Så blev det (fandme) endelig maj!

Det bedste og det værste ved at være flyttet

Det er nu 2 måneder siden jeg flyttede til Holstebro i et skønt hus sammen med M. M har godt nok ikke været i huset endnu, men det kommer han jo meget meget snart, når han kommer hjem på ferie fra sandkassen.
Du se billeder af huset da vi overtog det her: Her er huset!
Men jeg kan huske da jeg offentliggjorde at jeg flyttede, at mange undrede sig. “Hvad er det liiige du vil i Holstebro, når du arbejder i Odense?” og “Hold nu kæft, hvor får du langt på arbejde, det bliver du helt sikkert træt af!”. Du kan læse her, hvorfor valget faldt på Holstebro: Vi flytter sammen i et hus!

Så nu tænker jeg lige, at jeg vil lave en lille status over, hvad det bedste og det værste ved at være flyttet er. Og så må vi jo håbe, at alt det gode længe overskygger det dårlige!

Det bedste:
Det absolut bedste er uden tvivl, at jeg nu er flyttet sammen med M. Vi har ofte snakket om, at vi rigtig gerne ville flytte sammen, men det har bare ikke været muligt før nu. Derudover, så er det bedste klart også det dejlige hus vi bor i. Det er ikke nyt, men det er ny istandsat, og senest er hele køkkenet blevet renoveret! Jeg elsker det her dejlige hus, hvor vi har 160kvm at boltre os på! Der er store vinduer og en terrassedør i stuen, så der er så skønt og lyst alle steder. Og så har vi en stor have! Faktisk har vi to haver, både en foran og en bag ved, sammen med 2 terrasser. Det er altså skønt!
Noget af det bedste ved at være flyttet er helt sikkert også vores nye naboer. De er de sødeste og jeg har allerede talt meget mere med dem, end jeg nogensinde gjorde med de naboer jeg havde i 2.5år i Odense. Det er virkelig prisværdigt at bo ved siden af skønne mennesker man kan tage en sludder med over hækken. Og så har de tilmed den sødeste hund, som jeg nyder at gå tur med! 
I Odense var jeg meget alene, jeg havde kun 2 venner, som jeg i øvrigt næsten kun så når det drejede sig om træning. Men ellers sås jeg faktisk kun med folk når jeg var på arbejde. Det gjorde, at jeg blev rigtig god til at være alene. Jeg synes ikke jeg på nogen måde var ensom, men fik tvært imod lært at hygge mig i mit eget selskab. og det er i den grad kommet mig til gode, nu hvor M har været væk siden januar. Men altså, selvom jeg troede, at jeg i første omgang ville starte helt fra nul her i Holstebro, så har det slet ikke været sådan. Jeg har faktisk en del venner her i byen, også venner som jeg ses med uden for træning. Og det er virkelig dejligt. Det har været rigtig godt for mig ikke at være så meget alene, selvom det nu også er noget jeg nyder og værdsætter.

Det værste:

Ja det må jo nok blive køreturen til og fra arbejde. Men altså, så slemt er det virkelig ikke. Jeg har 1 time og 45min på arbejde, men jeg kører jo kun hver 4 dag. Og det er ikke engang fordi jeg sidder i bilen og irriterer mig over turen. Mærkelig nok har jeg lært at nyde den som den er, se på landskabet og nyde roen. Jeg giver mig selv lov til at få ryddet op i tankerne, brainstorme nye tiltag til de sociale medier og får ringet til alle dem jeg savner. Tit og ofte når jeg også lige at vende verdenssituationen med min søde mor og far. Men det værste ved at være flyttet så langt væk fra arbejdspladsen er, når vækkeuret ringer kl 04.40. Der kommer nok til at gå noget tid, før jeg vender mig til det. Men igen, det er jo heldigvis kun hver 4. dag. 
Det jeg uden tvivl savner mest ved at bo Odense er mit træningscenter. Jeg eeelsker Repeat fitness og synes det er det fedeste center! Jeg er top motiveret for min træning bare ved tanken om at træne dér. Udstyr, lyd og lys er bare helt i top, og det er der bare intet af her i Holstebro. Jeg træner i det fitness-rum der er på kasernen, og det er såment ganske udemærket. Men heller ikke mere end det…
Men som jeg har lært af M, så er der ikke nogen grund til at bruge energi på ting vi ikke kan gøre noget ved. Som fx at jeg har langt på arbejde eller skal stå tidligt op – eller jo, det kan jeg jo godt gøre noget ved, jeg kan jo bare flytte tilbage, men netop denne køretur og vækkeuret bliver med længder vejet op af at at bo her i det her dejlige hus sammen med verdens bedste M!

Og apropos træning, så vil jeg stemple ud af kontoret og hoppe over og træne! Det fik jeg jo ikke gjort igår, fordi jeg simpelthen ikke orkede. Sådan nogle dage har jeg nemlig også! Og det er fuldstændig tilladt at trække stikket og bare sige “det bliver simpelthen ikke i dag” helt uden at man skal have dårlig samvittighed over det – husk det!

Smil fra C.
PS kan vi lige være enige om, at når M kommer helt hjem i august, så skal vi altså have huuuund?! (det vil jeg SÅ gerne!)

 

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så blev det (fandme) endelig maj!