Efterspurgt ingrediensliste til indkøb, og et stort tak til jer!

1 (fåcking) måned tilbage!!!

Endelig blev det juli. Endelig. Endelig. Endelig!!!
Det her er den sidste måned, hvor jeg skal undvære M.
I august kommer han hjem. August.
Om 1 måned. Én!
Jeg kan oprigtig slet ikke vente.

Jeg havde regnet med, at denne halvdel af udsendelse ville være langt nemmere end den første halvdel, men det synes jeg virkelig ikke den har været. Jeg synes den har været lige så lang, som den første. Og det har, pænt sagt, kraftedeme været hårdt.
Det er pisse hårdt at være alene.
Det er SÅ frustrerende at mangle.
Og det gør fåcking ondt at savne.

Hvis ikke du ved, hvorfor han er rejst, så læs mere her: M er rejst.

Mine følelser i, og om, hele den her udsendelse har virkelig været igennem den vildeste rutsjebane. Nogle dage har jeg været helt oven på, nærmest flyvende over, hvor godt jeg klarer det. Og dagen efter kan jeg stå og kigge ud i luften, uden at ane, hvad ben jeg skal stå på, for at komme gennem dagen. Nogle gange har jeg været super stærk og kunne tale længe om M, uden at stå med tårer i øjnene over savnet, andre gange har jeg ikke kunne sige et eneste ord. Nogle dage har jeg med lethed kunne forholde mig til savnet, andre dage har jeg følt totalt tom indeni og er blevet stærkt provokeret over andre skulle negligere den situation jeg står i med sætningen ”amen tiden går jo også stærkt”. Fordi gu gør den ej. Gu gør den fåcking ej. Den går pisse herrer langsomt. Det er evigheder siden det var januar. Og det er så længe jeg har undværet ham.

Læs også: WiFi-forholdet gennem FaceTime er ikke nok

Sætningen jeg har haft sværest ved at håndtere har nok været ”det må være dejligt at komme hjem, og så bare kan gøre hvad man vil”. Som om det er en luksus at komme hjem til et tomt hus. At være alene i sine omgivelser og inde i sig selv, når alt man ville ønske var, at når man kom hjem, så kunne man få et knus og et kys, og en at snakke med.

Læs også: Status på WiFi-forholdet

Men nu er jeg så tæt på endelig at have ham hjemme igen! Nu er jeg så tæt på, at få en hverdag, hvor den absolut største luksus bliver at have M hér. Til at kysse mig godnat, og godmorgen, til at snakke med, grine med, til at give et knus og til at holde om mig, når jeg kommer hjem fra en hård vagt. Jeg kommer aldrig til at tage tosomheden, kærligheden eller ham forgivet. Han er det dyrebareste jeg har, og det allerbedste menneske jeg kender.

En måned. Én. August!
Bare tanken får sommerfuglene til at flyve rundt indeni.
Det bliver det allerbedste.

Jeg ved ikke hvad vi skal lave endnu, andet end at vi har talt om at tage på en lille ferie. Du kan læse her, hvad vi lavede, da han i maj var hjemme på en lille ferie:
Det har vi lavet mens M var hjemme på leave (DEL 1)
Det har vi lavet, mens M var hjemme på leave (DEL 2)

Smil fra C.

3 kommentarer

  • Julie

    Jeg føler så meget med dig!!! Min mand har haft rejsearbejde, hvor han igennem knap 2 år har rejst på 14/14 rotation. Men selvom jeg kun skulle undvære ham to uger af gangen, var det frygteligt! Plejede at sige at de første syv dage var ok, men derefter blev det ulideligt. Så jeg kan kun gisne om, hvor hårdt det må være at skulle undvære ham i flere måneder! Får helt kuldegysninger ved tanken.
    Jeg kan finde et billede fra dengang M var småfed at se på, hvis det kan hjælpe😂 Her får du ihvertfald en kæmpe virtuel krammer🤗 Du er så sej! Dit overskud er mega beundringsværdigt, og det er SÅ okay at synes det er pisse træls han ikke er der!♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline Schack

      Hej sødeste Julie <3

      årh hvor er du sød, tak for den dejligste kommentar! ja, jeg synes det er vanvittigt hårdt, og særligt her den sidste tid. Synes fandme jeg tuder over de mindste ting. Men godt det snart er slut. Der er under 25 dage til at han kommer hjem nu <3
      hahaha, det lyder som et dejligt billede! det vil jeg da gerne se 😀 !!

      Tak igen for den søde besked og en god krammer, det er tiltrængt. Og tak for rosen, det betyder rigtig meget <3 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sheila

    Min kæreste skal udsendes til januar, i et halvt år. Og allerede nu, altså optil udsendelsen ved jeg ikke hvordan jeg helt skal forholde mig til det. Hvordan har du forholdt dig til at skulle være alene? Tanken skræmmer mig lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterspurgt ingrediensliste til indkøb, og et stort tak til jer!