Drømmerejsen til polarcirklen i detaljer og med billeder

Vil du også gerne overnatte i en iglo af glas, se nordlys og opleve polarcirklens vilde natur?

 JA? Det kan jeg virkelig godt forstå!
Det har været absolut øverst på  min drømmerejseliste i over 2 år, at opleve netop dét, som jeg oplevede i sidste uge! Og jeg kan kun anbefale at komme afsted!

Du kan læse om forventningerne og glæden før afrejse her: Drømmerejsen bliver til virkelighed imorgen!

Men nu er jeg tilbage til min hverdag i Odense, med vagter på ambulancen, møder, photoshoots, undervisning i forsvaret og andet arbejde.. alt sammen så jeg kan skrabe endnu flere penge sammen og rejse ud og se endnu mere af verdenen!
Men når det så er sagt, så må jeg hellere lige få nævnt, at min tur til de berømte glas igloer var sponsoreret af Barebells Danmark. Dog vil jeg meget gerne komme med et prisoverslag, guide til fly osv. til jer, som sidder derude og læser med, og som også rigtig godt kunne tænke sig at få denne oplevelse med i livet!
Du kan læse om hele min tur i detaljer og se flere billeder her: Drømmerejsen til polarcirklen i detaljer og med billeder

Fly:
Vi fløj fra KBH til Helsinki, hvor vi tog en enkelt overnatning. Næste dag fløj vi videre til Kittilä, som ligger i det nordlige Lapland.
Man behøver nødvendigvis ikke denne overnatning i Helsinki men da vi fløj om søndagen passede flyvetiderne ikke særligt godt.
Flybillet KBH til Helsinki i marts 2019 = 300-400 kr. (1t 35min)
Flybillet Helsinki til Kittilä i marts 2019 = 400-700 kr. (1t 25min)
Jeg har fundet disse flybilletter på en hurtigt søgning gennem momondo.com.
Så man kan sige, at flybilletterne er sådanset ikke særligt dyre! Og passer det så dårligt med mellemlanding, så kan man jo som vi gjorde, tage en overnatning i Helsinki og se lidt af den by, der for et par år tilbage blev kåret som den bedste storby at bo i!
Vi boede på Hotel Arthur, der ligger meget centralt og med gåafstand til centrum koster ca. 300kr pr mand, pr overnatning (inkl. morgenmad). Disse priser fandt jeg ved bare at søge på Trivago. Men af og til kan det godt betale sig at klikke lidt rundt på sider som Agoda.comHotel.comBooking.com, momondo.comeller søge på fx AirBnB.
Havde jeg selv været afsted, så havde jeg bare booket mig ind på et hostel, når det nu alligevel bare var for en enkelt overnatning.

Levin Iglut Golden Crown (glasigloerne):
Nok et af nordens absolut mest eftertragtede hotel: Levin Iglut Golden Crown! Og jeg forstår virkelig godt hvorfor, det er helt ubeskriveligt at ligge i den seng, hvor man kan kigge op gennem loftet og ud på stjernerne! Og er man heldig, ja så kan man også se nordlyset herfra. Derudover har alle igloerne panorama udsigt udover landskabet. Der er ikke noget tv i igloen, men det får du bestemt heller ikke brug for, da der er SÅ meget andet pænt at kigge på gennem vinduerne. Og det er elevationssenge, så det er nemt at køre sig selv i “stilling” til den helt rigtige udsigt!
Når det så er sagt, så koster én overnatning for 2 personer i en iglo =  4.425kr!
Prisen er for marts 2019 som er højsæson.
Igloen er udstyret med et fint tekøkken, hvor der både er køleskab, kogeplader, bestik osv. Men når man nu alligevel er ude og bruge fra den store pengepung, så vil jeg gerne lige slå et slag for hotellets egen restaurant Aurora Sky! De servere en rigtig lækker morgenmadsbuffet! Derudover fik jeg også deres laksesuppe til frokost, som jeg også varm kan anbefale! Og den ene af aftnerne spiste vi også på hotellets restaurant, hvor vi fik serveret en 3-retters menu med bl.a. en bøf af rensdyr!
Dog er det jo altid en god idé at medbringe lidt snacks og noget vino man kan ligge i sin seng og nyde mens man kigger ud.


