eje en. Derfor tænker jeg, at jeg lige kort vil svare på det jeg ved hér. Men altså, mine ord er ikke lov…
Det er ikke et krav, at man har jagttegn for at må skyde med pistol. Du kan melde dig ind i en skytteklub, hvis du lever op til de krav de har om fx alder.
Hvis man ønsker at købe sin egen pistol, så skal man have været aktivt medlem i en skytteforening i mindst 2 år. Gennem disse to år skal man selvfølgelig udvise en fornuftig omgang med våben. Ydermere skal du have en ren straffeattest. Herefter kan du søge om tilladelse til at eje en pistol, hvis du forsat er aktivt skydende i en skytteforening. Stopper man en dag i skytteforeningen eller på anden måde ikke er aktivt medlem længere, eller bliver psykisk ustabil, så inddrages våbentilladelsen igen.
Det er dog ikke alle våben man kan købe. Fx ikke håndvåden som er mindre end 21cm, da man ser disse våben som særligt nemme at skjule på kroppen, under tøj osv.

Og så til det sidste spørgsmål… Er det min egen pistol?
Nej… Jeg skyder primært med M’s pistol, SigSauer P226, 9mm. Eller også skyder jeg med en god kammerats pistol, Glock 17, 9mm. Han har også en revolver, kaliber 22! En ægte Lucky Luke pistol som er hammer sjov at skyde med, og umiddelbart også den nemmeste da den er nem at holde, uden så meget rekyl og let i sin vægt.
Jeg har selv været aktiv skytte i over 2 år og kan på sin vis sagtens søge om jeg må købe en pistol. Jeg havde lagt i støbeskeen at jeg ville købe SigSauer P320, lige indtil det kom frem, at Forsvaret ville købe den hjem som den tjenestepistol.. men lige nu synes jeg ikke det er så fedt at bruge penge på noget en masse andre “bare” får udleveret. Omvendt er det stadig en super fed pistol, og skal jeg nu en dag udsendes, så er det da meget rart at være rigtig god til at skyde med netop den pistol man har på sig i sandkassen. Men ja, jeg skal lige tykke lidt på den… Så nu må vi ses!

Smil fra C.

Ps. uret på billedet er det nye Garmin Fenix 5S i Rose/Gold. Det er venligst udlånt af Garmin Denmark til test. Du kan læse mere om uret her.

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 år som ambulanceredder-elev