Planlægning af friluftstur for nybegyndere + mit favorit sted!

Nybegynder? Ta’ på sheltertur med det du har derhjemme.

For et par dage siden udgav jeg et blogpost om, hvordan du planlægger en sheltertur, hvis du er helt nybegynder. Jeg skrev lidt om, hvordan du finder ud af, hvor der er en shelter, at de faktisk fås med både toilet og adgang til rent drikkevand, tips til maden og meget mere. Du kan finde blogpostet lige her: Planlægning af friluftstur for nybegyndere + mit favorit sted!

I slutningen af det blogpost lovede jeg også at komme med en pakkeliste til netop sådan en nybegynder tur. Det er hammer vigtigt for mig, at slå fast, at man altså ikke behøver at købe sig fattig i dyrt grej, soveposer og andet lir for at overnatte i det fri. Og slet ikke hvis du er helt ny i det!

Der er ingen tvivl om, at godt grej i høj kvalitet er en hver friluftsmand/kvinde bedste ven. Det er super vigtigt at have grej man kan stole på, som man ved holder og som har mange funktioner. Når man vandre meget er det nemlig vigtigt at pakke let, da men skal slæbe på det hele selv! Derfor er en dunsovepose, et telt med kulfiberstænger, bukser der kan laves om til shorts og meget mere bare bedre end alternative billigere løsninger. Derfor, når man vil til at købe grej, er mit bedste forslag at man køber rigtigt første gang, så at man fx ikke køber er telt i dårligere og tungere kvalitet fordi det er 1000kr billigere end det telt der netop vejer 700g mindre og er mere robust. Det andet gør bare, at man hen af vejen bliver nød til at skifte sit grej ud igen, fordi man finder ud af, hvor stor en betydningen forskellen har – og det er i den lange bane en dyr løsning!

Men indtil man ved, om man overhovedet er det her dedikeret friluftsmenneske, der elsker at bruge sin fritid udenfor, sove i telt og vandre i sine ferie, hvad gør man så?
Fordi nej, man skal da bestemt ikke ud og investerer dyrt, bare for at prøve det af!

Alternativ pakningsliste til en sheltertur:
1 tæppe
1 luftmadras (evt pumpe)
Lagen, dyne og pude
Bukser (det kan både være cowboybukser eller afslapningsbukser, det er helt op til dig)
Shorts
Varm trøje
T-shirts
Undertøj
Strømper
Badetøj (hvis der er fx er hav, fjord eller sø)
Regnjakke, hvis vejrudsigten driller lidt
Toilettaske: tandbørste, tandpasta, solcreme, læbepomade, deo
Toiletpapir
Baby-wipes (man ved aldrig hvornår man skal bruge en baby-wipe!)
Drikkevarer, evt. i kølertaske så det kan holdes koldt. (sodavand, øl, vin, juice osv)
Powerbank til mobilen, men hvis den kan lade i bilen så har du også denne mulighed, hvis du går tør for strøm
Gode sko og et par sandaler / klipklapper
Evt lommelygte, hvis ikke du har en mobil med lygte i, eller mulighed for at lade din mobil.
Service: bestik, tallerkner, krus/kopper
Snacks! Altid snacks! Skal i lave bål, så er skumfiduser jo altid et hit. Men ellers så bare nogle chips eller slik. Chokolade smelter nok i denne varme som har ramt Danmark.
Et par ekstra poser til affald, hvis nu der ikke er adgang til en skraldespand.
..Og har du ikke noget service i hård plast, så kan det royale altså også godt klare en tur i en shelter! Det har jeg selv testet – mere end en gang.

Alt efter hvad mad i ønsker at lave af mad over bål, så kan en gammel støbejernsgryde eller pande gå direkte på gløderne! Og ellers kan en grillrist lagt oven på 2 x 2 mursten også klare jobbet.
Husk evt. brande, tændvæske og lighter!
Mangler du inspiration til, hvad du kan lave af mad over bål, så se kig ind på min nye YouTube-kanal. Hvor jeg guider dig igennem nemme og lækre bålretter. Klik ind HER.

Hvis du vælger at tage på sheltertur her i sommerferien, som er højsæsonen, vil jeg foreslå at du booker en shelter på forhånd. Så undgår du nemlig at kører ud til en optaget shelter, hvorfor i så ikke kan overnatte der. Alternativt kan i evt låne et telt at naboen og så overnatte i det, hvis shelteren er optaget og du ikke har booket. Men jeg synes du skal booke! Og hvordan man gør det, kan du læse lige HER.

De fleste har en luftmadras, eller kender en der har. Og det er et kanon alternativ når ikke skal ud og vandre, men bare lige ud og sove en enkelt nat. Husk dog at tage et tæppe med, så du kan ligge luftmadrassen over på det, da bunden i en shelter kan være ru, let sandet og med småsten fra tidligere gæsters færden.

Til sidst vil jeg bare ønske dig den allerbedste tur! At sove ude er seriøst dejligt! Men skulle du nu alligevel ikke have mod på netop at overnatte ude endnu, så start da med at køre ud til en shelter en eftermiddag og bare hygge. Lave lidt lækkert mad over bål og bare slappe af, og så køre hjem for at sove.

Et stort smil fra C.

PS mit favoritsted, som er også oplagt for nybegyndere, kan du læse mere om lige HER.

Ingen kommentarer endnu

Skriv endelig en kommantar, jeg svarer på alle!

Kommentér gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Planlægning af friluftstur for nybegyndere + mit favorit sted!