Listen over ting man skal eje for at blive accepteret i villakvarteret

Det var hårdt at sende ham afsted igen

I mandags tog M tilbage til sandkassen, efter 3 fantastiske uger herhjemme på ferie. Selvom vi er over halvvejs i udsendelsen nu, så var det hårdere end jeg havde regnet med, at skulle sende ham afsted igen. Hvilket i grunden er mærkeligt. Fordi i modsætningen til, da han rejste i januar, så er der rent faktisk ro på nu. Det var der ikke i januar. Der stod jeg overfor min sidste eksamen i ambulance-uddannelsen, som jeg tilmed dumpede, men det kan du læse mere om her: Jeg dumpede min svendeprøve. Derudover fik vi også dette dejlige hus som vi bor i nu, hvilket betød, at jeg stod med 2 x flytninger, da vi ikke før har boet sammen. Det var drøn hårdt, og ved siden af alt dette startede jeg på en ny skole, i en ny klasse og skulle til en ny eksamen, i Hillerød. Så altså, jeg arbejde i Odense, flyttede til Holstebro og gik i skole i Hillerød. Det var et kaos uden lige, men omvendt, så blev jeg hele tiden holdt ved ilden og fik aldrig rigtig tid til bare at sætte mig ned og mærke efter, om jeg var glad, ked af det eller savnede M, fordi alting gik bare så stærkt, både omkring mig, men også indeni mig.
Du kan læse om min start på en ny skole, i en ny klasse og til en helt ny eksamen her:  En ny skole, en ny klasse, en ny eksamen og et 12tal!

Men nu er der ro på. Jeg er færdig med min uddannelse, jeg har fast arbejde og det skønneste hjem, som jeg deler med den dejligste mand. Lige nu skal jeg ikke nå noget, bevise noget eller gøre noget. Lige nu skal jeg bare nyde, hvor jeg er, hvilket er nemt, fordi jeg elsker det. Mit arbejde, mine kollegaer og mit hjem. Og så er det nu, at tiden til bare at sætte sig ned, og slappe af, trække vejret ned i maven og mærke efter. Det er nu tiden er til det, og når jeg gør det, så kan jeg mærke, at savnet virkelig ulmer. Det er hårdt at undvære hinanden så længe. Men det fandme også sejt at vi kan.

Bloggen her, har ikke været meget i brug i tiden, hvor M har været hjemme, og det er helt bevidst! Jeg ville nemlig bare gerne nyde 200% af han var her, og ikke leve efter en tidsplan og to-do liste, som jeg ellers ofte gør i min hverdag. Men nu er han jo rejst igen, og så er det altså fantastisk at kan genoptage bloggen, og have et fristed, hvor jeg kan skrive mine tanker, og dele alt, lige fra mine frustrationer til mine madopskrifter, træningsprogrammer og meget mere. Jeg elsker at skabe oplevelser i det her rum. Mit rum. Om oplevelserne for dig er, at du er ikke alene med nogle følelser, at jeg spreder glæde eller familien alligevel gerne vil spise broccoli nu, hvor det er i en helt ny ret, er virkelig bare fantastisk. Måske jeg også giver dig nye oplevelser i naturen ved at fortælle om mine egne og dele ud af erfaringer, tips og trick? Det håber jeg. Og jeg glæder mig til at dele endnu mere ud på netop dette område!

Så tusind tak til dig, som gider at læse med på både de gode og de dårlige dage, og som bliver hængende her på bloggen, selvom jeg til tider trækker stikket.

Men altså, nu er jeg tilbage, og det er dejligt!
I morgen handler bloggen om, hvad vi har lavet i de 3 uger, hvor M var hjemme på ferie!
God pinse søde du!
Smil fra C

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Listen over ting man skal eje for at blive accepteret i villakvarteret