Lækker cremet pastaret med kanteraller, kylling og bacon! Kan laves i naturen.

Lidt om alt det gode ved et langdistanceforhold

Klokken 07.30 imorges fik jeg fri efter 24 timers vagt på ambulancen i Kerteminde. For mig er der “weekend” nu. Men kun i 24 timer. Imorgen møder jeg nemlig ind igen kl.07.30 på en 12 timers vagt på ambulancen i Odense.
Men jeg er en meget glad pige, både fordi jeg er super glad for mit arbejde, men også fordi M kommer i dag! Så der skal hygges totalt igennem. Det er nemlig noget af det bedste ved langdistanceforhold : glæden ved at ses.
Der er mange der spørg, hvorfor M og jeg ikke bare flytter sammen – men det gør man ikke “bare” når nu han har en hverdag med et arbejde i Holstebro, og jeg har en hverdag med et arbejde i Odense. Men den snak, og hvad vores fremtidsplaner egentlig er, den kan vi tage en anden dag i et andet indlæg.
I dag handler det om alt det god ved et langdistance forhold! Fordi der er meget!

Jeg tænker, at man selvfølgelig også glæder sig til at se hinanden efter en arbejdsdag når man bor sammen. Men min egen erfaring er, at det på en måde bare bliver mere hverdag. Tingene har ligesom deres daglige gang og man har indarbejdet sig nogle rutiner. Sådan er det tildels også mellem mig og M, fordi vi har da også nogle rutiner. Men i dag, hvor vi skal ses, er tingene altid lidt anderledes. Når man bor langt fra hinanden, og begge har en travl hverdag, så er man nød til i god tid, at planlægge, hvornår man kan ses. Det gode ved det, er at man i den grad har noget at glæde sig til! Det er en uge siden vi sidst har set hinanden, og vi har kun dagen i dag sammen, før der går en uge før vi ses igen. Derfor har både ham og jeg ryddet kalenderen for en ren hyggedag. Og det er i hvert fald også noget af det, som jeg værdsætter rigtig meget ved langdistanceforholdet; at man prioritere hinanden i en ellers travl hverdag, og tager fuldstændig “fri” for at ses. Så i dag er der ikke noget vi skal, udover at nyde hinanden. Jeg har handlet ind til noget rigtig lækker mad, både til frokost, aften og snacks til en film. Som sagt er jeg jo på kostplan, men på kostplanen står der noget med en hakkebøf, hvilket jeg i dagens anledning har omfortolket til hjemmelavet tartar. Så nu ser vi om det bliver en succes! Der skal i hvert fald vin i glasset, det er helt sikkert.
En anden ting, som jeg især også værdsætter ved langdistanceforholdet er savnet. Det er selvfølgelig træls at savne i længere tid, men i kortere tid synes jeg at er det rart at savne og på den måde blive gjort opmærksom på, hvor meget man holder af hinaden.

Det bedste ved vores forhold er helt sikkert, at vi altid er der for hinanden. Uanset distancen. De sidste par måneder har været enormt svære for mig, da jeg både har skulle sige farvel til min elskede mormor og igennem en stor operation med min far. Men M har været der for mig, hele vejen igennem. Han har taget fri til bare at holde om mig, når jeg har været så ked af det og frustreret, at jeg ikke har vidst hvad jeg skulle gøre af mig selv. Men han er der også for mig, gennem alt det gode. Han støtter mig 110% i alle mine mange projekter og stiller op til alt jeg deltager i. Og når jeg er udfordret med nye samarbejder eller kontraktforhandlinger, så hjælper han mig virkelig meget. Både med at tage billeder, diskutere muligheder og komme med nye ideer. Det er fantastisk at have en ved sin side, som virkelig vil være dér, både gennem det gode og det dårlige – og som kun vil, at du lykkes.

Den altid sjove kommentar “jamen når i ikke ses så tit, så skændes i jo heller ikke så tit” gør sig faktisk også glædende for M og jeg. Vi skændes aldrig. Det er sket få gange, at vi har været uenige om noget, men det har aldrig udviklet sig til et decideret skænderi. Om det skyldes distancen mellem os, eller fordi vi altid bare snakker om problemerne når de opstår, ved jeg ikke helt. Men jeg er ret sikker på, at selvom vi så flyttede sammen imorgen, så ville vi ikke begynde at skændtes.

