Er du grøn når dine elapparater går i sort?

M skal udsendes

Det her bliver et lidt rodet indlæg, fordi jeg er lidt et rod indeni, hvad angår det her. På denne ene side synes jeg det er vildt fedt han skal afsted, på den anden side, så kan jeg slet ikke overskue det halve år, hvor vi ikke skal ses. Det er fandme længe.

Men når folk spørger mig, hvordan jeg har det med det, så har jeg det faktisk rigtig godt med det. Det lyder mærkeligt, I know. Men M glæder sig helt vildt til han skal afsted. Han har en stor opgave han skal løse og der venter en masse spændene udfordringer for ham. Og jeg kan da ikke andet end også glæde mig lidt til, at han får lov til at opleve alt det, udvikle sig og bruge sine færdigheder og kompetencer han gennem flere år har bygget op. M har været soldat i en del år nu og han er hammer dygtigt til det og super glad for det. Jeg har altid vidst, at udsendelser var en del af ”pakken” da jeg gik ind i vores forhold, så på den måde kommer det slet ikke bag på mig. Alligevel er det lidt svært at finde mig selv i det. Da jeg selv var soldat ville jeg jo også gerne udsendes, så jeg helt reelt kunne bruge de kompetencer og færdigheder jeg havde trænet gennem tiden. Men det er godt nok lidt noget andet, at være den som skal afsted, end at være den der står herhjemme.
M skal sendes afsted i januar. Og det komplicerer lidt min ellers glædelige nedtælling til jul. Fordi hver gang vi når en dag tættere på jul, så når vi også en dag tættere på at han rejser. Men jeg forsøger virkelig at forholde mig positivt til det hele og glæde mig over, at han glæder sig.

Du kan læse indlægget om, hvor vi mødte hinanden og hvordan det hele startede her: Ens i tøjet, ucharmerende mængder af sushi og mayo, kostbarhed, højdeskræk og starten på det helt rigtige.

M og jeg bor jo (desværre) ikke sammen, men har et langdistance forhold. Derfor er vi måske “vant” til at undvære hinanden og håndtere savnet. Men jeg synes det her er anderledes. Jeg føler i hvert fald, at det er en helt anden form for savn jeg vil komme til at opleve gennem det næste halve år. Og alle de mange positive ting jeg synes der er omkring et langdistance forhold passer ikke helt ind her. Men du kan læse indlægget om dette her: Lidt om alt det gode ved et langdistanceforhold

Er der nogen af jer som læser med, der har erfaring med at være pårørende til en udsendt? Så modtager jeg råd med kyshånd i kommentarfeltet. Jeg er ret sikker på, at udsendelsen og det halve år går bedst, hvis særligt jeg håndterer det bedre end bare at fortælle M hver dag, at jeg savner ham.

Smil fra C.

21 kommentarer

  • Louise bovbjerg

    Hej Caroline.,
    Jeg kender fuldstændig din situation, har selv både været pårørende og udsendt selv, så du skal vide du altid kan skrive!
    En af de ting som var allervigtigst for mig inden min mand tog afsted var, at vi fik forventningsafstemt. Hvad var vigtigt for os hver især både før, under, og efter udsendelsen, hvad skal leaven bruges på (her er det vigtigt man får fastsat hvad soldaten gerne vil!), hvor meget kontakt skal man have, hvad vil han som udsendt soldat gerne høre om derhjemme fra med sygdom, død osv? Spørg ham, men forvent også at det kan ændre sig lige så snart de kommer derned. Min allerbedste kammerat skal også med på det hold!
    Du må altid skrive hvis der er noget! Håber det hjælper. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Louise,
      Tusind tusind tak! <3
      Okay, det er nok en rigtig god idé. Særligt med leaven, så man får den brugt "rigtigt".
      Af hjerte tak for rådnende, de er skrevet ned og gemt. Det betyder rigtig meget for mig. Tak, det er jeg glad for jeg må, desværre kende jeg ikke nogle personligt som har været pårørende, så det er fantastisk at så mange læsere byder ind!
      Ha' en rigtig skøn weekend søde du.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Min kæreste og jeg er ligesom dig og M langdistance pga job og uddannelse og han er udsendt lige nu. På den måde ‘mangler’ han ikke som sådan i dagligdagen, men selvfølgelig det at kunne se ham oftere og ikke mindst kommunikere løbende er jo meget anderledes. Jeg begyndte at skrive udsendelses-dagbog hvor jeg skrev om min dag, tanker etc som jwg ellers ville have delt med ham – det hjælper faktisk en del 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Karoline,
      Det var da en fantastisk idé, det kan meget vel være jeg også vil benytte mig af det! Vil du så lade ham læse i den når han kommer hjem? eller snakker i ud fra den når han fx ringer? eller er det bare din, helt personligt? <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Solveig

