Mit helvede er en del af mig

Fuck janteloven

En sætning jeg selv fik forståelse for da Nik&Jay havde den med i sangen ”Det vi gør” tilbage i år 2002. Og det er en sætning jeg synes, at man skal leve efter. I sidste indlæg jeg skrev: Mit helvede er en del af mig modtog jeg en masse søde og betænksomme kommentarer både på facebook, instagram og privat! Mange som skrev, jeg netop havde ret med mit budskab om, at vi selv vælger om vi gør vores mørke til noget positivt eller negativt.
Men her på bloggen fik jeg 2 kommentarer fra personer der begge mente at jeg var blevet for selvglad og at jeg roser mig selv for meget. Jeg vil ikke kalde dem haters, fordi det synes jeg bestemt ikke de er. De siger jo bare deres mening om mig eller mine blogpost, ligesom jeg siger min mening her på bloggen om så meget andet. Og jeg blev heller ikke personligt stødt af kommentarerne, men mere af det faktum, at janteloven virkelig lever i nogle. At nogle virkelig ser det, at man er stolt af sig selv, som noget meget negativt.

Jantelovens 10 bud:
Du skal ikke tro, du er noget.
Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
Du skal ikke tro, at du er mere end os.
Du skal ikke tro, at du dur til noget.
Du skal ikke le ad os.
Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Det er ikke fordi jeg vil hænge nogen ud, og jeg går nok også lige til grænsen med at være provokerende med netop dette indlæg. Men jeg synes ærlig talt at vi danskerer skal blive meget bedre til at rose hinanden, og isærdeleshed os selv.

Hvis du spørger mig, så skal man være stolt af sig selv, skide stolt endda. Man skal være glad for det man laver, det liv man lever og man skal være stolt af sig selv, som den person man er.
Man skal både være stolt af at have fået sit kørekort, bestået sin eksamen og besteget Kilimanjaro. Men man skal også være stolt af at have klaret en træning, hvis man virkelig ikke orkede. Man skal også være stolt af sig selv hvis man i sin kamp mod kiloene valgte en salat fremfor den burger man mest havde lyst til. Man skal også være stolt af sig selv for at sige fra overfor noget man ikke vil, og ja til noget man rigtig gerne vil, især hvis ingen andre kan forholde sig til valgene. Man skal være stolt af de kampe som man særligt tager med sig selv gennem livet, både når man vinder, men også når man taber – fordi du prøvede, hvilket er mere end hvad så mange andre gør. Man skal være skide stolt af lige præcis dét, som gør en stolt, uanset om det er stort eller småt. Og man skal være fuldstændig ligeglad med hvad andre tænker og synes om det.

Min holdning er klart, at man skal være 210% tro mod sig selv og stole på sig selv i de valg man tager. Og alene det, at turde og gøre dét, i en verden der har så hamrende travlt med at sammenligne, vurdere og smide folk i kasser, er noget man skal være stolt af.

Vi lever i en verden, hvor alle gerne vil skille sig ud og være noget særligt, samtidig med at de vil være en del af flokken. Vi lever også i en verden, hvor vi mener at dem med de fede biler og store huse er født med en guldske i røven, har været fandens heldige eller taget et kviklån. Vi lever i en verden, hvor de der tør at jagte deres drømme og gå all-in på det de tror på nogle gange bliver ”udstødt ” og set skævt på af ”flokken” på vej mod deres mål. Men fakta er, at hvis man virkelig gerne vil have noget, som ingen andre har, så bliver man også nød til at gøre det, som ingen andre gør.

Jeg kunne sagtens tage offerrollen i mit liv og skrive spalte op og spalte ned om det her på bloggen. Det ville klart være det nemmeste at gøre! At synes det hele var/er skide synd for mig. Jeg kunne sagtens have givet op på uddannelse og arbejde da min far for 4 år siden blev syg. Det var trods alt dagen efter jeg lige var startet i værnepligten, og alle der har været igennem værnepligten ved, at i de måneder gennemgår man nogle benhårde perioder, da der konstant sker noget nyt omkring en og indeni en. Men jeg hang i igennem de måneder, og efterfølgende forsatte jeg som konstabelelev, hvilket også er en hård uddannelse, der kræver en hel del både fysisk og psykisk i en stadig ”ny verden”, hvor man endnu ikke har fundet sig til rette. Jeg kæmpede røven ud af buskerne med de uddannelser, med min far og mig selv. Det letteste havde været at give op og kaste håndklædet i ringen. Jeg har ikke tal på, hvor tæt jeg var på det et hav af gange og, hvor ofte grad jeg mig selv i søvne af ren selvmedlidenhed. Men jeg er fandme fløjtme stolt af at jeg blev ved dengang, og de efterfølgende gange, hvor jeg ramte muren! Og jeg er fandme stolt af jeg at jeg stadig hænger sammen i dag, efter 4 år med så meget modgang, og særligt oven på et år der allerede fra start vendte min verden fuldstændig på hovedet. Ja, jeg er sgu’ stolt af mig selv.

Men når det så er sagt, så synes jeg ikke, at jeg opstiller et uvirkeligt univers her på bloggen, eller maler et af glansbillede af noget som er helt perfekt. Tvært imod, så skriver jeg både om de gode og de dårlige dage. Jeg bruger nemlig bloggen som et sted, hvor jeg kan få luft og sætte ord på de tusindvis af tanker der danner et kæmpe kaos i mig, når tingene bliver for svære. I min kategori ”Uden filter” får mine tanker og følelser frit løb, både gennem min far og min mormors sygdom, og ellers når jeg både er ked af det, sur, træt, glad eller lykkelig.

Nå, men nu endte det her indlæg alligevel med at blive en smule langt, selvom jeg egentlig havde planlagt at holde det ret kort.. Det kan jo siges meget enkelt: Fuck janteloven.

Ha’ en skøn søndag, og husk, at man gerne må rose sig selv.
Smil fra C.

1 kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit helvede er en del af mig