2 sommersalater og en lækker kold sauce til grillmaden

Nu med YouTube-kanal!

Så skete det saftsuseme ENDELIG! Jeg har fået en YouTube Kanal! Woohooo.

Det er altså ret vildt! Jeg har tænkt på det SÅ længe, men har bare ikke haft modet eller overskuddet til at komme i gang. Jeg synes altid det er skræmmende at starte på noget nyt, særligt når man på forhånd ved man ikke er særlig god til det!
..Og med det mener jeg, at jeg på forhånd ved, at det ikke bliver lige i skabet, fordi jeg hverken har det rigtige kamera-udstyr, erfaring med at klippe videoer sammen eller i det hele taget at stå og lave mad mens jeg fortæller om det.

Meeen! Nu har jeg alligevel omsider kastet mig ud i det!
YouTube-kanalen er oprettet, den er offentligt og jeg har allerede smidt hele 2 videoer op!
Og jeg kan lige så godt sige det som det er: der er plads til en masse forbedring, men jeg er pave stolt!

Min YouTube-kanal skal handle om friluftsliv, lige som bloggen her og min instagram! I første omgang er emnet ”madlavning over bål”, dog har jeg SÅ mange fede ideer til alverdens videoer til min nye kanal, som alt sammen skal inspirer og hjælpe dig til at få en masse ud af friluftslivet.
Skulle du sidde inde med nogle gode forslag til videoer, så håber jeg du vil dele dem med mig i en kommentar herunder!

Jeg ved godt, at jeg lige nu er på det absolut laveste niveau i nybegynder-kategorien over at være en Vlogger (fed titel jeg egentlig lige har erhvervet mig..?) men jeg tror altså det her bliver hammer godt! Det håber jeg i hvert fald virkelig, virkelig, meget!

Men nu synes jeg, at du skal hoppe ind og se mine videoer! Den ene varer knap 5min og den anden 11min, så det er ikke noget der tager resten af din dejlige dag.

Og nu hvor du er inde på YouTube, så tryk gerne på Subscribe knappen – det vil betyde meget mere end nu aner!

Klik ind på min YouTube-kanal HER og se mine 2 første videoer!

Hvor er det altså bare vildt! i hvert fald for mig!
En kæmpe sejer endelig bare at få det her projekt skudt igang og jeg håber bare så inderligt at det bringer en masse godt med sig, måde til mig, men særligt også til dig! Det kunne være så fedt, hvis netop min nye video giver dig lysten til at få tændt op i bålet ude i haven og lave noget lækkert bålmad!
Og har du ikke en bålplads, eller adgang til en, så kan du altid finde et have af dem til fri afbenyttelse ude i naturen. Faktisk kan du bare google “Bålplads nær mig” og så kan du se et kort over dem lige i nærheden. Du kan også hente appen “Shelter”, som har et kort over både bådpladser, teltpladser og shelterpladser i Danmark!

Et stort og stolt smil fra C.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 sommersalater og en lækker kold sauce til grillmaden