    Hej Caroline.
    Min mand har været udsendt en del gange i forbindelse med sin tid i søværnet (han er også ansat i Holstebro nu). Vi aftalte forinden, at han forsøgte at ringe hjem 1 gang i ugen og fik snakket om, at der tit kunne gå længere tid inden han svarede, men at jeg stadig skrev godnat hver dag. Det virkede godt for os. Da der var måske 2 mdr tilbage lavede jeg en laaaang seddel hvor jeg hver dag kunne klippe en dag væk og på den måde talte jeg ned 🙂 derudover fandt jeg en hobby (lærte at hækle 🤣), det gjorde at tiden gik hurtigere. Tænker dog det lyder til du har rigeligt at give dig til.
    Vi aftalte også at det var i orden at skrive vi savnede hinanden. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive hvis du søger specifikke råd ☺️
    Jeg vil sige, at den sværeste tid for mig var tiden op til. Da han først var taget afsted, var det faktisk nemmere at forholde sig til. Nu var det en realitet og så kunne man tænke på det næste – han kommer hjem igen snart ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Solveig,
      Det lyder som en rigtig god aftale, og ja sommetider rammer de jo dage, hvor de er helt uden forbindelse.. Men god idé at lige sende en godnatbesked selvom!
      Eeej, det lyder som en fantastisk idé! Den nedtælling slår juleaftner og fødselsdage med længder! 😀 det vil jeg helt sikkert også gøre! <3
      Skøn hobby, det er sikkert blevet til mange hyggetimer. Jeg tror ikke heeelt at hækling er mig, men ja, jeg har også en del at se til, så mon ikke jeg kan få tiden til at gå. Ellers tror jeg, at jeg måske vil begynde at læse lgdt i bøger. Det afspore også tankerne en her del.
      Tusind tak, det sætter jeg virkelig stor pris på! Det kan meget vel være at jeg gør. Jeg tror du har helt ret i det, fordi lige nu stresser det mig helt vildt at han skal afsted, fordi det gør at jeg prioritere alt min tid kun omkring ham og sætter alt andet på standby fordi jeg bare gerne vil ses med ham inden han rejser.. Og ja, som du skriver, så snart han er afsted, så bliver næste fokus punkt jo, hvornår han er hjemme igen. Og det er noget nemmere at glæde sig til dét, end at han rejser …
      Tusind tak! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Udnyt muligheden for facetime med grin og smil. Jeg plejede at sætte telefonen på en hylde så han kunne følge med i hverdagens rutiner, som fx madlavning.
    Undervurder ikke vigtigheden af beskeder som de ikke har mulighed for at besvare, og som ikke altid skal være fyldt med romantik, men de vigtige godnat og godmorgen.

    Care packages!! Overraskelser, parfumen du går med og andre div. (Indsæt selv halv dirty tanker til det resterende.)

    Ta’ højde for hans humør og følelsen af afmagt. På de gode dage oplevede jeg min kæreste kunne rumme alt mit møg, men på de dårlige fyldte følelsen af afmagt og frustration når der ikke kunne uddeles krammere, når de gerne vil passe på en.

    Planlæg leaven ud fra hvilke ønsker han har.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej N,
      Ja det er en rigtig god idé, men ved du om nettet er stærkt nok til at trække det? Eller om det bare bliver helt vildt hakket. I hvert fald er det jo en fantastisk måde at kommunikere på!
      Tusind tak, det vil jeg huske! Og ja, selvom de måske ikke bliver besvaret kan det jo betyde meget at modtage dem.

