1 uge med kostplan og træningsprogram

Cheat meals og flad mave

Som jeg fik skrevet i gårsdagens blogpost, så er der 1 måltid om ugen, hvor jeg må spise lige hvad jeg vil..

Læs indlægget her: 1 uge med kostplan og træningsprogram

Og det er egentlig noget som jeg gerne lige vil tale med jer om! Eller “skrive”? .. Det moderne ord “cheat-meal”… Altså den ene gang om ugen hvor man må spise lige som man vil. Jeg synes det er skørt det hedder cheat-meal. Hvem er det du snyder? Dig selv? Din krop? Din kostplan? Jeg snyder sgu ikke nogen. Jeg NYDER til gengæld at jeg denne ene gang om ugen kan spise en pizza med dressing, en skål nachos med overdreven ost, en pose popcorn med en øl, en stor platte sushi og indbagte rejser, en kæmpe skål chips med en endnu større skål dip eller hvad end jeg nu lige har lyst til!
Og så kan man jo sige, at det kan du jo gøre hver dag, hvis ikke du er på kostplan. Jaja, nuvel. Det kan jeg godt, men det hjælper mig ikke helt mod målet om at blive sund, fit og stærk igen. Så den parkere vi lige her, og vender tilbage til “cheat-meal” ordet. Det tror jeg altså simpelthen, at jeg bliver nød til at døbe om til “reward-meal”. Fordi det er lidt mere sådan jeg ser det! En belønning for at have holdt mig fra kagedåsen i en hel uge! Og det skal fejres med et måltid efter eget ønske!
Se mere om kostplanen, inkl. opskrifter her: Et indblik i kostplanen

Og ja, så kan vi jo selvfølgelig godt tage snakken om, hvorvidt det overhovedet er rigtig eller forkert at spise 1 måltid om ugen, hvor man selv bestemmer, og om det overhovedet hører under “balanceret kost”, om det virker hvis man vil tabe sig og bla bla bla. Men det gider vi slet ikke at diskutere, fordi det jo mig og min krop der er på kostplan, og det behøver andre nødvendigvis ikke at blande dem selv eller deres krop ind i.

Men når alt det vrøvl så er sagt, så skal dommen efter den første uge lyde: Her går det godt!

Den mere varierende mad med bedre ernæringsindhold har klart medvirket til, at jeg har fået en flad mave! Ikke at jeg nødvendigvis har tabt mig, men jeg er slet ikke oppustet mere. Oppustet mave er noget jeg har døjet rigtig meget med. Hvergang jeg har spist har min mave jo opført sig som om jeg har slugt en badebold, med luft i! Men det er slut nu. Min mave er blevet mere flad, og den flade form holder selvom jeg lige har spist. Der er dog ingen tvivl om, at den oppustelig mave er tilbage på sin plads, så snart jeg så kører i skuffen igen som om jeg aldrig ser mad mere i mit liv (læs: Caroline ved en buffet). Så det forsøger jeg at holde mig lidt fra. Men det er nu altså lidt en befrielse i sig selv, at vide at den oppustet mave altså kan bekæmpes, så længe man spiser ordenligt mad og ikke over propper sig selv.

Nå men i skrivende stund er jeg på døgnvagt på ambulancen, hvilket betyder, at jeg i hvert fald ikke får trænet idag.. Og imorgen når jeg har fri  her i Odense står den på morgenmad med de bedste kollegaer for at flere mit svendebrev, og så kører jeg direkte videre  til Aalborg, hvor jeg har nogle møder og så skal jeg lige forbi revisoren bagefter og have styr på regnskabet… Og så er den dag vist også væk! Så der bliver det nok heller ikke til så meget træning.. Torsdag og fredag er jeg på arbejde i Forsvaret, så der håber jeg, at der bliver tid til lidt træning! Og lørdag er jeg tilbage på døgnvagt på ambulancen i Odense.. Så ja, denne uge er lidt usikker med træningen, men en lille løbetur bør der blive plads til, og så må jeg ellers bare gøre det så godt jeg kan.

Smil fra C.

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 uge med kostplan og træningsprogram