Historien om os og Det Glade Ishus.

De 5 faser på handy(wo)man-listen

Den berygtede liste. Som ingen kender til. Fordi det er en jeg har opfundet. Men som måske flere græsenker alligevel kan genkende, fordi de har været i en eller flere af faserne, eller måske dem alle sammen? Og hvis du er en af dem, som snart står til at blive græsenke, så kan du helt sikkert gøre brug af at vide lidt om denne liste på forhånd!

De 5 faser på handyman-listen:

Fase 1)
Når man går derhjemme og er lidt for meget alene, så har man ualmindeligt meget tid til at gå og irriterer sig over småting man synes der skal fikses. Særligt hvis man lige er flyttet i hus, som jeg fx lige er, godt nok sammen med M, men han har jo ikke været i huset endnu grundet udsendelsen. Men altså, det der sker her er, at man så laver en laaang liste over alle de ting man gerne vil have fikset så snart handymanden er hjemme igen. Og det kan være alverdens ting, lige fra hylder der skal sættes op, højbede der skal laves og plantes, en græsplæne der skal fræses, bålplads og udekøkken der skal bygges, og meget meget mere.. Listen den er som sagt lang!

Fase 2)
Utålmodigheden indhenter en og man får på en eller anden måde overbevidst sig selv om at man sagtens kan selv! Og så begynder man simplethen bare på det projekt der virker aller sværest, fordi man bliver overmodig og tænker, at hvis jeg kan klare dén opgave, så kan jeg med lethed klare alle de andre også!

Fase 3)
Det går op en, at man både har slået en større dej op end man kan bage og har gabt over alt for stor en mundfuld… Man når nemlig til et punkt, hvor livet åbenbart slet ikke hænger sammen uden en handyman. Der er intet her i livet der er i vatter uden en handyman har sørget for det – åbenbart.

Fase 4)
Mirakler findes, det gør stædighed også! Og en sammenblanding af det sørger for at man på en eller anden måde får det helt umulige projekt i mål alligevel!

Fase 5)
Når sidste søm er slået i, græsset fræset rundt og vendt, bådpladsen er bygget og hylden hænger i vatter så får man en følelse af, at man er verdens sejeste og mest uafhængige kvinde verden! ..

Og så står jeg der, med armene over kors og det store selvfede smil på, som om jeg selv har været igennem alle 5 faser på handyman-listen med bravour.. Men.. Hvad angår mig selv og min lange handyman-liste samt igangværende projekter, ja så må jeg bare blankt konstatere at jeg stadig befinder mig et sted mellem fase 2 og 3. Fase 1 er gennemgået mange gange, listen er lavet og få projekter er også søsat. Men fase 3 har også indtrådt og jeg tror det er meget godt at der nu er under 3 uger til M kommer hjem! 3 UGER! Det er altså lige om lidt! Jeg glæder mig helt åndssvagt meget!

Nå men det var såment bare lige et skørt lille indslag med mine ualmindelig gode humor..
Imorgen kommer der en status på køkkenet – eller mangel på samme…

Smil fra C.

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Historien om os og Det Glade Ishus.