      Fantastisk idé – den mand bliver overrumplet med pakker.. haha ej, men ja, det er en god idé med parfume og andet, så det ikke bare er ting og sager, men mere personligt.

      Årh det har du helt ret i, det skal man virkelig lige tage højde for. Det vil jeg huske.

      Ja, planlægning af leaven er nok en rigtig god ´de, så dagene hjemme bliver brugt helt rigtigt!

      tusind tak for din besked og dine råd! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Tror ikke der er én opskrift på det at være pårørende til en udsendt. Men gode råd kan altid skrives bag øret 🙂 Min historie: selv tidligere soldat, fandt kærligheden i hæren, 5 års kæresteri (stadig sammen) udsendelse til Afghanistan 6mdr.

    Mit bedste råd: de små hverdags ting. Skriv el ring (hvis muligheden er der) og fortæl om hvad du har lavet, hvis der er sket noget sjovt, hårdt, planer, mad til aften, alm daglig dags nusseri.. send små pakker. Lav en ‘kalender krydsning’ for hver dag (countdown calender) til leave og hjemkomst. Jeg fik ham til at sove i en t shirt i en længere periode som duftede af ham længe, det er dejligt at putte med ved savnet, ♥️ Og ellers, snak om det med dem som rent faktisk lytter og brug pårørende gruppen med andres kærester hvis i har sådan en. 🙏🏻💪🏽🇩🇰

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Amanda,
      Nej det har du nok ret i, og det er sikkert også individuelt fra forhold til forhold, men ja, gode råd kan altid bruges <3

      Ja at tale om de helt små ting i hverdagen bliver nok et dejligt emne når man er så langt væk fra den. Og countdown kalenderen Det lyder som en rigtig god idé, tusind tak! Uh den med t-shirten lyder også som en fantastisk idé!

      Det har vi desværre ikke. Eller ikke hvad jeg ved af. Vi har ikke været til pårørende møde endnu, så det kan selvfølgelig nå at komme, men ind til videre kender jeg ikke til den eller evt kærester i gruppen, desværre.

      Men tusind tak for din besked og de gode råd <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Holst

    Min bror har været udsendt. Havde det så skidt i 6 måneder. Skriv endelig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puh, det er sejt at du er sammen med en der skal udsendes! Min bror har selv været udsendt et utal af gange, også efter han har fået to børn – og det ville jeg aldrig nogensinde selv kunne være i….

    Vil din kæreste blive ved, hvis i en dag får børn? Har i snakket om det? Det tror jeg i hvert fald må være det hårdeste……

    Kæmpe respekt til jer!

    / sisselsolsort.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Sissel, tusind tak <3
      Ja det har vi talt om, og umiddelbart vil han blive i forsvaret til det ikke længere gør ham glad. Så det er aftalen. Og ja, med det kommer sikkert en udsendelse eller to mere, det er ikke til at sige. men det kan jo også være hans egen holdning til at være væk et halvt år ændrer sig, når der en dag er børn indblandet. Det er ikke til at sige. Men ja, vi har haft snakken, og det vigtigste for mig er vi begge to er glade hver eneste dag, og det som gør ham glad er forsvaret, og det har jeg det godt med – trods udsendelser <3
      Ha' en rigtig dejlig weekend søde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annsofey

    Min storebror var udsendt for nogle år siden og jeg tænker det bedste råd jeg kan give dig er: “Lad vær med at bekymre dig for meget 😁”

    Det lyder måske utrolig koldt og kynisk men jeg tænkte altid på det sådan at min bror er på arbejde og jeg er pisse stolt af ham for det han laver. Når vi så skrev eller snakkede sammen på fb, jokede vi bare som vi plejede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freya

