Derfor er bakspejlet lille og forruden stor

Tiden løber stærkt og jeg har svært ved at følge med

Ja der sker godt nok ikke så meget herinde i øjeblikket. Og det er meget mod min vilje. Men årh for pokker altså. Jeg er max presset i tiden. Det kører hårdt på med arbejde, i denne uge har jeg over 70 timer i forbindelse med ambulancen. Derudover knokler jeg med at forberede mig på min afsluttende eksamen i ambulancefaget, som jeg skal til nu her om nogle uger. Og så er M jo på vej ud af døren – han skal udsendes et halvt år. Så samtlige vågne timer bliver i øjeblikket brugt enten med næsen i bøgerne, på ambulancen i Odense,  eller hjemme hos M i Holstebro.

Det betyder at min lille lejlighed i Odense sejler i en blanding af vasketøj og nullermænd, min mailboks er overfyldt og mit hoved en smule forvirret. Men jeg gjort op med mig selv at jobbet, uddannelsen og M er de tre vigtigste ting i mit liv lige nu, og så må alt andet vente.

Jeg har ellers så meget jeg gerne vil dele med jer. Særligt vores fantastiske tur til det nordligste Norge, hvor vi så et hav fyldt med hvaler og spækhugger, en nattehimmel fyldt med stjerner og det smukkeste landskab dækket i sne. Vi havde selv strikket vores tur sammen, og jeg vil så gerne dele erfaringer og tips med jer, så i også kan få indfriet jeres polar-eventyr. Men jeg håber i vil bære over med mig i denne periode, hvor tiden simpelthen løber fra mig, uden jeg kan nå at følge med. Både M’s afrejse dato og eksamen kommer bare tættere og tættere på, og jeg føler mig snart kvalt i mit eget forsøg på at prioritere min tid rigtig, uden jeg har dårlig samvittighed over noget. Det er ikke fordi M stiller nogle krav, udover at jeg skal gøre det som jeg selv mest har brug for, om det så er at læse eller ses med ham. Og det kan altså være intet mindre end utrolig svært at finde ud af hvad man selv gerne vil, når hjernen vil læse men hjertet vil holde i hånd og ligge i ske. Jesus altså. First worlds problems – I know. Men det er nu sådan landet ligger, i hvert fald i Caroline-lejeren.

Jeg håber i alle har haft en skøn jul og er kommet godt ind i det nye år. 2019 bliver meget spændene for mig, men lige nu har jeg det som om, at året først rigtig starter efter uge 5, hvor M er rejst og eksamen er overstået. Så kan jeg endelig ånde ud og få noget ”mig-tid” igen. Og (hvad fanden) sker der også for, at M’s afrejse dato ligger oveni min sidste eksamen. Det er, på godt nordjysk, fandme træls.

Hvis du ikke har fået startet dit år men en fyldt grøntsagsskuffe eller et nyt medlemskab i fitnesscenteret, så kan vi to være på hold sammen. Jeg har ikke tærnet i 3 måneder og det tætteste mit køleskab har været på at se grøntsager, var et glas med syltede agurker. Som jeg skulle bruge til en burger. Ja jeg er typen der beholder min pickles i min coinoffer.

Kan du have en dejlig dag, så vil jeg vende tilbage til bøgerne om Den Præhospitale Patient.
Smil fra C.

2 kommentarer

  • Pia

    du er simpelthen dejlig – jeg elsker dig – og gid jeg kun tage din eksamen læsning for dig……..nå nej du stiler højere end -00 !!! så kan jeg tage Mathias………nå nej han stiler efter noget på 26, eventyrlysten, smuk, dejlig og for det meste altid er smilende og positiv…..OK, men jeg er her, hvis du kan bruge mig til noget andet……<3 pas godt på dig selv
    knus mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Puha, det lyder travlt. Pøj pøj med eksamen og nyd den sidste tid med M inden udsendelse. Så skal os læsere nok komme susende tilbage på bloggen, når du finder tid til dén igen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor er bakspejlet lille og forruden stor