En hård nedtur blev til en kæmpe optur! Men vælger vi selv?

Hvorfor kostplan? Du er da ikke tyk?

Ååååh. Nej. Jeg er ikke tyk. Men jeg var sådan set heller ikke klar over, at kostplaner kun var for tykke mennesker. Hvad med alle dem der gerne vil tage på? Dem der gerne vil blive stærkere? Dem der gerne vil have sundere vaner? Hvad med dem? Og nu er Danmark jo heldigvis et frit land, hvor man helt selv bestemmer over sin krop, sin tallerken og sit liv.

I knap 5 måneder har min kost været totalt ustruktureret og min træning nærmest ikke eksisterende. Jeg har været syg i 2 af månederne (lungebetændelse) og 3 af månederne har jeg bare ikke haft lyst, tid eller overskud til at træne. Og kosten har bare sejlet. Jeg har spist aaalt for meget junk, fordi det bare skulle være nemt.

Men det er slut nu. Jeg hader når jeg rammer de perioder i mit liv. Men det sker altså af og til, og denne gang var perioden ret lang. Men nu, efter jeg endelig har bestået min afsluttende eksamen og er færdiguddannet, så er der automatisk kommet mere energi på kontoen og mit overskud er vokset gevaldigt! Så nu skal jeg altså tilbage på sporet af den sunde kost og daglige træning!

Jeg elsker at være i god form, og jeg elsker den energi som god og nærende mad giver mig! Jeg kan tydeligt mærke forskel på, hvordan mit humør, min energi og mine tanker følges med min kost og træning. Spiser jeg dårligt mad og ikke får trænet i lang tid, så bliver mit humør dårligt, jeg får kortere lunte, jeg er træt og negativ i mine tanker. Men når jeg derimod fylder min krop med god mad og får trænet, så er det hele omvendt. Jeg er glad, sover bedre, har meget mere energi, jeg smiler mere og bedst af alt, så har jeg generelt en positiv holdning gennem hele dagen. Og når jeg går i seng om aftenen kan jeg mærke, at jeg har det godt inde i mig selv, fordi jeg har haft en dejlig dag! Og det er fedt! Det vil jeg tilbage til.

Jeg er ikke selv ekspert på området. Jeg har hverken titel som personlig træner eller kostvejler – men det er der så mange andre der har. Derfor har jeg købt (ja, jeg har selv betalt) en skræddersyet plan for både træning og kost hos en professionel! Og sådan som jeg ser det, så er det lagt i kakkelovnen til at det bliver rigtig godt! Jeg er i hvertfald allerede på rette spor med både træningen og kosten, og glæder mig til at se hvor langt jeg er om en lille måneds tid!

Jeg føler, at jeg gør noget rigtig godt for mig selv, når jeg fylder min krop med god mad på daglig basis og sørger for at holde mig i god form! Det er min måde at højne min egen livskvalitet på. Hvad gør du? Kostplan og træningsprogrammer er jo ikke vejen frem for alle, så jeg er nysgerrig! Jeg ved, at for M er livskvalitet et stort stykke kage. Haha. 

Imorgen giver jeg et indblik i dagens kost!
Smil fra C.

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hård nedtur blev til en kæmpe optur! Men vælger vi selv?