Jeg synes af og til omverdenen har så pokkers travlt med andre end sig selv. “Skal i ikke flytte sammen snart?” og “hvad med børn? har i snakket om det?” .. Tit spørg folk jo af nysgerrighed, men det ender altid ud i en større forklaring på, hvordan vi har tænkt at få tingene til at “lykkes” – men ja selvfølgelig har vi snakket om det, det gør vi faktisk ofte. Vi glæder os til at skal lave en familie sammen en dag, bygge et hus og alt det der følger med. Men vi glæder os også virkelig over den hverdag vi har lige nu. Så vi har ikke travlt. Overhovedet ikke. Vi nyder at have muligheden og friheden til at gå all-in på hver vores karriere, som for os begge to er i en større udvikling i øjeblikket. Så det er fedt, for os begge, at vi i hverdagen ikke nødvendigvis behøver at skal tage hensyn til andre end os selv. Jeg kan fx kører et benhårdt program med 74 timers arbejdsuge på ambulancen, 30 timers arbejdsuge på min medieplatform og 10 timers træningsuge, uden overhovedet at have nogen jeg skal tage hensyn til, eller have dårlig samvittighed over ikke at være hjemme til spisetid eller andet.
Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til den dag vi skal flytte sammen. Men jeg synes det er lidt ærgerligt, når langdistanceforholdet for andre bliver opfattet som noget nederen. At det bliver efterfulgt af kommentaren: “Øv, det er da træls i bor så langt fra hinanden..” Fordi et langdistanceforhold, er for os, rigtig godt.

Der er mange i vores omgangskreds som får børn, bliver gift og bygger hus, og de er lykkelige! Men det er vi også. Vi er også lykkelige. Og det er fantastisk. Lykken er stor glædelsefølelse, som vi i den grad også mærker, selvom vi har et langdistanceforhold.

Et stort weekendsmil fra C!

4 kommentarer

  • Liv

    Fantastisk indlæg, og hvor har du ret! Jeg har også et langdistanceforhold ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Mange tusinde tak Liv, det er meget berigende for mig, at hører at vi er flere i denne “båd”!
      Det lyder dejligt, og jeg er sikker på du er glad, helt nede i maven! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvor er det skønt at høre i får det til at fungere. Jeg er selv i forhold på 6. år med min kæreste, han er soldat og har været væk måske 70% af tiden vi har været sammen, i januar fik vi en skøn søn og har en hverdag kørende, hvor han bor i Varde og jeg i Næstved- mange, både venner, familie og bekendte, stiller jævnligt spørgsmålstegn til den måde vi lever vores liv på og har i det hele taget utroligt svært ved at forstå hvorfor vi gør som vi gør (for det er åbenbart ikke normalt)
    Det er faktisk mere hårdt at skulle forsvare sig selv og sine valg i livet, end selve hverdagen, hvis man spørger mig 😅 men man vænner sig jo til meget . Nå, men jeg ville egentlig bare fortælle at jeg sagtens kan se alle de positive ting, som du selv nævner 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Camila,
      Tusind tak for de rosende ord og den søde kommentar! Det glæder mig virkelig at hører, at i får det til at fungerer som i gør. Det er stort og bestemt noget jeg tager hatten af for, hvilket andre også burde gøre i stedet for at stille kritiske spørgsmål. Men sådan er det ofte, når noget ikke er “normalt”. Jeg synes det er for fedt at i kan, fordi det kræver en helt masse af jer begge to! Både at du skal undvære ham, at jeres søn skal, og at din kæreste skal undvære jer. Det er altid træls at undvære hinanden, men når nu det ikke kan være anderledes eller jobbet og karrieren man kæmper for, kræver noget andet, så syns jeg det er så prisværdigt at man giver plads til hinanden og får det itl at fungere under de omstændigheder. Hatten af for jer! :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker cremet pastaret med kanteraller, kylling og bacon! Kan laves i naturen.