Det bedste og det værste ved at være flyttet

Står slankekuren stille?

Slankekuren… Ja det er vel det det er. Dog et ord jeg har et ret svært forhold til da ”kur” er = kortvarigt, og jeg mere stemmer for man laver ændringer der vil holde i det lange løb. Fx ændrer sine dårlige vaner til det bedre.

Men ikke desto mindre, så er det nu 1 måned siden jeg købte en skræddersyet kostplan og et træningsprogram. Planen herfra var egentligt at rette det hele godt og grundigt op og få sendt mig selv på rette kurs, men ved i hvad? Nogle gange, så er tingene bare ti gange lettere sagt end gjort.
Læs også Hvorfor kostplan? Du er da ikke tyk?

Første uge gik som smurt, ingen problem. Maden var kreativ og god, træningen hård og svedig, og kroppen glad og tilfreds. Anden uge blev kosten knap så god, træningen næsten ikke klaret og kroppen blev træt. Tredje uge gik det hele i vasken.
Så hvis du sidder derude, og har prøvet at give det hele en skalle, men så er endt med at løbe panden totalt mod muren – ta’ det roligt, you are not the only one.
Se også indlægget: 1 uge med kostplan og træningsprogram

Og jeg tror vi er mange, der har forsøgt os med ”på mandag går jeg all-in” og så finde os selv ti dage senere, hvor vi er gået ”all out” fordi omvæltningen nok alligevel har været for stor en mundfuld, hvis man tilmed har stået i situationer, hvor det har været uoverskueligt at tage det sunde valg, frem for det lette.

For mig kom der særligt et køkken i vejen. Eller mangel på samme. Ugen før påske blev mit køkken revet ned, og det er faktisk først i sidste uge at det nye køkken kunne tages i brug. Tilmed er det faktisk først i dag, at det står helt færdigt! Så det har altså været en længere proces, hvor kogeplader, ovn og køleskab har været næsten ikkeeksisterende. Dertil kom der 288 timer på ambulancen, hvor maden bestemt også blev den lette løsning, og hvilket ikke altid er lig med den sunde.

Så altså, nu rammer vi uge 4, og selvom det ikke lyder som om det er gået særligt godt, så er det alligevel gået rimeligt! Jeg har i hvert fald tabt mig, imponerende nok! Og så er jeg endda også blevet noget stærkere! Og det er jo sådan set meget fedt, og et herligt bevis på, at man slet ikke behøver at være så firkantet.
Sidste opdatering for kostplanen var denne: 2 uger med kostplan og træningsprogram

Hvis vi skal tage det sådan helt stort på hvidt, og i centimetermål så ser det således ud:
Talje: 79 cm før, 74 cm nu.
Lår: 60 cm før, 59 cm nu.
Hofter: 86 cm før, 81cm nu.

Det giver i alt 11 cm! Så det er jeg da sådanset både stolt og tilfreds over! Og så glæder jeg mig da bare til at se, hvor vildt det bliver når jeg så faktisk går ”all-in” og giver den, den der skalle jeg skylder. Men det bliver ikke lige foreløbig. Fordi lige om lidt, så er M hjemme i på ferie, og så skal den stå på alverdens lækre måltider, rigelige mængder af rødvin og masser af hygge! Og når han så rejser igen, så tror jeg, at jeg vender tilbage til kostplan og træningsprogram.

Egentligt så handlede denne kostplan og træningsprogrammet for mig heller ikke om at nå en hvis vægt eller et særligt mål i taljen eller hofterne. Tværtimod så handlede det om, at genfinde rutinerne i træningen, og få lysten tilbage til at træne og spise sundt. Den har været væk længe og det har virket uoverskueligt at sende mig selv på den ”sunde sti”. Men det synes jeg nu er lykkes meget godt, trods de udfordringer jeg har mødt på vejen. Vigtigst af alt, så har jeg nu fået lysten tilbage til træningen, som nu endelig er noget jeg begynder at prioritere i min hverdag igen! Det i sig selv er for mig en god sejr!

Men nu vil jeg stoppe skriveriet og smutte over og træne!
Mange spørg, om jeg ikke vil dele træningsprogrammet jeg kører, men da det jo netop er et jeg har betalt for, så kan dette ikke lade sig gøre. Dog vil jeg snart begynde at kører efter mit eget igen, og så deler jeg selvfølgelig med jer, med stor glæde. Det samme gælder de opskrifter jeg udvikler hen af vejen.
Find inspiration her: Et indblik i kostplanen

Smil fra C.

 

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bedste og det værste ved at være flyttet