5 tegn på din kæreste er udsendt

2 uniformer, 1 pige

Indeholder reklame for Forsvaret.

I tirsdags kørte jeg fra Holstebro til Odense for at møde ind på døgnvagt på ambulancen. Onsdag morgen kørte jeg så direkte fra døgnvagten i Odense til Nordjylland, hvor den har stået på arbejde for Forsvaret i Frederikshavn frem til i dag. Om få timer køer jeg tilbage til Holstebro, og imorgen tidlig møder jeg igen ind på en døgnvagt i Odense.
Nogle vil nok mene, at det er aaalt for meget. Men jeg synes det er lige tilpas, tænk at have 2 x drømmejob! Det er altså for fedt!

Alt uddannelse er nu afsluttet i forhold til ambulancen, og jeg er blevet fastansat på station Odense S. (Dalum) sammen med en rigtig god makker! Det er jeg virkelig taknemmelig for. Tilmed i en døgnvagtsstilling, hvilket betyder, at jeg har 1 døgns arbejde – 3 døgn fri – 1 døgns arbejde – 3 døgn fri – etc…
De mange fridage giver mig muligheden for at lave en masse andet, som fx at undervise for Forsvaret.
Jeg har tidligere været soldat i et par år og er udannet konstabel med speciale i sanitet, altså førstehjælp. Efter jeg i 2016 sagde op i Forsvaret gik der et par år, hvor jeg slet ikke havde noget med det at gøre, lige indtil de ringede en dag og spurgte om jeg kunne være interesseret i en rådighedskontrakt som sanitetsinstruktør. Et mega fedt jobtilbud jeg simpelthen ikke kunne sig nej til. Jeg havde en fed tid i Forsvaret, selvom det af og til var ufatteligt hårdt, da det hele faldt sammen med en meget svær periode i mit liv, hvor min far ofte var kritisk syg. Så at få en chance for at få den camouflagefarvet uniform på igen blev jeg nød til at sige ja til! At stillingen så tilmed handler om at dele ud af viden og træne andre op i at redde liv er jo for fedt! Og pisse udfordrende.
Jeg har altid været meget usikker, og som i ved, lider jeg er meget af eksamensangst. Så derfor er det for mig en kæmpe udfordring at skal stille sig op foran 20 mennesker og fortælle og forklarer om det ene eller det andet. For mig er det næsten angstprovokerende at “alle øjne er på mig” og at folk stiller spørgsmål, som jeg måske slet ikke kan svare på.. Altså bare når jeg selv sidder til undervisning, så bliver jeg nervøs når jeg rækker hånden op og vil svare på et spørgsmål – fordi hvad nu hvis det er forkert det jeg siger?
Netop den usikkerhed og hele udfordringen i at skal stå og snakke og fortælle foran mange mennesker er noget jeg virkelig får lov til at arbejde med nu, og det er jeg mega glad for! Fordi jeg er dælme træt af, at være plaget af den lille djævel på min ene skuldre, der spreder usikkerhed omkring mig selv så snart jeg åbner kæften i en lille forsamling. Så det er så fedt endelig at kan få smølfesparket den laaang ud af mit hoved.

At have disse to uniformer betyder rigtig meget for mig. Jeg er enormt stolte af dem begge, og de repræsentere begge en stor del af mig: at kunne hjælpe andre, og gøre den afgørende forskel for et andet menneske.

Min egen vej gennem Forsvaret startede med værnepligten i 2014 i Skive. Herefter fik jeg muligheden for at tage min HRU i Aalborg, hvorefter jeg blev fastansat i stående styrke hos sanitetstropperne.
Som sagt var det en hård tid grundet personlige årsager, men det var også en tid, hvor jeg udviklede mig enormt meget personligt, og fandt en side i mig selv som jeg slet ikke kendte til. Jeg mødte en flok fantastiske mennesker, som jeg den dag i dag stadig holder godt fast i. Og så var det jo også her, jeg fandt ud af, hvad det egentligt var flammen inden i mig brændte for. At blive ambulanceredder har nemlig ikke altid været drømmejobbet, faktisk stilede jeg efter noget helt andet, hvilket også var derfor jeg egentligt tog min værneligt… men det kan du læse meget mere om her: Ambulanceredder var ikke altid drømmejobbet

Nåe ja, og så var det jo også i Forsvaret at jeg mødte M, og det må jo siges at være noget af det absolut bedste der er kommet ud af det! Men hvordan vi mødte hinanden og startede med at date kan du læse i indlægget her: Ens i tøjet, ucharmerende mængder af sushi og mayo, kostbarhed, højdeskræk og starten på det helt rigtige.

Et stort glad smil fra C.

PS
Som jeg fik sagt på min lille insta-video i går, så er der nu mulighed for at få stillet din nysgerrighed for, om Forsvaret er noget for dig! Forsvaret afholder nemlig National inspirationsdag for Kvinder d. 8. og 9. maj. Her vil det være muligt at få stillet alle de spørgsmål du ligger inde med, få smagt på en feltration, tage udfordringen op med forhindringsbanen, prøve at have et gevær i hænderne og meget mere.

Egentlig er der ikke forskelsbehandling mellem kønnene, da man i Forsvaret ikke er mand eller kvinde, men soldat. Dog er det jo lidt af en drengeverden, som man som kvinde jo lige skal tage tilløb til, og det kan denne dag altså hjælpe med! Dagen er særligt tilrettelagt for kvinder, så du kan få et indblik i, hvad muligheder og uddannelser der findes i Forsvaret, også som kvinde.
Læs mere om inspirationsdag for Kvinder her: National inspirationsdag for kvinder

 

 

 

1 kommentar

  • Asta

    Hej Caroline
    Jeg har selv lige fået min indkaldelse til forsvaret (godt nok ikke hæren, men beredskabsstyrelsen).
    Jeg glæder mig utroligt meget, men tænker lidt på, hvor god i form man “burde være”. Hvad kan du give af råd til at komme i god form inden forsvaret?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 tegn på din kæreste er udsendt