    Hej Caroline
    Min kæreste var afsted sidste år i Afghanistan. Vi havde kun været kærester i 6 måneder, inden han tog afsted, og vi levede også i et langdistanceforhold. Det i sig selv var en kæmpe udfordring, men en del af de ting man lærer at håndtere i et langdistanceforhold kan man især bruge i denne situation også. Vi havde på forhånd italesat, “vi klarer det sammen, hver for sig”, og det gjorde vi. Ved hjælp af FaceTime (ofret intet problem med forbindelsen), masser af sms’er og jeg sendte ham en masse pakker – som tydeligt var noget af det han havde mest glæde ved og altid kunne se frem til. Min kæreste og hans gode soldaterkammerater fik etableret kontakt mellem mig og de andre kærester. Jeg håndterede selv situationen ved at have gode samtaler med nogle af de piger – så evt se om han ikke kan gøre det samme for dig, og du måske kan få en god veninde, som rent faktisk forstår dig, fordi I er gennem det samme samtidigt.
    Et andet råd, som var det, der hjalp os allermest. Vi var bundærlige overfor hinanden, hvis der var noget, der gik os på. Man kan ikke rende rundt med noget i 6 måneder, for at skåne den anden, så få sagt det man føler, når man føler det.
    Og en sidste ting; selv når han var allermest urimelig, så fandt jeg mig i det. For mens tiden måske står stille hos dem og de kun kan sidde og pille sig selv i navlen, så har vi vores helt normale hverdag herhjemme. Vær overbærende 😉
    PS: sæt pris på, du selv har været soldat, du forstår ham! Og det er en kæmpe kvalitet i de 6 måneder, han er væk. For du kan forholde dig til det og ved hvad han laver. Det gjorde sig i hvert fald gældende for mig og min M, og vi kom igennem det.
    Ønsker ham til sidst en rigtig god tur! Og du er velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Freya,
      Tusinde tak for den positive og varmende kommentar – jeg er vild med jeres historie og jeg håber meget vores kommer til at ligne den. Af hele hjertet ak for rådnende, dem sætter jeg virkelig meget pris på!
      Og tak fordi jeg må skrive igen ved andre spørgsmål, det betyder meget.
      Ha’ en virkelig dejlig jul,

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Hej Caroline. Min dejlige kæreste blev udsatationeret i januar ‘18 og var væk i er halvt år. Det er ubeskriveligt hårdt, men samtidig helt vildt bekræftende. Udstationeringen har for os begge betydet, at vi er endnu sikrere i vores valg om hinanden og man sætter virkelig pris på, hvad man har i hverdagene sammen efterfølgende! 6 mdr. er forfærdeligt længe, men hvis man sørger for at holde sig beskæftiget og glæder sig over, at ens bedre halvdel laver noget, som de er glade for og dygtige til, så skal det nok gå. Tiden flyver afsted! Min kæreste er lige nu 14 dage i Oksbøl på øvelse – og de her 14 dage føles nærmest værre! I skal nok klare den og vokse endnu stærkere! Al held og lykke til jer begge! Hils ham og tak ham for hvad han gør for vores land! Kh. Cæcilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej Cæcilie,
      Tusind tak for din kommentar, og ja du har helt ret i, at man for alvor nok bliver bekræftet i om man har fundet den rigtige partner her i livet!
      Mange tusinde tak søde, du må have en rigtig dejlig jul, når kæresten kommer hjem fra Oksbøl 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Nåh ja – og så et lille råd; lad være med at bekymrer ham med ting, som han alligevel ikke kan gøre noget ved. Man tænker måske ikke over det som pårørende, men det er naturligvis også hårdt at være udstationeret – og ting der sker hjemme i DK, som for os virker som dumme og irriterende problemer, kal påvirke negativt, når man er i en situation på en udsendelse, hvor fokus er drøn vigtigt! Prøv at lad være med at belemre ham med “ligegyldige” hverdagsproblemer osv. Det fandt jeg i al fald ud af, virkelig ikke kunne betale sig og ikke kom nogen til gode. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Taaaak, det råd er i den grad noteret! Og ja, det kommer jo slet ikke nogle af os til gode, og det giver jo kun dårlig stemning. Tak fordi du deler den erfaring! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du grøn når dine elapparater går i sort?