Tiden løber stærkt og jeg har svært ved at følge med

Årsdag og udsendelse

I dag har M og jeg årsdag. I to år har vi været kærester, og i 3 år har vi været sammen. Ja han var lidt af en sløv banan til at få stillet det store spørgsmål, men hele den seance, og hvordan vi mødte hinanden, kan du læse om i indlægget her: Ens i tøjet, ucharmerende mængder af sushi og mayo, kostbarhed, højdeskræk og starten på det helt rigtige.

2 år er længe. Og så alligevel.. Når jeg ser tilbage på de sidste to år, og så synes jeg faktisk de er gået ret stærkt. Vores forhold har udviklet sig enormt meget, hvilket uden tvivl skyldes alle de hårde situationer livet har kastet over os, måske mest nok mig. jeg kunne godt skrive en laaang kærlighed roman om mine følelser og bla bla bla, meeeen nej. bare nej. I stedet vil jeg hellere bare lige sige, at jeg selv har været i et par forhold før jeg mødte M, og jeg havde en eller anden forestilling om, hvordan sådan noget fungerede. De viste sig jeg tog helt fejl. Mit forhold med M er noget helt andet. Vi er et team. Et rigtig godt team. Vi løser livets udfordringer sammen og snakker, som i snakker, ikke råber, skriger eller snerre af hinanden, når vi er uenige. Sommetider er vi meget uenige, men vi snakker stadig pænt til hinanden. Det er sket et par gange, at jeg har følt mig uretfærdigt behandlet, trådt på og ked af det, men trods det, så har vi snakket om tingene, løst dem og gjort det klart for, hvordan vi undgår en lignede situation en anden gang. Der er ingen jalousi i vores forhold, men en helt masse respekt og loyalitet. Og det er, rent ud sagt, helt fantastisk!
I mine tidligere forhold har jeg oplevet at kærlighed gjorde virkelig ondt, og på et tidspunkt i mit liv, troede jeg faktisk at det bare var en del af gamet. Det med at såre hinanden for at få noget opmærksomhed, det med at skændtes og true hinanden med at skride, så man kunne få bekræftet at det ikke var det man ville. Mavepinen, tårerne og skænderier til langt ud på natten. Jeg troede det var en del af et forhold og at elske et andet menneske..
Jeg skal selvfølgelig ikke være dommer på, hvornår et forhold er rigtigt og hvornår det er forkert, og jeg tænker at der er lige så mange måde at opleve og forstå kærlighed, som der er mennekser. Jeg tror endda, at nogle oplever skænderierne og jalousien som en del af spændingen i forholdet. Og sådan er vi jo så forskellige. Vigtigst med kærlighed er at det gør en glad. Følelsen af at elske et andet menneske, men endnu mere følelsen af at blive elsket. Nå, men ikke mere regnbuebræk herfra.

Jeg er på døgnvagt på ambulancen i Aarup i dag. I går var jeg på vagt i Odense og ugen før havde jeg også en del vagter i Odense. M og jeg har ikke set hinanden så meget over de sidste 10 dage, desværre, og snart skal han udsendes. Jeg synes dagene går stærkt i øjeblikket, og jeg har simpelthen så svært ved at forene mig med tanken om, at der snart går 4 måneder før jeg ser ham igen, ja for han kommer heldigvis hjem på en lille ferie i det halve år han skal være væk. (Hvilket er meget prisværdigt!!)

Men skal jeg være helt ærligt, så mit overskud altså lille i disse dage. Jeg plejer ellers at være sprudlende med energi, engageret i min træning og klar med nye opskrifter. Og lige nu, så er jeg virkelig ikke nogle af delene. Jeg vil egentlig bare gerne bruge min tid med M og ikke se på hverken min mobil eller computer i den tid jeg er sammen med ham.

Min hjerne står dog ikke stille, den flyder med et hav af ideer der skal føres ud i livet, så snart M er sendt afsted og jeg er igennem min sidste eksamen. Hvad sker der i øvrigt også for, at de to ting ligger oveni hinanden?! Det er så ufedt som noget kan være.

I forhold til udsendelsen, så har vi virkelig haft mange gode snakke gennem vores ferie i Norge henover nytåret. Jeg er efterhånden ikke nervøs for at han skal afsted, men bare træt af det faktum, at vi ikke ses i så lang tid.
Jeg har fundet en masse positive ting frem som jeg skal have styr på når han er rejst, og det giver ro i maven. Tanken om alt det der skal foregå, særligt her på bloggen, giver mig enormt meget blod på tanden for de måneder, hvor han er væk. Så jeg er på ingen måde nervøs for at komme til at sidde og kede mig, tværtimod. Der bliver nok at se til! Og jeg glæder mig meget, særligt at dele det hele med alle jer – så jeg håber i bære over med mig i denne stille periode.

Da jeg skrev ud om råd til at håndtere udsendelsen, fik jeg rigtig mange beskeder tilbage fra andre både kvinder og mænd, som står i selv samme situation som mig, måske ikke lige nu, men så om et halvt eller et helt år. Derfor vil jeg gerne dele alle de råd som jeg modtog i et samlet indlæg, så i også kan drage lidt nytte af det og måske gøre det nemmere for jer selv og ham/hende der skal udsendes.
I de aftner og dage, hvor jeg ikke har haft mulighed for at være sammen med M, har jeg brugt tiden på at lave en helt særlig gave til ham, som han skal have inden han rejser. Min idé til gaven deler jeg også gerne, men ja, det kan selvfølgelig først ske, når han selv har fået den!
Der er også mange som har spurgt på, hvad jeg sender derned til ham af pakker, og det har jeg egentligt været en del i tænkeboks over. Jeg tænker jeg deler det med jer hen af vejen.

Kan i have en rigtig dejlig dag,
Smil fra C.

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tiden løber stærkt og jeg har svært ved at følge med