Kittilä-by, alternative overnatningsmuligheder og aktiviteter:
Er en by i området Lapin Maakunta, i det nordlige Finland, også kaldet Lapland. Området Levi, hvor glasigloerne ligger, er kun 15 minutters kørsel fra lufthavnen. Både Levi og Sirkka, som er et andet område lidt nord for Kittilä, er begge populære feriesteder for vintersport! Det vil altså sige, at der er rig mulighed for at stå på ski, snowboard og langrend i dette område. Dertil er der en række feriehoteller, lejligheder og andet man kan leje for rimelige priser i området. Så kommer man så langt op nord på, og ikke har råd til mere end en enkelt overnatning eller to i de berømte glasigloer, så er der stadig mulighed for at bo et andet sted, hvor man stadig kan gå ud og opleve naturen og se smukke omgivelser, eller stå på ski/snowboard ned ad de omkringliggende skisportssteder.
Ved en hurtig søgning fandt jeg dette sted: Guesthouse Golden Goose, der i marts 2019 (som forresten er højsæson for området!) koster 200-300kr pr mand pr overnatning.
Rejser man på budget, hvor en overnatning i de dyret igloer er fuldstændig uladsiggørligt, så skal et forslag lyde, at man dropper det og i stedet måske bare kører til hotellet en aften eller eftermiddag og spiser der. Så kan man stadig se området og igloerne. Og så kan man jo også altid spørge i receptionen, om der evt. er en iglo der står tom, som de er interesseret i at give en lille rundvisning i! Så får man alligevel set det hele og en god bid af den store oplevelse, uden at ruinere sig selv fuldstændig.

Hiking i polarcirklens vilde natur:
Vi var på en hike sammen med en guide, Raija Palosaari.
Hans kontaktoplysninger er: Tlf 040 716 3033 / email raiski@levi.fi  / www.lapinluontoelamys.fi
Terrænet vi gik i var hverken kuperet eller svært fremkommeligt. Vi gik af små hyggelige stier og passerede hytter og bålsteder på vejen. Derfor tror jeg godt, at man et sted kan købe et kort over området og dermed selv gå en tur i naturen uden nødvendigvis at skal have en guide med. Tilmed var dækningen på telefonen fin i området, så er man helt fræk, kan man jo bare benytte sig af dens indbyggede kort/gps. Dertil skal det dog siges, at især iPhones har det med at gå ud når der bliver for koldt. Så jeg vil til hver en tid anbefale at man har et kort på sig når man går længere ture i områder man ikke kender til!
Pak gerne en takse med snacks, varme drikke såsom kakao og evt en lille madpakke. Det kan i den grad også anbefales at pakke en rulle kiks, en pose skumfiduser samt en pakke pølser! Der er jo som nævnt flere bålsteder, men man kan godt risikere at man selv skal have brænde med. Dog var der, ved det bålsted, hvor vi holdte frokostpause, små spyd man kunne sætte sin pølse på, så man kunne grille dem over bålet. Hus altid fyrtøj!

Men ellers, så er der vel egentlig ikke så meget andet tilbage at sige/skrive, at det bare er at komme afsted! Selv fortyder jeg, at jeg ikke havde mere tid i området, da der var rigtig meget natur som jeg ikke fik set. Tilmed gik det jo desværre sådan for mit vedkommende, at jeg ikke rigtig så det smukke nordlys. Men det kan du læse mere om her: Gik drømmerejsen som forventet? Og hvad med nordlyset?

Jeg håber meget at dette indlæg er brugbart for alle jer, som skriver om inforationer til sådan en drømmerejse!
Kan i have en SKØN mandag alle sammen!
Jeg er på døgnvagt på ambulancen til imorgen tidlig 07.30, hvorefter den står på et photoshoot med Garmin!

Smil fra C.
Ps, hvad synes du om mit seneste billede på instagram? Himlen er jo helt vanvittig!

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmerejsen til polarcirklen i detaljer og med billeder