Han er hjemme på dansk sikker jord!

Shopping til vores nye stue

Indeholder reklame for Mani Pine

Stuen har som det eneste rum været et jeg slet ikke har indrettet selvom jeg flyttede ind i februar. Vi har ikke rigtig de møbler der skal være i det her rum. Hverken spisebord, sofa eller andet. Så det skal vi have fat i, og skal vi har skabt det skønneste hjerterum. Et sted, hvor man slet ikke er i tvivl om, at her bor vi, med de interesser vi har og hvor hyggestemningen er helt i top!

I sidste uge solgte jeg min lille sofa, 4 stole, og spisebord, og så hentede vi vores nye spisebord. Det fineste plankebord lavet i amerikansk valnøddetræ. Det er så super flot og varmt! Det er lavet hos Mani Pine i Aalborg, hos nogle herlige nordjyske gutter. M har nogle originale Eames stole, tilbage fra den tid, hvor de blev lavet i glasfiber og med korte ben. Derfor passer de ikke til en normal højde på et spisebord, men det er ikke noget problem hos Mani Pine. De får fremstillet et par bordben der passer til højden på stolene, så det er jo bare perfekt! Hele bordet er lavet ud fra vores ønsker og mål, og det har givet os mulighed for at få et plankebord til 6 personer, der passer perfekt ind i vores stue. Det er virkelig flot.

Jeg ved ikke om i kan fornemme det smukke varme bord ud fra de her få billeder, hvor vi lige er ved at sætte ben på, men der kommer en her update af rammet når alle møblerne er kommet og det hele kommer til sin ret, i stedet for at stå mellem flytterod og papkasser..

Sofaen. Den historie er skør!
Mens M har været væk, og jeg har flyttet ind for os i vores hus, så har sofaen været lidt af et emne for os, når wifi forbindelsen har været god. Jeg ville gerne have en U-sofa, og M ville gerne have en chasielong sofa. Vi har dog hele tiden været enige om, at den skulle være lysergrå.. De af jer som har fuldt med på instagram i noget tid, har set, at jeg i marts var ude og kigge på en stor flot chaiselongsofa i lysegrå, en rigtig flyder-sofa, som vi endte bestille hjem. Der var 6 ugers leveringstid, men den skulle nok nå at komme hjem inden M, så stuen kunne stå lidt mere fint til han kom ind af døren. Det skete dog ikke. Efter 6 uger begyndte jeg at rykke for sofaen, og i uge 7 måtte Sofa-producenten så ringe til mig, nu 3 dage før M kom hjem, med beskeden om, at den der sofa vi havde bestilt desværre ikke ville blive leveret, da de simpelthen var gået konkurs.
Nå. Som i NÅ!
Det var altså blevet til 7 ugers ventetid på en sofa der nu slet ikke blev leveret. Men som min morfar altid så klogt sagde, så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget andet, og når det nu skulle være, så passede det mig faktisk ganske fint. Og det synes M også! Nu havde vi nemlig muligheden for at tage ud og se på en sofa sammen, og det kunne jeg nu alligvel godt se det hyggelige i, selvom vi mulighvis skulle starte lidt forfra med at blive enige om, hvad for en sofa vi skal have.

Jeg havde mentalt placeret den kæmpe flyder ét sted i rummet, da det var det eneste sted den kunne være i den store størrelse, men nu hvor den jo ikke kom, og vi efterfølgende har fået fat i det flotteste spisebord, så ville jeg gerne flytte lidt meget rundt på indretningen, og hellere placere spisebordet på den absolut bedste plads, og så købe en mindre sofa. Den idé var M helt med på, da han kom hjem og så vores nye hjem.
Så ret hurtigt blev vi enige om, at det skulle være en noget mindre sofa, og kun et øjeblik efter det, havde M fundet en fin sofa. En grøn sofa. En grøn fin sofa. Ovenikøbet på tilbud. Selvom jeg ikke lige faldt pladask for den på nettet, så kunne jeg godt se, da vi var ude og se den i butikken, at den var ret fin. Tilmed så passer den ”army grønne” ret godt ind til vores stue, der nu ikke længere skal være helt lys og nærmest ”streil” i lokket. Men meget mere hyggeligt i mørkere toner. Det varme mørke pisebord med den grønne sofa. Og så har vi bestilit en fed fed lænestol i cognac læder. Det bliver seriøst så brand godt.

Tilmed har vi fundet en bogreol der skal males sort og på væggen at hænge, hvor der skal stå bøger og hænge billeder ved. Jeg synes en bogreol siger enormt meget om de personer der bor i huset; hvad de interesserer sig for, hvad de finder spændene osv. Det er ret personligt, men på en fed måde.

Og så kommer min trofæer også op og hænge! Det bliver så flot, en fed stil på en meget hyggelig måde. Jeg glæder mig rigtig meget til det færdige resultat!

Jeg håber snart alle møblerne er her, fordi jeg tripper virkelig for at vise dem til jer! Og hele udtrykket i stuen.

Men lige nu nyder jeg, at selvom vi fik huset for 3 måneder siden, og jeg egenligt har flyttet det meste ind for os og pakket kasserne ud, så er det dejligt at få lige flytterod og indkøb af nye møbler sammen. Det lever 200% op til alle de snakke vi førhen havde om, hvad der skulle ske den dag vi fik muligheden for at flytte sammen. Pizza fra papkassen, og øl flasken, midt på gulvet i vores nye stue til udsigten af en solnedgang. Jeg er ikke bare glad, men fuldstændig lykkelig.

Et dejligt stort smiil fra C.

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Han er hjemme på dansk sikker jord!